Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
Hvis man er til moderne italiensk vin i det hele taget, så skulle denne her, efter sigende, være årets vildeste vinkup. Lad os se om det holder stik.
Vinen er lavet på 100 % tørrede Primitivo-druer (rosiner), som med sine 15 % alkohol vil snyde mange ganer, når der gættes på flaskens indhold. Det smager ganske enkelt tæskelækkert og mange gange dyrere!
2019 i Puglia var vejrmæssigt fint afstemt med ligelige fordeling af sol og varme og lige tilpas med vand. Lige som druerne kan lide det. For at opnå ekstra sødme i druerne, lod man dem sidde lidt ekstra på stokkene, så man næsten høstede rosiner.
Efterfølgende tørrede man druerne som vanligt, men naturen havde allerede gjort den største del af arbejdet direkte på stokkene. Derfor har den en meget ren og sødmefuld smag.
Vi vil vove at påstå, at Armano Rosso på grund af sin ekstremt høje druekvalitet, nøjsomme tørring af druerne og flotte fadlagring på fransk eg, sætter en helt ny standard for hvor meget velsmag, man kan få per krone. Hvad sir´ I?
Lidt om Vingården Ponte Lungo
Pontelungo forsøger med sine vine - at gå i en anden retning, end de fleste andre italienske producenter. Mikroproducenterne i Italien forsøger ofte at ramme den samme klassiske stil, som deres forfædre har frembragt og afholdt i generationer.
Pontelungo ser sig derimod overhovedet ikke tilbage, men forsøger tværtimod at ramme en moderne, ekstremt frugtrig stil, som en stor procentdel af vinpublikummet efterspørger, men har svært ved at finde.
Pontelungo har i årevis arbejdet for at opnå fyldigere og mere frugtrige vine, end de ellers så ranke Toscanske madvine. Resultatet er blevet bedre år for år.
Pris: 135 kr., men jeg fandt den på tilbud hos Gallovini til blot 69 kr. pr. fl. ved køb af 6 fl.
Den tørre varme i det solrige Puglia i Syditalien resulterer i en fantastisk modning af druerne. Der er skruet op for alle parametre i denne lækre og intense CAVIRO Aprimondo Appassimento Puglia 2021 – 16 %, som er resultatet af sen høstning samt appassimento-metoden. Alt det tilsammen giver en rødvin, der smager usandsynligt godt og giver fuld valuta for pengene!
Denne smagfulde rødvin er lavet på et nøje udvalgt drueblend bestående af Negroamaro, Merlot og Malvasia Nera.
Vinstokkene vokser i 100 - 350 meters højde i et smukt, bakket landskab i regionen Puglia/Apulien i Italien, hvor jorden er præget af ler og kalksten.
Druerne er høstet fra slutningen af september til midten af oktober og derefter tørret ud fra den såkaldte Appassimento-metode.
Derved fordamper en stor del af druernes væskeindhold, hvilket resulterer i mere intense og mindre syreholdige druer.
Vi kender denne metode fra Valpolicellas Ripasso- og Amarone-vine. Vinen er til slut lagret på rustfrit stål.
Rigtig flot og helt dyb, lilla farve i glasset samt en bouquet med masser modne, røde frugter og marmeladeagtige noter. Smagen er dejlig kraftig, rund og kompleks og ender ud i en super flot og vedvarende, frugtig afslutning skriver de.
Vinens rige og kraftige profil gør den perfekt som ledsager til ragout, gryderetter, kraftige kødretter, bøf og modne oste.
Pris: 199 kr. pr. fl. ved køb af hele kasser, men også her fandt jeg et godt tilbud hos Vin Med Mere til blot 99 kr. pr. fl. ved køb af 6 fl.
Vinen vi skal smage nu, kender en del af Jer sikkert. Den er faktisk gået hen og blevet lidt af en kult-vin her i Danmark.
Som I kan se, så er vi nu oppe på hele 17 % (det kommer jo sikkert ikke bag på Jer) J og den er lavet på 100 % Primitivo druer som er dyrket, plejet og håndplukket i Salento-regionen (Puglia) ved Italiens hæl.
Druerne stammer fra gamle smukke vinstokke, og det giver denne skønne vin sin helt unikke, fyldige krop og helt vidunderlige harmoni, som tøjler disse fantastiske og intense smagsindtryk samt den milde sødme, som vinen har som følge af de sent høstede druer.
Solone er lavet på sent høstede druer fra gamle vinstokke, som får lov til at ligge og tørre i flere måneder. Under tørringen forsvinder hele 30 – 40 % af vandet i druerne. Denne fordampning øger koncentrationen af sukker i druerne. Når druerne er tørret og ligner rosiner gæres de til vin, hvor alkoholprocenten kommer op på de vilde 17 %.
Men alt dette har jeg jo også nævnt før ved de to foregående vine, og da det er aftens tema, vil det blive gentaget for hver vin vi skal smage.
Trods den høje alkoholprocent så er dette en BLØD & RUND pleaser rødvin, som bare SKAL opleves.
Solone Primitivo er i glasset super smuk - helt dyb og meget mørk rød med violette tints. Ved åbningen af flasken oplever man straks vinens store kvaliteter ved de aromatiske indtryk af fuldmodne bær og frugter. Smagsoplevelsen er ligeledes super elegant og behagelig med toner af sorte kirsebær og tørrede frugter som komplimenteres flot med undertoner af røg, chokolade, vanilje og krydderier. Helheden bindes sammen af en vedholdende lang og behagelig rund eftersmag fuld af vidunderlige nuancer. Det er en utrolig vellavet vin, som er rund, powerfuld og blød i smagen trods den høje alkohol-procent. Det er tegn på top top kvalitet!
Så hvis man er til lækre, fyldige, runde rødvine ala Amarone, så skal man altså smage denne her Solone Primitivo Salento, som slår mange at de dyreste vine.
Solone vil være den oplagte ledsager til krydrede retter og lagrede oste. Pris: 299 kr. pr. fl., men igen jeg fandt den på tilbud hos Vin Med Mere til 125 kr. pr. fl. ved køb af 6 fl.
Også den næste vin i rækken, er et medlem i Solone familien.
Den er fremstillet på 100 % Negroamaro druer der er dyrket, plejet og håndplukket i Puglia regionen. Der er fuld power på denne Negroamaro udgave, og det er nok den rødvin i Solone serien, hvor der er mest ’knald’ på dybden, farven, duften og smagen.
Så hvis man er fan af Solone Primitivo Salente, så vil man garanteret også synes om denne her.
Som I helt sikkert har bemærket så er vi stadig på 17 % J
Druerne stammer fra TAGARO´s egne vinmarker, hvor de gamle Negroamaro vinstokke har fået ekstra meget opmærksomhed og kærlighed fra den anerkendte vinmager Benedetto Lorusso. Til denne nye udgave, er det kun de absolut fineste og perfekt modnede druer, som får lov til at komme i denne rødvin. De resterende druer går videre til vinhusets 2. og 3. vin.
Det har resulteret i denne lækre, meget powerfulde, bløde rødvin som bare for en til at sige "Woow". SOLONE Negroamaro 17 % fra 2020 har en imponerende og flot balance i sit udtryk, hvor den fyldige, varme og powerfulde krop går op i en højere enhed med den milde sødme, som vinen har som følge af de sent høstede druer. SOLONE Negroamaro 17 % er lavet på sent høstet druer fra de gamle vinstokke, som får lov til at ligge og tørre i flere måneder. Trods den høje alkoholprocent så er dette en BLØD & RUND pleaser rødvin, som bare SKAL opleves.
SOLONE Negroamaro 17 % er i glasset meget intens og helt dyb rød i farven. Vinen skal dekanters på en karaffel 1 times tid før servering. Her vil du opleve en forførende duft med mange aromatiske indtryk af lækre fuldmodne druer og krydderier. Smagsoplevelsen er simpelthen utrolig lækker. Den er meget fyldig på en super elegant og virkelig velbalanceret måde med masser af mørke modne bær, rosiner, og tørrede frugter som komplimenteres flot ved undertoner af chokolade, vanilje og krydderier. Helheden i denne nye supervin bindes flot sammen af en meget lang og behagelig rund, blød og lækker eftersmag fuld af power. SOLONE Negroamaro 17 % er en utrolig vellavet rødvin, som er rund, powerfuld og blød i smagen trods den høje alkohol %. Det er tegn på top top kvalitet! Alt er gennemført i denne rødvin, ja selv flasken som vejer hele 1,4 kilo. Pris 299 kr. men også denne her fandt jeg hos Vin Med Mere til 125 kr. ved køb af 6 fl.
Solone Syrah Limited Grapes, ligeledes også på 17 %, er fremstillet på 100 % Syrah druer, der ligeledes er dyrket, plejet og håndplukket i Publia regionen ved Italiens hæl.
Faktisk forlyder det, at mange synes det er den bedste i Solone serien. Det må vi jo så se om holder stik.
Druerne stammer fra helt særlige og gamle Syrah vinstokke, som har fået ekstra meget opmærksomhed og kærlighed fra vinmageren hos TAGARO. Det er kun de absolut fineste druer, som får lov til at komme i denne rødvin, og derfor er det også en meget begrænset mængde, og derfor "Limited Grapes".
Det har resulteret i denne skønne rødvin, med sin helt unikke fyldige, frugtige og bløde smag. SOLONE Syrah 17 % - Limited Grapes har en imponerende og harmonisk balance hvor den fyldige krop og de intense smagsindtryk går op i en højere enhed med den milde sødme, som vinen har som følge af de sent høstede druer. SOLONE Syrah 17 % er lavet på sent høstet druer fra de fine vinstokke, som igen har fået lov at ligge og tørre i flere måneder.
SOLONE Syrah 17 % - Limited Grapes er i glasset virkelig smuk, med sin helt dybe og meget mørke farve. Ved åbningen af flasken oplever man straks vinens mange aromatiske indtryk af lækre fuldmodne druer. Smagsoplevelsen er fyldig på en super elegant og virkelig behagelig måde med toner af mørke kirsebær og tørrede frugter som komplimenteres flot ved undertoner af chokolade, vanilje og kryd-derier. Helheden i denne nye supervin bindes flot sammen af en lang og behagelig rund eftersmag fuld af power. SOLONE Syrah 17% - Limited Grapes er en utrolig vellavet rødvin, som er rund, powerfuld og blød i smagen trods den høje alkoholprocent. Det er tegn på top top kvalitet! Alt er gennemført i denne rødvin, og igen her er flaskens vægt hele 1,4 kilo.
Jeg synes det var lidt sjovt at vi kunne smage disse tre fra Solone familien op mod hinanden.
Pris: 299 kr., men igen, igen, har jeg været på tilbudsjagt, og fundet den til 125 kr. pr. fl. ved køb af 6 fl. hos Vin Med Mere.
Nå nu bliver det alvor. Den 6. vin vi skal smage i aften er en Diciotto 18 % Primitivo Rosso IGP fra 2021.
Den originalaftappede, syditalienske rødvins-bombe "Diciotto" Primitivo / Zinfandel er også hentet fra vinmarker i den solrige syditalienske region Puglia, hvor Riolite Vini sourcer vine fra selvstændige producenter og tilmed deltager i alt fra markplejen til vinifikation under kyndig vejledning af én af Italiens bedst kendte vinmagere, Franco Bernabei og sønnen Matteo, som begge er tilknyt-tet Riolite´s team af vinmagere.
Eksporten er temmelig stor og tæller det globale vinmarked, især USA, Asien og Europa.
Gamle og lavtydende vinstokke vokser her i den traditionelle og kvalitetsfremmende Alberello-buskform og her høstes kun ved håndkraft som i gamle dage.
Druerne til ”Diciotto 18 Gradi” høstes 3 - 4 uger senere end normalt og opnår derved større koncentration, højere indhold af sukker-stoffer og tørstof. Efter høsten gæres mosten ved lav temperatur med hele klaser i henved 60 dage, hvor der anvendes en udvalgt gærtype (Saccharomyces Bayanus), som er ekstra hårdfør og tåler højere alkoholprocenter i.f.t. normal anvendt vingær, som sendes til tælling når alkoholprocenten sniger sig over de 15 %.
Således kan gæringen af Primitivo-druerne i dette tilfælde opnå frygtindgydende 18 % alkohol-indhold, som sender både lever og bugspytkirtel på overarbejde, hvilket kandiderer vinen i samme vægt- og fareklasse som Mike Tyson. Så skulle dén disclaimer vist nok være på plads..... J
Farven er purpurrød med fede gardiner i glasset og i snuden en intens duft af rød og mørk frugt, boysenbær og brombær og i smagen bølger af blommet frugt, mørk chokolade og masser af varm fyldighed uden, at restsukkerindholdet når højere end 4 - 6 gram / liter.
Dette er en bamset flyttemandsvin, men alligevel en elskelig kraftkarl og rødvinens svar på Marshall-forstærkeren; nok en kende ukulti-veret, men på sine egne præmisser alligevel et besøg værd, hvis man tør lægge sine civiliserede vinvaner og fordomme til side for en stund. Velegnet til alle kraftigere retter fra grill & barbecue. Giv den lidt luft og servér den til den kølige side under 18 grader - og tag en taxa hjem
Pris: 180 kr. pr. fl., men jeg fandt den til 99 kr. hos Philipson Wine.
vin nr. 7 Diciotto 18 % Primitivo 2020
Den 7. vin har jeg desværre ikke kunne finde ret meget om, men synes alligevel den skulle med.
Diciotto 18 % Primitivo 2020 er et fyrværkeri af en rødvin på 18 % Alkohol!
Ja, vi holder os ved de 18 %!
En super lækker Italiensk rødvin med meget fylde og stor rigdom i smagen, skriver de, og jeg synes de har ret.
En ufattelig kraftig og så lækker vin, der balanceres af en perfekt tilpasset syre. Sæt dig godt til rette og nyd denne kraftbombe af en rødvin!
Vinen har en strålende og flot uigennemtrængelig rubinrød farve med dybe lilla nuancer, og med gardiner, der hænger i lange baner ned ad vinglasset! Duften er intens og med en frugtagtig buket, med et præg af ristede valnødder, modne kirsebær, blomme og balsamico.
Vinen har en meget intens duft af rigdom, med en forstærkning af mørk chokolade, rosin, kanel og rosenblade.
Vinens massive krop frigiver de silkeagtige fornemmelser, der minder om bukettens vedholdenhed. Her får du virkelig meget smag!
Det er en Power vin med flot struktur og en skøn syre, som holder rigdommen i skak.
Server den ved 16 - 18 grader. Nyd den til masser af retter, som fest buffet, stege og oste.
Pris: 149 kr., men jeg fandt den på et tidspunkt til blot 90 kr. pr. fl. ved køb af 6 fl. hos Andrup Vin.
Aftenens sidste vin er ligeledes på de 18 %.
Piani Castellani´s Vino Rosso di Uve Stramature 18 %, en magtfuld og velsmagende vin lavet på håndhøstede druer med kræfter som en elefant! Vinen har fået hele 98 point fra Luca Maroni.
Vinen fremstår i glasset med en dyb rubinrød farve, livlig og strålende. Den intense bouquet byder på aromaer af kirsebærlikør, sort figen, johannesbrød, kanel og blommemarmelade sammen med subtile noter af grønne peberkorn, chokolade. Smagen er fyldig og velsmagende med kraftige og sødlige tanniner der fuldendes af en lang eftersmag med lidt vanilje fra fadlagringen. En magtfuld vin med kræfter som en elefant!
Vinen Vino Rosso di Uve Stramature 18 % er lavet på håndhøstede Bonarda druer, som er høstet i det sene efterår for naturligt at sikre en højere koncentration af sukker og aroma i druerne.
Vinifikationen udføres så nænsomt som muligt med det formål at respektere frugtens egenskaber så meget som muligt. En langsom gæring giver mulighed for at nå et alkoholindhold på hele 18 %. Vinen fremstår i glasset med en dyb rubinrød farve, livlig og strålende. Den intense bouquet byder på aromaer af kirsebærlikør, sort figen, johannesbrød, kanel og blommemarmelade sammen med subtile noter af grønne peberkorn, chokolade. Smagen er fyldig og velsmagende med kraftige og sødlige tanniner der fuldendes af en lang eftersmag med lidt vanilje fra fadlagringen. En magtfuld vin med kræfter som en elefant! Nydes bedst ved 18 grader. Druer: 100 % Bonada fra vingården Piani Castellani beliggende i området Emilia-Romagna. Den er drikkeklar nu og 2-3 år frem.
180 kr. pr. flaske, men også denne fandt jeg på tilbud hos Philipson Wine ved køb af 6 fl. til 88 kr. pr. fl.
Så får I ikke mere for den 25 øre. Håber I synes det har været godt.
Jeg har i hvert fald forsøgt at leve op til mit ry omkring kraftige vine med høje procenter - SKÅL!