Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
Slottet jeg skal fortælle om i dag ligger i Frankrig, nærmere bestemt området ved en flod som er 575 km. lang, og som på det sted hedder Garonne. Slottet ligger i det smukke Premières Côtes de Bordeaux 25 km sydøst for selve Bordeaux by. Landskabet er bakket, dækket af skove med små vandløb og marker beplantet med vinstokke i snorlige rækker. Her produceres røde og hvide kvalitetsvine samt den helt særegne Clairet (rosé). Ejendommens historie kan føres tilbage til middelalderen, hvor den som en af de befæstede gårde var del af en ring af ydre fæstningsværker til beskyttelse af Bordeaux by. En del af den oprindelige mur omkring slottet er bevaret intakt, og de kraftige bærepiller på vestligste bygning stammer fra denne tidlige periode. Den ældste del af hovedhuset er i dag spisestue og køkken, og over døråbningen mellem disse, indhugget i stenen, ses et - desværre meget utydeligt - våbenskjold og årstallet 1604. Foredragsholderen Slottet og en del af driftsbygningerne stammer fra midten af 1800-tallet, hvor Pierre Chaumel påbegyndte konstruktionen af den nuværende hovedbygning i 1853/54. Slottes første storhedstid begyndte lige efter, da Louis Lamey køber slottet for 160.000 francs og straks derefter beslutter at hans brorsøn, Alfred, skal arve efter ham. Han bad Alfred om at tage ophold på slottet med det samme. Men oberst Alfred Lamey, som var adjudant hos Kejser Napoléon III. var optaget af militær tjeneste og kunne derfor først senere bo med sin familie på slottet, der derefter dannede rammen om et virksomt liv med produktion af vine, som var kendt og værdsat over hele Frankrig. Nogenlunde samtidig i Danmark løste Peter Christian Jørgensen næringsbrev som vinhandler i 'Staden Kjøbenhavn' (1871). I årende efter beskæftigede familien sig med at udvikle firmaet i Danmark, nærmere bestemt på strandvejen, hvor blandt andet familien oprettede en vinskole kendt som Academie du vin, tog lærebrev som vinkypere og eksperimenterede med at skabe forskellige vine. Dengang blev stor set alt vin importeret på fade og efterbehandling og aftapning skete i deres vinkældere. 114 år senere fik efterkommere af Peter tilbud om at købe deres drøm om en lille vinejendom. Den var på 55 ha og med 21 perfekt placerede sydvendte vinmarker og resten i eng og skov, men med håbløse kældre og lagerbygninger og stort set ubrugeligt materiel. Efter at have regnet på det, fandt de ud af at nok kunne familien købe slottet, men også at de første 5 år ville blive uden indtægter, men med alle løbende udgifter til driften og de nødvendige investeringer. Dette syntes ganske uoverskueligt, men så fik de ideen til at lave De Franske Vingårde A/S. De havde en stor og stabil kundekreds i deres firma, Knud Jørgensens Vinhandel, og meget naturligt prøvede de at tilsende dem et tilbud om at blive medejer af 'en fransk vingård'. Aktiebrev De skrev blandt andet: Ved at tegne en eller flere aktier á 500kr. tilbyder vi Dem at blive medejer af en veldrevet vingård i Bordeaux. Priserne på Bordeauxvin har i de senere år været stærkt stigende. Som konsekvens af dette har vi søgt gennem et stykke tid, at finde en passende vingård. Har de lyst til at være medejer, vil De i en årrække være sikret muligheden for at købe god Bordeauxvin - fremstillet efter traditionelle metoder, til en fordelagtig pris. Tilslutningen overgik alle forventninger. 3.200 sluttede straks op om projektet og i løbet af få uger var de første 10.000 aktier tegnet. Der er ca. 16.000 aktionærer i dag. Familien tog igen til Frankrig og efter underskrivelse af skødet, kom sælger Monsieur og Madame Pelegrin ind med en bakke med et udvalg af flasker og glas, så vi på rette vis kunne drikke lidkøb (bekræftelse eller fejring af en mundtligt indgået handel ved at sælger eller køber giver en omgang øl el.lign.) og lykønske hinanden. Udvalget bestod af en sjat whisky i bunden af en flaske, to sprite og en stor cola, så deres livs handel blev beseglet med et glas cola. Vingården hedCHATEAU DE HAUXBetegnelsen Chateau dukker først op i midten af 1700 tallet og angiver, at hovedbygningen har skifertag, et i datiden kostbart materiale, der kom fra Anjou. 'Chateau' som general betegnelse for en vinproducerende ejendom kommer derimod først i brug i slutningen af 1800 tallet. Og det er der alle vinene i aften kommer fra, vi starter med 2 hvide vine fra 2010 Der er vist noget magisk med nul'erne og fem'erne! - 2010 årgangen er allerede gået hen og blevet en legendarisk årgang. 2009 var en super årgang, men 2010 er blevet endnu bedre. Både Château de Haux hvide og røde vine er helt i top i denne årgang. Rigtig meget frugt og en fantastisk koncentration. Til de hvide vine bruger de Sauvignon, Semillon og Muscadelle som de stikker sammen til den optimale smagsoplevelse. Den første er en klassisk Sauvignon Blanc, den har en fin balance mellem alkohol og syre. Det er en velafbalanceret vin, hvor en let tørhed og en tiltalende frugt går op i en højere enhed. Den anden er en Blanc Barrique der som navnet antyder, har ligget på fade i ca. 6 måneder og som gerne skulle fremgå af smagen. Vin 1: 2010 Haux Blanc RDP Kr. 59,50Vin 2: 2010 Blanc Barrique Kr.66,75I har jo nok regnet ud købet foregik i 1985, men først i 1987 kunne de lave deres egen vin, da De de to første år skulle levere al deres produktion til det tidligere kooperativ. Selv om høsten i Bordeaux i 1987 var af middel kvalitet, var de rigtig godt tilfredse med resultatet. Aftapningen af den hvide vin foregik allerede i november. 17.900 flasker som alle forsvandt som dug for solen til medejerne. Politikens vinskribent skriver:… duften er frisk og henrivende, kroppen er krydret og elegant. Et mesterstykke, som må sætte Chateau De Haux i respekt. Specielt når man tænker på at det er en vin i halvtreds kroners klassen. Dette var et godt rygstød til det videre arbejde. Den første høst, produceret og tappet på slotte var således 1987, der gav 132.000 flasker. Ti år senere var dette steget til 435.000 flasker og i dag har produktionen rundet den halve million, hvoraf den røde udgør ca. 78%, den hvide 18% og den helt specielle Clairet udgør ca. 4% Og netop Clairet er den næste vi skal smage, og tag nu ikke fejl, det er ikke en rosé. Den er helt sin egen og dens historie går langt tilbage, helt tilbage til middelalderen hvor meget af vinen blev sejlet til England. Vinene dengang var ikke de komplekse, strukturerede, klassiske gemmevine som verden senere skulle komme til at beundre, men nærmere nogle klare frugtrige vine som skulle drikkes unge. En af forklaringerne på dette er, at vinproducenterne ikke hurtigt nok kunne få vinen sejlet til England, og derfor lod vinen gære undervejs på skibene. Vinene havde derfor ingen lang macerationstid (tiden hvor druesaften får lov at stå i tankene sammen med skallerne) og forblev derfor lette og lyserøde klare vine - en Clairet. Vin 3: 2010 Haux Clairet Kr. 69,00I 1950'erne udviklede den kendte Bordeaux-ønolog Emile Peynaud sammen med Cave de Quinsac (et Chateau) en kvalitets vin med den officielle Appellation Bordeaux Clairet Controlée. Dermed var middelalderens lyse Bordeaux rødvin genfødt, og Bordeaux Clairet har siden udviklet sig til en helt særlig specialitet i det område hvor Chateau De Haux ligger. På Chateau De Haux er der blevet produceret Clairet siden 1988 og den er udelukkende blevet produceret på de bedste Merlot og Cabernet Sauvignon druer, Clairet'en ligner en rosé i farve, men er af en hel anden struktur, der vanskeligt kan beskrives. Den er solid med en tør fyldighed som let rødvin samtidig med stor elegance. Den skal serveres kølig, og er perfekt ikke alene sommeren igennem, men er lige så god resten af året som gennemgående vin til middagen, til fisk, steg og kage, når der kun skal være en type vin på bordet. Den passer til det hele, men måske allerbedst til fersk røget laks. Mums!
Den røde del af smagningen starter med to vine fra 2006, en ren Merlot op imod en klassisk Chateau de Haux Rouge som består af Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet franc. Vin 4: 2006 Haux Merlot Kr. 83,50Vin 5: 2006 Chateau De Haux Rouge Kr. 79,95De røde vine lagres i 12-14 måneder - heraf omkring 6 måneder på egetræsfade. Egetræsfadene fornyes ved, at 25 % af de ældste fade udskiftes hvert år. Der er ca. 185 fade på Chateau De Haux, det er et hårdt arbejde at passe og pleje disse små enheder på 225 liter. En rustfri stål tank på 22.500 liter ved man hvad er, men resultatet er bare ikke det samme. For fadlagring giver dybde til vinen, men det er ikke en ufarlig proces, smagen af træ er ikke et kvalitets tegn i sig selv. Er den for voldsom dominerer den vinen, er den for svag har det været spildt arbejde. Vinkyperens kunst er at finde den rette balance mellem den tid hvor vinen er lagret på fade og tank. De har gennem årene gennemført eksperimenter med fade fra forskellige leverandører og med fade lavet både af amerikansk, russisk og fransk eg. Men de erkender at disse forsøg er behæftet med en hvis svaghed, idet smag ikke kan beskrives med ord, som kan genkendes måneder senere. Smagen 'sidder inde i hovedet', og håndværksmæssigt er dette godt nok, men ikke særligt videnskabeligt og resultaterne er derfor svære at gå videre med. Deres erfaringer er dog, at amerikansk eg giver alt for voldsom træsmag i vinen, når de er helt nye, men er ganske anvendelige efter en 3-4 år. Russisk eg tilføjer stort det samme som fransk eg og er i samme prisleje, så de indkøbte fade bliver udfaset i takt med at de ikke kan bruges mere. Et fad bliver brugt i 2-3 år og koster ca. 1000 Euro, det betyder at hvis vinen er fadlagret er stk. priser ca. 25 kr. pr. flaske. Om 2006 årgangen skrives: I Bordeaux er det ikke tilladt bare at plante nye stokke, som man har lyst til. Af frygt for overproduktion i appellationen skal man søge om tilladelse hos landbrugsministeriet, så udvidelserne er sket lidt efter lidt. Den første tilladelse, til at beplante 4 ha. jord, blev givet d. 21 maj 1987. De startede som sagt med 21 ha. vinmarker, og har stille og roligt udvidet arealet med beplantninger. Det at beplante en mark er ikke billigt, det koster ca. 180.000 pr. ha. over en treårig periode uden produktion. Først efter 3 år kan druerne indgå i vinen fra Chateau de Haux. Såvel kvalitativt som kvantitativ er druerne på toppen, når de er mellem 8 og 30 år gamle. For at kunne følge med efterspørgslen og egne ambitioner har de også opkøbt slotte og forpagtet flere marker, her kan nævnes:
Familien har i dag ca. 125 ha. jord hvor af ca. 80 ha. nu er beplantet . Vi bliver ved den klassiske Bordeaux, men går vi nogle år tilbage. De næste to er henholdsvis fra år 2003 og år 2000, om disse årgange er skrevet:
Vin 6: 2003 Chateau Haux Rouge Kr. 79.95Vin 7: 2000 Chateau Haux Rouge Kr. 93,50Vi slutter med en Grande reserve fra 2008 - og det er hvad slottet vil betegne som en rigtig klassisk og god Bordeaux årgang. Den er lavet af de tre helt normale Bordeaux druer Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet franc. Den har ligget ca. 2 år på henholdsvis 50% nye og 50% 1 års gamle fade. Saft og kraft og masser af noter fra nye fade. Vinen er koncentreret og fyldig med en perfekt balance mellem frugt og eg. Her er virkelig potentiale til en fremragende udvikling på flaske. Tanninerne markerer sig stadig, så den kan godt ligge nogle år i kælderen for at få det fulde udbytte frem i denne meget lovende vin. Men jeg håber at hvis den ilter lidt så kan I få en fornemmelse af hvad den kan udvikle sig til. Vin 8: 2008 Chateau De Haux Grande Réserve Kr. 104,00Lilia sola regunt lunam undas castra leonem. (Kun liljerne behersker Månen, bølgerne, fæstningen og løverne) MUSCADELLE SEMILLON SAUVIGNON BLANC Tanniner Polyfenolerne tilføres vinen fra skaller, kernerne og eventuelle stilke, og indholdet i vinen afhænger først og fremmest af, hvor længe der har været skal- og kernekontakt under macerationen. Garvesyren tilføres vinen ved lagring på egetræsfade gennem træet. Nogle af tanninerne tilfører vinen bitterhed og andre tanniner virker sammensnerpende/astringerende ved at udtørre slimhinderne i mundhulen. Tanniner og de øvrige polyfenoler ændrer sig ved lagring af vinen, idet der langsomt sker polymerisationer og reaktioner med sukkerstoffer og protein. Derved bliver vinen blødere og mindre bitter og astringerende. Flere af polyfenolerne virker som antioxidanter, og giver vine med stort indhold et godt lagringspotentiale. Det er også antioxidanter, der sættes ofte i forbindelse med de gunstige virkninger, som indtagelse af moderate rødvinsmængder menes at have på helbredet |