Fremtidens franske vinområde - Lanquedoc

For langt de fleste vin-nydere er Lanquedoc og Roussilion som et kæmpemæssigt svært navigerbart vin-ocean der flyder over med billig og stort set uinteressant vin. Og noget har der været om snakken. Det enorme område, hvis dyrkningsareal er større end det samlede vin-areal i USA, leverer op mod en trediedel af al fransk vin, hvoraf alt bestemt ikke har været lige spændende. Dog i de senere år er det langsomt gået for intelligente Lanquedoc-producenter, at skal man overleve i vinens verden, så er den eneste fremtidsmulighed kvalitetsvin. Lanquedoc hovedproblem i dag er et enorm vin-udvalg og antallet af distrikter og appelationen formerer sig med en hast der vil gøre selv en velfungerende kaninfamilie misundelig. Og få af områdets guldklumper fortaber sig oftest i tågen af billig dusinvin. Som nævnt er der mange distrikter og områder, men jeg har valgt at dokusere på vine fra appelationen Coteaux de Lanquedoc: et kerneområde beliggende i den sydvestligste del af Frankrig, hvor man på samme tid er velsignet af masser af sol, fremragende jordbundsforhold og det kølende Middelhavs modererende indvirkning. De fantastiske værksbetingelser har gjort, at enhver idiot har kunnet slå sig med som vinavler og kunnet producere enorme mængde tilforladelig, men perspektivløs vin til næsten ingen penge. Udbytte rekorden siges at være på 500 hektoliter for en hektar. Men forstår man at tæmme vækstbetingelserne og frodigheden er der altså temmelig gode muligheder for kvalitet - hvilket jeg håber vi senere kan enes om. Robert Parkers internet-database rummer over 48.000 smagte vine, og heraf er der 275 hits på Coteaux de Lanquedoc, og heraf er der mere end 40 vine med 90 points eller derover - vi skal smage et par stykker af dem.. Coteaux du Languedoc er den mest udstrakte appellation i Languedoc-Roussillon. Den dækker ikke et sammenhængende område, men består af en række spredte vinmarker, der strækker sig over alle tre departementer Gard, Hérault og Aude, fra lidt vest for Nîmes og helt ned til syd for Narbonne. Selvsagt varierer klimaet og jordbundsforholdene enormt, både fra øst til vest, men i endnu højere grad alt efter afstanden til Middelhavet. Under denne AOC kommer både et hav af ligegyldige vine og nogle af de allerbedste fra hele Languedoc-Roussillon. I de røde og rosé vine skal Grenache, Syrah og Mourvèdre udgøre minimum 50%, suppleret af Cinsault, Counoise og Carignan. Hvidvinene må fremstilles på 11 forskellige druesorter, hvoraf Grenache Blanc, Clairette, Bourboulenc, Roussanne, Marsanne og Vermentino er de mest anvendte. La Clape, sydøst for Narbonne, er et af de mest særprægede steder i Languedoc. Området domineres af en isoleret kalkstensklippe, der står som en strandet ø, hvor floden Aude har sit udløb i Middelhavet. Det er et af de mest solbeskinnede og tørre steder i Frankrig, men klimaet er samtidig kraftigt influeret af de kølige havvinde. La Clape er bedst kendt for sine mineralske, havduftende hvidvine, domineret af Bourboulenc. I stigende grad lægger området også navn til fremragende Syrah-baserede rødvine, især fra de aktuelle topproducenter Château de la Négly og Château de Capitoul Druesort eller område. Hvis man nu har det som sin ambition at lave fremragende Lanquedocvin, kan man vælge at gå to veje. Man kan satse på et frembringe vine, der viser det ypperste i en given druesort som Chardonnay eller Syrah - eller man kan vælge at lade vinmarken og jorden tale og avle vin, der viser lokalområdets eller den enkeltes marks personlighed. Valget kommer således let til at stå mellem sort eller terroir, og det deler avlerne i to lejre , hvor nogle går efter at lave enkeltsortsvine, mens andre mere satser på blandinger.I aften har jeg valgt at fokusere på terroir-vine, altså vine med flere druesorter. Nå, men vi må jo hellere få lidt vin i glassene.

Vin nr. 1: La Chapelle de la Négly, 2004 Købt i ISO og koster 65,00

Vi starter med en rosé vin fra området, dyrket på Chateau de la Negly, siden 1992 drevet af Jean Paux-Rosset, og han har den offentlig erklærede ambition at frembringe Frankrigs bedste vin. Jeg skal ikke kunne sige om det gælder for denne rosé vin, men mener mere der sigtes mod de røde vine som vi senere kommer frem til. De fysiske rammer på domænet fremstår lidt ramponerede, bliver man hurtigt klar over at man på dyrknings- og vinificeringsområdet har med næsten uhyggeligt pertentlige og perfektionistiske vinmagere at gøre.

2. Chateau L'Hospitalet Cuvee Rouge, Vin de pay d`oc, Languedoc. - kr. 60,00 13%

Lidt om området: I ca 100 m højde ud til Middelhavet finder vi slottet - med 52 Ha under dyrkning og man dyrker i alt 15 forskellige druesorter. Gérard Bertrand er en mand med brede skuldre i mere end en forstand. Dels er han tidligere rugby-spiller og har deltaget i adskillige kampe med det franske landshold. Dels har Gèrard været lokomotivet i Languedoc-Rousillon siden 1990'erne, og har kæmpet en lang og sej kamp for at højne den sydfranske vinregions fallerede rygte. Gérard Bertrand blev indført i vinens verden af sin far, som ejede det kendte Domaine de Villemajou i Corbières. Faderen var ivrig for at lære fra sig, og lod Gérard stå for produktionen af en vin allerede da han var ti år gammel. I 1992 overtog Gérard Bertrand ledelsen af vinfirmaet, som han udvidede til at omfatte ca 200 hektar vinmarker i Corbières, (85 ha), Minervois (50 ha), Pays d'Oc (40 ha) og Grand d'Oc (22 ha). Desuden investerede han massive summer i sine kælderfaciliteter, som jo skulle kunne være i stand til at afspejle druernes ekstraordinære kvalitet. Derpå er fulgt én lang succeshistorie: Gérard Bertrands vine har åbnet forbrugernes øjne for kvalitetsvine fra Languedoc-Rousillon, og den dag i dag er han en af Frankrigs sikreste leverandører af store vine til små priser. Château Hospitalet er Gérard Bertrands måske allerhotteste projekt. Slottet ligger i hjertet af La Clape-distriktet, hvor det råder over en række fantastiske marker, som mange regner for nogle af Sydfrankrigs bedste. Kvaliteten er iøjefaldende høj, og prisniveauet er, ligesom det er tilfældet med Bertrands øvrige vine, forbilledligt attraktivt. "Cuvée H" de Hospitalet er lavet 100% på druer fra slottets supermarker i La Clape. Da vinen imidlertid indeholder "ikke-autoriserede" druer såsom Merlot og Cabernet Sauvignon, må den "kun" sælges som Vin de Pays d'Oc. En mørk vin med en pågående bouquet af sort, fuldmoden frugt med nuancer af mokka, trøffel og vanille. Smagen er rig og bredt struktureret - en flot blockbuster til drømmepris. Denne vin minder nok mange om vinene fra området og ligner nok de fleste.

3. Chateau de la Negly, La Cote, 2003. 14%

2001 Château de la Negly Coteaux du Languedoc La Côte, 50% Carignane, 50% Grenache, 13.5% alc.: An almost inky dark garnet, with effusive underbrush, blackberry, black raspberry and bacon flavors and aromas, with undertones of chocolate and a deep, dark earthy, slightly tarry note. Somewhat astringent tannins need about 3 - 5 years for this to really start to sing, but Kim took a second pour anyway, she likes it so well. The importer Jean - Jacque Fertal tells me that this retails for around $15, making for some terrific QPR.

4.Chateau d'Exindre, Amélius 2001 - købt i ISO til 90,00 14%

Druer: Syrah, Carignan, Grenache i lige forhold. Mørk, mørk farve og gode gardiner. Det gamle slot hørte man første gang omkring år-tusindskiftet som alm. landbrug og var ejet af den franske konge. I 1162 forærede Kong Louis VII slottet til Biskop Maguelone, som plantede vinstokke og oliven træer. Under den franske revolution blev ejendommen solgt, og Sicard familien har ejet besiddelserne gennem ni generationer, og ejes idag af Catherine Sicard og hendes mand Bernard Geradet.

5. Chateau L' Hospitalet , la reserve, La clape, 2003 kr. 100,00 13,5%

Kvaliteten er iøjenfaldende høj, og prisniveauet er, ligesom det er tilfældet med Bertrands øvrige vine, forbilledligt attraktivt. La Reserve er en prestigecuvée fra Château Hospitalet. Vinen laves på druer, håndplukket fra gamle vinstokke, som vokser på nogle af slottets allerbedste marker. Det er derfor, vinen besidder en bemærkelsesværdig tæthed og en mineralsk karakter, som er vartegnet for appellationen. La Reserve fremstår meget mørk i glasset. Duften byder på intens bærfrugt, krydderier, engelsk lakrids, vanilje og mineraler. Smagen er meget kontant og maskulin med en kraftig tannin og en bemærkelsesværdig stoflighed. En bragende flot vin, som simpelthed er indbegrebet af stor vin fra La Clape. Udbytte 35-40hl/ha. Vinen opbevares de første 25 dage i ståltanke. Tildelt 92 point i Wine Spectator- • Druesorter: 40% Syrah, 30% Mourvèdre, 30% Grenache • Vinstokkenes gennemsnitsalder: 40 år • Jordbund: Meget grusholdig • Fadlagring: 12-18 mdr på 100% nye fade • Drikkemoden: 2005-2013 • Anbefales til: Mørkt fjerkræ, kraftigt oksekød, lam, modne oste.

Vin nr. 6: Chateau l'Hospitalet - Grand Vin, 2002 13,5% - Philipson Wine kr. 170,00

L' Hospitalet er slottets klassiske vin. Den laves på lige dele Grenache, Mourvèdre og Syrah, alle høstet fra ældgamle vinstokke på slottets perfekt positionerede marker. Cuvée Summum fremstår nærmest sort i glasset og byder på en rig og meget kompleks næse af intense bæraromaer, mineraler, tjære, engelsk lakrids og et lækkert præg af vanilje fra fadlagringen. Smagen er virkelig massiv, mættet med kompakt, solmoden frugt og begavet med de fineste tanniner man kunne drømme om. Eftersmagen er lang, varm og intens. En fantastisk vin til en brøkdel af den pris, man normalt ville forvente at skulle betale for en vin af denne kvalitet. • Druesorter: 33% Grenache, 33% Mourvèdre, 33% Syrah • Vinstokkenes gennemsnitsalder: 50 år • Jordbund: Meget grusholdig • Fadlagring: 12 mdr på 100% nye fade • Drikkemoden: 2004-2013 • Anbefales til: Mørkt fjerkræ, kraftigt oksekød, lam, modne oste.

7. Chateau de la Negly - La Falaise, 2002 - 14,5% - koster kr. 125,00 i ISO

Lidt mere on Chateau de la Negly som vi startede med en Rose-vin fra. Slottet ligger med direkte udsigt over Middelhavet i det spændende vinområde La Clape, der synes at være yngelsted for adskillige nye topvine i området Øst for Nabonne. Havets nærhed giver den eftertragtede kombination af masser af solskin med efterfølgende kølige nætter, der muliggør lang og fuldstændig modning, uden at vinene blive kvabsede og detaljeforladte. Druerne til topcuveerne plukkes ikke blot i hånden, men drue for drue. Bemærk at ordet klase ikke er nævnte - det er enkeltdruer vi taler om. Med en saks gås markerne igennem, og de enkelt bær udvælges og sakses af på det tidspunkt, hvor modenheden bedømmes at være optimal. Inden da gås vinmarkerne minutiøst igennem med hård manuel beskæring og fjernelse af alle blade der måtte skygge for drueklasernes soleksponering. En sikker måde at fremme druernes interne stofskifte, så der udvikles flest mulige aromastoffer. Man må sige at ejerens mål om at lave en fremragende vin de sidste par år har givet bonus. Den internationale vinpresse har givet vinene mirakel-bedønmmelser, og de små tilgængelige mængder kræver, at man har Fanden til oldemor før man kan sætte næsen i et glas af slottes eftertragtede mikrocuveer Det siger sig selv at priserne er skyhøje, men ikke urimelige. Et andet kendetegn for domænet er, at man satser på at høste ekstremt modne druer og nøjes med umådelig lave udbytter, der for kultvinenes vedkommende typisk er på 12 - 15 hl. Pr hektar. Denne kvalitetsbevidsthed smitter også f på de mere gængse cuveer som vi skal smage i dag, nemlig La Côte og La Falaise især. 2001 Château de la Negly Coteaux du Languedoc La Falaise, 60% Syrah, 30% Mourvedre, 10% Grenache, 14.5% alc.: The first thing you get off of this almost opaque dark garnet is the sweet French oak perfume, but it really compliments the character of the wine, rather than mucking it up. Aromatics of dark plum and blackberry show undertones of bacon, toast and garrigue, and flavors not only echo Flot dyb farve med fede, velhængende gardiner. Duften er dejligt krydret, men også meget intens med lidt røg og en smule bitter chokolade. Meget mørk frugt. Vildt spændende. Smagen er ligeledes meget krydret og stærkt pebret. Lakrids og en smule bitter chokolade. Meget lækker og spændende, men også lige stærk og pebret nok. Der er skal noget luft og noget mad til før den virkelig glider ned. Eftersmagen er lang og stærk, med masser af bitre tanniner. Stort potentiale. Meget spændende vin. Lavet på Syrah, Grenache og Mourvedre. Denne vin har Parker givet 95 point og kald den 'outstanding' Man laver derudover 3 microcuveer: L'ancely som er en 100% Mourvedrevin, La Porte du Ciel, som er 100% Syrah og endelig Clos DES Truffiers, 100% Syrah men dyrket på 50 år gamle vinstokke med ydbytte helt ned til 8Hl pr Ha - ren kultvin.

8. Chateau d`Exindre, Rose 2002 - 50,00

Drue Muscat Petit Grains - duft af honning blandet med citrus og passionsfrugt. Høstet fra 20 år gamle vinstokke. 42 ha Muscat er ikke, som man ellers skulle tro, navnet på en enkelt grøn druesort. Faktisk er den en hel familie af druer, hvor nogle er meget gode (Muscat Blanc à Petit Grains) og andre kloner er af ringe kvalitet (f.eks. Muscat Hamburg). Druernes farve kan også variere mellem lys grøn og mørkeblå. Her vil vi dog koncentrere os om det man generelt kalder en Muscat drue, nemlig en ældgammel grøn sort. Muscat er formentligt den ældste kendte drue i verden. Den blev formentlig bragt til Frankrig af grækerne og den var højt skattet i Roussillon allerede i 1300-tallet. I Piemonte er det den ældste dokumenterede druesort og i Tyskland var den kendt som Muskateller allerede i 1100-tallet. Muscat druen er en lille rund drue, der besidder en god krydret smag og en antydning af orangeblomster. Det er en sart plante, der er ret følsom overfor sygdomme, men som alligevel er verdens tolvte mest plantede drue. Traditionelt bruges den til søde, lyse og krydrede appelsinsmagende dessertvine, som i f.eks. Piemonte, Grækenland, Spanien og store

Druesorter:

Carignan Denne sent modnende blå druesort er af spansk oprindelse og i dag er den den mest plantede druesort i Frankrig. Den kaldes af mange for "den europæiske vinindustris forbandelse". Dette skyldes, at den næsten kun gør sig bemærket ved sine dårlige sider. Planten er ekstra følsom overfor meldug, vinskimmel, råd og ormeangreb, og det betyder at der skal bruges betragtelige mængder sprøjtegift for at dyrke den. Klaserne sidder så tæt på vinstokken, at de kun kan høstes manuelt og hertil kommer, at druen har lidt for meget frugtsyre, garvesyre, farve og bitterhed, mens den totalt mangler charme og finesse. Vine på Carignan er ikke til at drikke som unge, men de er heller ikke værd at gemme. Det eneste positive ved Carignan er udbyttet! Druen giver nemt op mod 200 hl/ha., hvilket er op til ti gange den tilladte producerede mængde i Frankrigs bedste appellationer. Carignan blev plantet i stor stil i Frankrig i 1960'erne som et resultat af EU's landbrugsstøtte ordninger. Desto mere man producerede, desto flere penge fik man i støtte, så man valgte altså at plantede denne højtydende drue overalt. I 1980'erne og 90'erne har EU igen måttet yde støtte, men denne gang for at få fjernet druerne for at reducere den europæiske vinsø. I dag er Carignan stærkt på retur i Frankrig, men der er stadigvæk dobbelt så meget Carignan på markerne som den næstmest plantede Grenache Noir. Carignan anvendes mest i Côtes-du-Rhône og Provence, men der er også plantet Carignan i andre lande som Italien, Mexico, Spanien, Californien, Argentina, Chile, Uruguay og Israel. Druen vokser godt på mager jord og skal helst have det varmt.

Mourvedre Denne blå drue har meget små og kompakte drueklasser, og stammer fra Spanien, hvor den kaldes Monastrell. Druen er i dag Spaniens næstvigtigste drue og den er også plantet over det meste af den sydlige del af Frankrig. Druen er afgjort lettest at dyrke i Spanien, da den springer sent ud og modner ekstremt sent, hvilket betyder at den skal have en lang og varm vækstperiode for at trives. Generelt laves der berusende vine med et højt alkoholindhold af de tykskallede druer, og vinen har en tendens til en vildtagtig smag mens den er ung. Traditionelt skal en solo Mourvèdre have lagret på egetræsfade for at den rigtigt kan komme til sin ret. Derefter skal den ligge en del år på flaske, for at blive ordentligt afbalanceret. Det betyder naturligvis at den slags vine bliver dyre og derfor ser man kun sjældent Mourvèdre alene, selvom disse vine i dag er i fremgang. Generelt spiller den anden violin i blandingsvine, hvor den ofte blandes med Grenache Noir (f.eks. i Spanien og i Provence) eller Cinsault (Sydvestfrankrig). i Bandol i Frankrig, De fleste steder skabes der mest anonyme vine på denne drue, men skabes der nogle af verdens bedste og fyldige rødvine. Druen kan her skabe mørke, krydrede rødvine med en let pebret smag. Mourvèdre druen anvendes også til at skabe rimeligt holdbare rosévine. I resten af Provence har flere og flere bønder i de senere år vist meget flotte resultater med Mourvèdre og det har øget dens popularitet i dette område. I den nye verden kaldes Mourvèdre ofte for Mataro, men der har den aldrig rigtig fået succes. Det er først for nylig at der rigtigt er kommet gang i produktionen af rigtigt gode Mourvèdre vine i f.eks. Californien og Australien og her står den sjældent alene, men blandes med Grenache Noir og Syrah.

Syrah Syrah duren er en af de klassiske franske druer og samtidig en af de ædleste i verden. Der har været mange diskussioner om hvor Syrah druen stammer fra. Navnet tyder på Syracuse på Sicilien eller byen Shiraz i oldtidens Persien. En DNA analyse tyder dog på, at den er fremavlet i Rhône gennem en krydsning mellem flere lokale sorter. Netop Rhône er berømt i kraft af de fantastiske Syrah vine der skabes i Hermitage og på Côte-Rôtie. Planten er rimeligt produktiv og resistent mod sygdomme. Den sætter knopper og modnes sent, men heldigvis ikke så sent at de giver problemer. Under de bedste forhold og med begrænset udbytte giver Syrah en mørk, alkoholrig og kraftig vin der indeholder så meget garvesyre, at vinen er endog meget holdbar. Som en tommelfinger regel siges det at man ikke skal drikke de store Syrah vine fra Rhône før tidligst 10 år efter høståret, mens mindre ædle vine fra f.eks. Crozes-Hermitage (der ofte kaldes for "fattigmands-Hermitage") og Saint-Joseph kan drikkes allerede 5 år efter høståret. Syrah vine som drikkes før de er fuldt flaskemodne, kan smage tarveligt og surt og endda lugte af brændt gummi. Når Syrah er bedst smager og dufter den af violer, mørk chokolade og varme solbær og med alderen udvikler den en røget og krydret undertone. Der er dog meget forskel på den traditionelle franske Syrah vin og den vin som stammer fra Australien hvor druen kaldes Shiraz. Dernede kan den veksle fra en brun, kogt og tynd dagligdagsvin til prægtige blæksorte knaldperler, der virkelig sætter smagsløgene og maven på arbejde. Australierne har også haft ganske stor succes med at blande Syrah med Cabernet Sauvignon, for derved at få en blødere og lettere tilgængelig vin. Udover Rhône og Australien er Syrah meget udbredt i Châteauneuf-du-Pape, Provence, Languedoc, Schweiz, Californien, Sydafrika, Argentina og i det nordlige Italien. Druen går voldsomt frem i øjeblikket efter at vine på den år efter år kåres som verdens bedste. Desuden virker dens kompleksitet og ynde, som en magnet på både vinbønder og vinelskere.

Kommentarer

---