Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
Vi har i vinklubben, med mere eller mindre held, været langt omkring i verden. Denne gang går vi tilbage til oprindelsen, noget af det mere sikre. Franske slotsaftapninger, ædle dråber, grand cru classes, og det, der ligner. Men vi er ikke i Medoc.
Ser vi på kortet over Frankrig, så ligger Medoc, med alle de berømte områder, på venstre bred nord for byen Bordeaux og Graves ligger syd for. Overfor på højre bred ligger St. Emilion, pomerol. Fronsac, blay m.v.. Mellem floderne Dordogne og Garonne, som løber sammen nord for Bordeaux i Gironde ligger Entre deux Mers.
Graves indeholder følgende appellationer: Graves, Graves Superieure, Sauternes, Barsac, Cerons og inde mellem Bordeaux bys forstæder: Pessac-Leognan.
Den eneste premier grand cru fra klassifikationen i 1855 som IKKE var fra Haut Medoc, var Chateau Haut Brion, som netop ligger i Pessac-Leognan.
Hundrede år efter i 1953 blev yderligere to slotte tilsluttet appellationen: Chateau La Mission Haut Brion og Chateau Laville Haut Brion med deres røde vine, og senere i 1959 blev yderligere 13 slotte tilføjet, heraf 7 fra nærliggende kommuner. Der er således i dag i kommunerne Pessag-Leognan 16 slotte med AOC – i aften skal vi smage flere af dem.
Klubbens budget holder næppe til de store årgange, en moden Haut Brion koster snildt 8-10.000 kr. Men mindre kan gøre det. Jeg har fået formandens og kassererens tilladelse til at sprænge det normale budget, her på årets sidste smagning.
Vinene har naturligvis et mægtigt gemmepotentiale, men vi skal have forholdsvis unge vine for at få en fornuftig indkøbspris og dog alligevel en prøve på potentialet. De er alle dekanterede mellem 1 og 3 timer og stammer fra 2012 til 2014. Hvidvinen er fra 2016. Tre af dem er grand crus og tre er grand vins.
Druerne i området er de klassiske Bordeaux: Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc til de røde og Sauvignon Blanc og Semillon til de hvide.
Navnet graves betyder grus. Jordbunden er her særligt godt drænet, idet den består af grusterrasser fra forskellige geologiske perioder. Floden Garonne havde for tusinder af år siden et andet løb og aflejrede sedimenter, runde sten, brudte klippestykker blandet med ler, kalk og sand i en tykkelse fra 20 cm. til 3 meter. I modsætning til Medoc-vinene, der kun er røde, produceres der under Graves-navnet både røde og hvide vine. Egentlig trækkes Graves distriktets grænser et godt stykke nord for Bordeaux by, men man har svært ved at få øje på vinstokke for forretningscentre og industrikvarterer.
Til gengæld skal man ikke engang ud af byen i sydgående retning, før man møder indhegninger, bag hvilke lige rækker med vinstokke, støder op til små palæer med kendte slotsnavne. Her midt i et villakvarter ligger f.eks. Haut Brion.
Graves distriktet har en betydeligt længere historie end Medoc. For 700 år siden var det graves-vinene, der tegnede Gironde departementet. På det tidspunkt var Medoc et vådt og ubrugeligt marskland. Faktisk var det hollænderne, der med dræning gjorde Medoc området brugbart for vindyrkning i 1600-tallet. Det var naturligt, at man dengang, hvor transport var både vanskelig og farlig, valgte sin ”vinleverandør” så tæt på udskibningen som muligt. På den tid var det meste af arealet dækket med skov. De lysninger, der blev skabt ved fældning, blev brugt til vindyrkning. Man troede ikke, at andre afgrøder kunne klare den grusede og fattige jord.
Graves distriktet strækker sig næsten 100 kilometer sydpå, helt ned til Langon. Hernede er jorden sandet og leret, og det er helt andre kvaliteter, der kommer ud af anstrengelserne, men stadig med Graves-appellationen på etiketten.
Landskabet i Graves er smukt, med bakker, skovstrækninger og historiske attraktioner, blandt andet Chateau de la Brede, hvor statsmanden og filosoffen Montesquieu boede og arbejdede. Mere om ham senere.
Det er sjældent, at en appellation er lige kendt for sine hvide og røde vine. De hvide graves-vine har i den første halvdel af 1900-tallet haft et dårligt ry. Det var berettiget, for sandet og leret i den sydlige del af distriktet gjorde det lettere at lave hvidvin end rødvin, og da forbrugerne dengang var ret ukritiske, fristede det til overproduktion af tyndbenede vine, der fik et alt for stort svovltilskud. Hvis disse vine stadig findes, er det kun få, der slipper af sted med at lave dem. De skulle være lette at undgå, hvis man bare betaler 20 kroner mere end den laveste pris.
De fleste hvide Graves-vine er i dag af ”high tech”-typen, rene, knastørre og lidt neutrale. Det er Semillon- og Sauvignon-Blanc-druerne, der lægger krop til, men dog uden at markere sig særligt. Går man lidt op i pris og undgår den moderne koldgærede hvide Graves, vil Semillonens fylde og tyngde og Sauvignonens parfumerede stålsathed skinne igennem og antyde, hvordan en tør Graves skal smage. Hvis de yderligere får lov til at gære og lagre på små nye træfade, nærmer man sig det perfekte for en tør Graves. Prisen er som regel den eneste angivelse af, hvilken type Graves-vin, man kan forvente.
Graves Superieure betyder teoretisk en vin med et lidt højere naturligt alkoholindhold, men i realiteten er det næsten altid vin med en smule sødme.
De røde Graves-vine er lige som Medoc-vinene, baseret på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot, og de bedste af dem lagres på små træfade. Sydpå i distriktet, hvor gruset erstattes sand og ler, har man været nødt til at lade Merlot-druen dominere for at få en blød og drikkelig vin ud af det. De bedste af disse har en fin tobak/ceder-næse og smager lidt som en blanding af Pomerol og Medoc.
Alle Graves-distriktets klassificerede vine ligger i grusdyngerne i det nordlige del af Graves lige syd for Bordeaux. Noget sent, men helt korrekt, tildelte man disse grusdynger deres egen appellation Det skete med 1986-årgangen og appellationen har navn efter de to vigtigste byer i området: Pessac og Leognan, som fik sin egen appellation i 1987.
Der er ca. 880 hektar vinmarker, som producerer rødvin, og ca. 250 ha som producerer hvidvin.
Appellationen producerer årligt samme mængde vin som f.eks. Saint-Julien i Medoc. Også her er der en perlerække af kendte slotte, der præsenterer sig under navnet. Det amerikansk-ejede Haut Brion accepteres som det fineste. Det, der kendetegner de største Graves-vine, er blødhed og finesse, og disse egenskaber kommer allerbedst frem i Haut-Brion. Samme amerikaner som ejer Haut Brion (tidligere bankmand Dillon) ejer også naboslottet La Mission Haut-Brion, der i dag sammen med Pape-Clement og Domaine de Chevalier er de nærmeste konkurrenter til Haut-Brion. Domaine de Chevaliers hvide vine regnes for distriktets bedste. Chateau de Fiezual har de sidste år også gjort bemærkelsesværdige fremskridt. Slottets hvide konkurrerer med Chevaliers om førstepladsen i Pessag-Leognan.
At det er bankfolk, der ejer de væsentligste slotte, kan ikke undre nogen.
Haut-Bailly producerer fine, bløde, røde vine og Malarctic-Lagravieres mere kraftfulde og stramme vine. Disse eksempler kun for at understrege den nye appellations vifte af muligheder.
I et cru under disse møder vi Carbonnieux, Smith-Haut-Lafite, Olivier, La Tour-martillac, Bouscaut og La Tour Haut-Brion (samme amerikanske ejer). Det er flotte vine, men sjældent exceptionelle.
I et helt andet område sydligst i Graves ligger Sauternes og Barsac, men det er en helt anden historie og nogle helt andre vine.
Graves er området mange vinhistorikere udlægger, som romernes appellation; det første sted i bordeaux, hvor der dyrkedes vin for 2.000 år siden, selvom man i Margaux ikke er enige. De har helt glemt det med hollænderne. Men romerne havde blik for den specielle grusede undergrund i Graves, som man genkendte fra Italien.
Vinene blev eksporteret til England fra 1152. Dette skyldtes bl.a. at den lokale Eleanor af Aquitaine blev gift med engelske Henry II. Den engelske betegnelse af vinen blev til ”Claret”, hvilket stadig benyttes. 1305 da Kardinal Bertrand de Goth blev valgt til pave, fik han en vingård i Graves som gave. Paven fik navnet Clement den 5, og var passioneret vinelsker og boede på vingården, før han flyttede til Avignon. Dengang boede paven på grund af historiske stridigheder blandt katolikkerne ikke i Rom. Vingården blev døbt Pape Clement, og det hedder den stadig.
Haut Brion var den første vingård som åbnede egen pub i England i 1660. Da var vinen allerede berømt.
Samuel Pepys var sandsynligvis den første ”Robert Parker”, da han fredag den 10. april 1663 roste vinen på skrift. ”Here we drank a sort of French wine, called Ho Bryan, that hath a good and most particular taste, that I never met with”. Herefter blev vinen meget populær blandt de rigeste englændere.
Samuel Pepys (1633-1703) var en engelsk embedsmand, som blev kendt for sine dagbøger, der er en fascinerende kombination af personlige afsløringer og øjenvidneberetninger fra store begivenheder som pestudbruddet i 1665 og Londons brand i 1666. Den engelske flåde var voldsomt generet af tyverier af tovværk og Pepys som embedsmand i The Royal Navy beordrede rebmagerne til at indflette en rød tråd i tovværket, så det kunne genkendes som tilhørende flåden – heraf udtrykket ”der går en rød tråd igennem”.
I øvrigt var den 3. amerikanske præsident Thomas Jefferson med sine bemærkninger om Haut Brion sidst i 1700-tallet: ”Grave vinene er det fineste Bordeaux kunne tilbyde” måske med til at dette blev den eneste vin udenfor Medoc, som fik premier cru classe i 1855 sammen med de 4 andre slotte.
I middelalderens Frankrig blev de fleste rødvine til ved en kort gæring, normalt kun et par dage. Den kortvarige kontakt med drueskallerne betød, at vinene havde en lysere rød farve og formentlig mest lignede vore dages rose-vine. Disse vine blev eksporteret fra Bordeaux som: vinum clarum, vin clar eller clairet, og det er fra sidstnævnte det engelske udtryk claret, kommer. Andre meget mørkere vine blev fremstillet ved at presse de resterende skaller, og disse blev kaldt: vinum rubeum purum, vin vermehl eller pinpin. I 2. halvdel af 1600-taller begyndte man i Graves og Medoc at producere en ny type vin af bedre kvalitet og med dybere farve. Disse vine, som kom fra specifikke ejendomme, hvor man var omhyggelig med udvalget af druer, havde bedre metoder til vinifikation og brugte nye egefade, blev i begyndelsen af 1800-tallet kendt som: new french clarets og de mest berømte var Haut brion,, Lafite, latour og Margeaux.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev Graves ligesom resten af Bordeaux ramt af Phylloxera og andre ulykker. Bordeaux bys vokseværk, den økonomiske afmatning og to verdenskrige bidrog til elendigheden. De 5000 hektar vinmarker i slutningen af 1800-tallet var reduceret til 1500 hektar i 1935. Bordeaux-vinenenes boom i 1970-erne hjalp Graves på fode igen og man kom op på de oprindelige 5000 hektar vinmarker.
Da det nordligste Graves lå tæt på byen Bordeaux er området, hvor man dyrker vin, kraftigt reduceret grundet byens udvikling, og ikke mindst placering af en lufthavn Marignac. For 100 år siden var der ca. 100 vingårde i Marignac, i dag ingen. Dette skete fordi prisudviklingen på grunde var gunstigere for ejerne end vindyrkningen. Ikke desto mindre har Pessac-Leognan formået at fastholde vindyrkningen, sikkert fordi de får gode priser for vinene.
I 1975 blev der i P-L dyrket vin på 500 hektar, i dag er det ca. 1200 hektar. 967 hektar med rødvine og 267 med hvidvine. I hele Graves dyrkes der vin på ca. 3.100 hektar, så P-L fylder godt 40 % af Graves areal. P-L producerer årligt 665.000 kasser, svarende til 8 mio. flasker. 557.000 kasser er røde vine, svarende til 3 % af produktionen i Bordeaux-området, som så må blive til 267 mio. flasker.
P-L har også det varmeste mikroklima i Bordeaux, grundet nærheden til storbyen, og er normalt de første til at høste. Selvom området kun omfatter to kommuner, er der forskel på hvornår de enkelte vingårde starter høsten; det kan skyldes hvor meget skov der er omkring som læbælter, og hvor højt vingården ligger.
P-L vinene kommer i mange variationer. Fra simple vine, der kan drikkes unge til fuldvoksne, rige og elegante vine med duft og smag af røg, tobak, solbær, mørke kirsebær, læder, tjære og trøffel, med tekstur af silke og fløjl. De bedste kan lagre i årevis, og nogle bliver over 100 år gamle før proppen ryger.
Mens stigninger i kvalitet ofte betyder stigende priser, er P-L vinene et køb som vinelskere bør overveje. Mange små vingårde laver vine, der kan sælges for 200 kr. eller mindre, og mange af disse vine er fine som unge.
Verdens mest berømte vin-klassifikation blev foretaget i 1855, hvor man klassificerede ”crus classes”. Det skulle efter sigende været baseret på 100 års erfaringer. Indenfor hver klasse rangordnede man vinene efter opnåede priser.
Inden da har der dog været andre klassifikationer: i 1300-tallet i Jurancon i sydvestfrankrig og i 1644 foretog man i Würzburg i Franken en streng inddeling af regionens vinmarker efter vinkvalitet. Hvilket bringer i erindring, at mit første vinforedrag her i klubben i 2005 omhandlede vinene fra Franken.
Der var I 1855 60 slotte med:
Opdeler man dem efter område/kommuner, er der
Og en enkelt 1. cru som slet ikke er fra Medoc, nemlig Haut-Brion, fra Graves. Samme område, som også gav kvalifikation til 26 sauternes og barsac, herunder een 1. cru superieur: Ch. Yquem
Deudover klassificerede man i 1855 63 vine fra St-Emilion, med Ausone og Cheval Blanc i spidsen som 1. grand crus classes.
Til klassifikationen af Graves, blev der i 1953 udarbejdet en liste over 16 egnede vingårde. Denne liste blev ophøjet til lov i 1959, som omfattede 7 rødvinsproducenter, 3 hvidvinsproducenter og 6 vingårde, som fremstillede begge typer. Denne blev i 1987 officielt anerkendt af ”Institut National des Appellations d’origine”.
Det omfatter nu 24 vine, hvoraf 14 kommer fra kommunerne Pessac og Leognan. Herunder også Haut Brion fra 1855 klassifikationen.
Og nu til de 7 vine:
Mens vi ved, at Lespault Martillac har en lang historie, helt tilbage til romerne, så begyndte den moderne æra i 2009, da ejeren indledte et leasing-samarbejde med Domaine de Chevalier.
Det betød, at Domaine de Chevalier stod for dyrkning, vinificering og salg. Før dette arrangement var det naboen Chateau la-Tour Martillac, der havde opgaven fra 1973.
De 7 hektar er delt i 6 røde og 1 hvid. De røde består af 60% Merlot, 22% Cabernet Sauvignon, 13% Petit Verdot og 5% Malbec.
Jordbunden er grus og ler.
De bruger udelukkende organiske dyrkningsteknikker.
Vinificeringen foregår i temperaturkontrollerede ståltanke fra 60 til 80 hektoliter. Vinen modner med bundfald i de første 5 måneder og ligger derefter i 14-15 måneder på både nye og gamle franske egefade.
Produktionen er ca. 2000 kasser.
Yngre vine skal dekanteres en time og er gode ved 3-5 år på flaske. Er bedst mellem 6 og 16 år fra høstår.
Vi får årgang 2012 – bedømt til 90/100
65 Merlot og 35% Cabernet Sauvignon
Alkohol 13,5% Pris 183,- Køge Vinhandel
Chateau Carboniere kan føre sin historie I Bordeaux tilbage til det 12. århundrede og er en af de ældste vingårde i området. Det nuværende slot blev opført under 100-års-krigen. Stilen ses på etiketten.
Efter 2. verdenskrig var vingården i en elendig forfatning. Der var kun 29 hektar vinmarker tilbage. Slottet havde været ubeboet siden første verdenskrig og var i en dårlig stand. Vinificeringsudstyret var i en endnu dårligere stand. Da Perrin-familien overtog slottet i starten af 90-erne blev der taget hånd om dårlighederne.
Chateau Carbonniere er en af de få vingårde i Bordeaux, der stadig planter alle 6 tilladte lokale rødvinsdruer.
De 47 hektar er nu tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 7% Cabernet Franc, 2% Malbec, 5% Petit Verdot og 5% Carmeniere. Vinstokkene er ca. 32 år gamle. Derudover er der 43 hektar reserveret for hvidvinsdruer,.så der produceres lige meget rødt som hvidt. Med 90 hektar er det nok en af de største vingårde i Pessac-Leognan.
Vinmarkerne kan deles i 3 områder på en stor grusbunke. Undergrunden er grus, kalksten og ler. De 3 områder er opdelt i 119 forskellige parceller, der ligger i op til 50 meters højde.
I 2011 renoverede man vingården således, at man kan behandle parcel for parcel. De fik nye, temperaturregulerede rustfri ståltanke og en myraide af størrelser fra 150 til 250 hl. Man kan således vinificere de 119 parceller enkeltvis.
Man producerer 18.000 kasser rødvin og 18.000 kasser hvidvin.
Unge vine skal dekanteres i 1-2 timer. Drikkes bedst med 5-7 års flaskelagring og topper efter 9-17år efter høsten.
Vi får årgang 2014, bedømt til 87/100
Den består af 44% Cabernet Sauvignon, 50% Merlot, 2% Cabernet Franc, og 4% Petit Verdot.
Alkohol 13,5% Pris 255,- Køge Vinhandel
Slottet er opkaldt efter en af de tidlige ejere i starten af det 19. århundrede.Senere ejedes de af Griffon-familien, der havde forbindelser til pave Leon XIII og dermed kunne fylde vatikanets kældre. Endnu senere købtes slottet af familien Ricard, som ejede flere slotte. I dag ejes slottet af Lochlann Quinn, formand for Allied Irish Banks, som købte slottet vaf en anden bank.
De 39 hektar et tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon, 33% Merlot 4,5% Cabernet Franc og 2,5% Petit Verdot. De har tilplantet ca. 8.300 stokke pr. hektar, bunden består af grus, sand, ler og små hvide sten. På marken er der et vandløb, som på varme dage giver lidt fugtighed til stokkene.
I 2012 gennemgik de en omgående renovering. Vingården er komplet moderniseret med 63 kar i både træ og rustfrit stål i alle størrelser fra 15 hl til 185 hl.. Disse 63 kar tillader parcel-for-parcel vinifikation. Ståltankene benyttes til Cabernet Sauvignon og Petit Verdot, mens egetræet er reserveret til Merlot og Cabernet Franc. 35% til 50% af lagringen foregår på nye franske egetræsfade i 16-24 måneder afhængig af hvilken stil man vil have.
I 2017 fik de hård frost, og deklassificerede hele denne årgang.
Produktionen er ca. 8.000 kasser rødvin og 3.000 kasser hvidvin. Unge vine bør dekanteres i 1-2 timer.
Vinen er bedst efter mindst 5-7 år på flaske og er moden efter 9-17 år efter høstår
Vi smager årgang 2012, som har en rating på 90/100
13,5% alkohol. Prisen er 261,- Køge Vinhandel.
Så får vi en hvid. Som tidligere omtalt så er Graves det område i Bordeaux, som producerer flest hvide vine.
Denne vingård tilhørte i det 18.århundrede filosoffen Montesquieu (1689-1755), som også var vinbonde og gården har navn efter Robert de Ferran, som var medlem af parlamentet. Montesqueiu stod bagved princippet om magtens tredeling og var fadder til de oprindelige menneskerettigheder. Hans hovedværk fra 1748 var De l’esprit des lis, på dansk Om lovene ånd.
Området har altid produceret både røde og hvide vine og hed oprindeligt Premiers graves Martillac.
Som andre vingårde har det undergået en voldsom renovering hvilket giver mange medaljer og gode anmeldelser
De besidder 70 hektar skov m.v., hvoraf vinmarkerne består af 19 hektar til røde og 3,5 hektar til hvide druer. Her er det primært Sauvignon Blanc og 35% Semillon.
Undergrunden er ler og sandsten.
De producerer 5.600 kasser rød og 1.300 kasser hvid.
Vi får årgang 2016
60% Sauvignon Blanc og 40% Semillon.
Alkohol 12,5% Pris 132,- Køge Vinhandel
Hed oprindeligt La Rivette i 1800-tallet. En ny ejer i 1874 begyndte at kalde det Chateau Haut Brion Larrivet. Dette kunne ejeren af Haut Brion ikke lide og udtog stævning. I 1893 blev slottet solgt til Canolle-familien, som også ejede Chateau Bel Air i St. Emilion. Dengang var vingården meget større, og på grund af pengeproblemer, blev dele solgt fra til naboerne. I slutningen af 1800-tallet blev slottet solgt til Thomas Conseil, som endelig reagerede på Haut Brions anke, og ændrede slottets navn til Larrivet Haut Brion.
Det gik tilbage, og på et tidspunkt var kun 3 hektar beplantet med vin. Nu er vinen ret populær, og vinene er sikkert de bedst kendte ikke-classificerede i appellationen.
Ejerne i dag, familien Gervoson er nu mest kendte for deres marmelader under navnet Bonne Maman.
De 72 hektar er beplantet med 61 hektar vin, heraf 55% Merlot, 40% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc. De er ved at tilføje Malbec i vinmarkerne. Stokkene har en gennemsnitsalder på 25 år.
Jordbunden er en blanding af grus og sand.
Vinifikationen finder sted i rustfri kar, og lagres i 70% ny fransk eg i mellem 13 og 18 måneder.
De yngre vine skal dekanteres i 1-2 timer. Vinen topper mellem 5 og 7 år på flaske.
I 2012 startede de et eksperiment: to tønder af 2009 årgangen blev taget ud. Den ene opbevares under sædvanlige vilkår, mens den anden blev overtrukket med cement og placeret i Atlanterhavet ud for Cap Ferret. Det siges, at vin i tønder fra skibsvrag har en bedre kvalitet, og deres eksperiment viser, at vinen får blødere tanniner og lavere alkoholprocent , til gengæld får den lidt saltpræg.
Vi får årgang 2014, bedømt til 89/100
13,5% alkohol Pris 258,- Køge Vinhandel
Ejerne af Domaine de Chevalier, Bernard-familien, har en lang historie tilbage til 1155. Slottet derimod er opført i slutningen af 1600-tallet. I 1855 blev det købt af Arnaud Ricard for 33.000 francs. Ricard-familien var bødkere. Dengang blev vinen solgt under navnet: Chivaley.
I 1962 blev markerne drænet hvilket skyldtes, at undergrunden var tilbøjelig til at holde på vandet. I 1985 købte de omkringliggende vinmarker som næsten fordoblede deres areal. Derefter startede en proces med plantning af nye stokke fra 1988 til 1995.
I 2014 blev faciliteterne igen opgraderet og moderniseret, og fra 2915 var de det første større bordeaux-slot der udelukkende benytter Diam korkpropper.
Ved Diam bliver korken hakket i småstykker og sorteret efter elasticitet. Det mest elastiske bliver kittet sammen med samme materiale som bruges til fremstilling af kontaktlinser. Dette reducerer porøsiteten og forbedrer elasticiteten. Derefter iblandes lim og det støbes i propfacon under tryk. Med disse propper gives garantier imod prop-fejl.
Vingården er på 120 hektar, hvoraf 65 benyttes til vindyrkning. 58 hektar er beplantet med 63% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 5% Petit Verdot og 2% Cabernet Franc. På 30 hektar benyttes biodynamiske teknikker.
Jordbunden e r grus, sort sand over ler, grus og hård jord, med bakker på op til 60 meter – det højeste i Pessac-Leognan. Der er plantet skov på 3 sider rundt omkring vinmarkerne for at forhindre ekstrem varme og frost. Der benyttes vindmaskiner og helikoptere for at forhindre frostskader. Under frosten i 1982 faldt udbyttet til sparsomme 9 hl. per hektar, så det kan betale sig.
Druerne sorteres direkte ude i vinmarkerne under høsten. Vinifikationen finder sted i 9 80 hl. egekar og 12 koniske rustfri stålkar på fra 50 til 100 hl. De gamle vine vinificeres i egetønder ligesom 50% af vinene gennemgår den malolaktiske proces i nye franske egefade. Resten sker i en tank.
Lagringen foregår i 40-60% nye franske egefade i 18-22 måneder.
De producerer 6.500 kasser. De er bedst efter 8-12 år, yngre vine skal dekanteres i 2-3 timer eller mere. Vinene topper efter mellem 10-30 år.
Vi får årgang 2013 Smagningen giver 91/100
Består af 65% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 5% Petit Verdot.
Alkohol 13% Prisen er 328,- Køge Vinhandel.
La Mission går tilbage til 16. århundrede. Det blev vingård i 1533 under Jean de Pontac, som senere også ejede Chateau Haut-Brion. Jean de Pontac stod fadder til flere af de ypperste vingårde i Bordeaux. I 1607 arvedes det af Ms. Olive de Lestonnacs, som forærede vingården til munkeordenen The Congregation of the Missions. Det var ikke populært i familien, men det blev stadfæstet i 1664. Hermed var det den romerske-katolske kirke, der ejede vingården. I 1698 byggedes et lille kapel ude i vinmarkerne. 15 år efter, i 1713 byggedes vinslottet. Under den franske revolution blev vingården eksproprieret og i 1792 solgt på auktion for 302.000 livres. I 1815 var ejeren amerikansk, Chiapelle-familien, som i forvejen var i vinbranchen i Bordeaux. Det skiftede ejer flere gange og var i 1919 hos familien Woltners. Hermed startede en stor udvikling mod, hvad det er i dag. Woltners havde godt kendskab til vin gennem ejerskab af flere vingårde i Napa Valley. De solgte i 1933 vingården til naboen, ejeren af Haut-Brion, den amerikanske Clarence Dillon. Han nytilplantede markerne, moderniserede og udvidede faciliteterne. De seneste renoveringer skete i 2007.
Vingården er på 26 hektar og er tilplantet med 48% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 7% Cabernet Franc. Siden 1990erne er der tilplantet mere Merlot og mindre Cabernet Sauvignon og CabernetFfranc. De laver hvide vine på 3,5 hektar stokke.
Undergrunden er et tykt lag grus over ler, med sand og kalk i overfladen. Neden under endnu mere grus. Grusbunken er op til 25 meter høj. Vinstokkene er i gennemsnit 27 år gamle, og der er ca. 10.000 stokke pr. hektar. Mosten oplagres i 180 hl. tempererede ståltanke og senere i 100% nye franske egefade i gennemsnit 22 måneder. De producerer mellem 6.000 og 7.000 kasser årligt.
Blandingen sker kort efter den malolaktiske proces og før lagring. Vingården mener, at det er bedst at få blandingen på plads, før egetræet får indflydelse.
Smagen er intensiv, rig, opulent og charmerende. Den har fuld krop, er koncentreret og kræver flere år at udvikle sig i. Smagen er røg, tobak, jord, trøfler, krydderier og solbær.
Ved en evt. ny klassifikation, ville denne komme i toppen sammen med de nuværende 5 Premier Crus. Robert Parker gav 100 points for årgang 2000.
De bedste årgange skal have 15-25 år før de er drikkemodne. Yngre vine skal dekanteres i 3-4 timer.
Den blev optager under Crus Classes i Graves-klassifikationen i 1953 og har Pessac-Leognan AOC
Vi smager en anden-vin, La Chapelle de la Mission, som de startede at lave i 1991 og druerne fra naboen, Haut Brion blev mikset samme med. Her laves der 4.000 kasser.
Denne vin er fra 2014, og har opnået 89/100 i smagninger.
14% alkohol. Prisen er 400,- Køge Vinhandel.
Oplysninger om de enkelte slotte er i hovedparten planket og oversat fra www.thewinecellarinsider.com
Søren Lang
Côtes du Vin