Peter R havde til dagens smagning allieret sig med brugsuddeler Anders fra Superbrugsen Hellerup (Strandvejen 169, 2900 Happiness).
De to herrer har sammensat et program hvor vi skulle komme godt omkring i verden.
Inden smagningen serverede Per H os nogle gode glas bobler i anledning af sin runde dag.
Klubbens fødselar skænker bobler til forsamlingen med rund hånd
ForedragsholderenVin 1: Peter Yealands Single Block Sauvignon Blanc 2012, New Zealand
Druerne til denne Sauvignon blanc kommer fra markerne i Seaview - Marlborough New Zealand.
En lækker duft af friske krydderurter med strejf af passionsfrugt og blomster. En elegant smag med god struktur og fylde og en sprød syre.
Server til "alt godt fra havet" eller nyd den alene 2011 årgangen blev kåret ved International Wine Challenge 2012 som "Producers of the World's best Sauvignon Blanc"
Normalpris 149,95 kr.
Vin 2: Devil's Collection Rød 2012, Chile
60% Syrah,15% Cabernet, 25% Carmenere fra Rapel Valley.
Lagret på franske og amerikanske fade i 9 mdr.
Duften er moden og tætpakket med brombær, solbær, chokolade og cedertræ.
En rund og fyldig smag, med bløde og søde tanniner Afslutningen er livlig med en intens smag.
Server denne vin til rødt kød eller vildt.
Normalpris 99,95 kr. Typisk på tilbud til 50,00-69,00 kr.
Vin 3: Vindere Primitivi di Manduria 2011, Puglien, Italien
Vindoro Primitivo di Manduria er fremstillet på Primitivo druer fra Puglien i det sydlige Italien.
Farven er flot rubinrød med violet kant. Duften er behagelig frugtkydret af modne frugter. Smagen er blød af modne svesker og kirsebær med tone af chokolade med et strejf af vaniljie fra fad lagringen.
Det er en vin der passer godt til kraftige pasta retter og kødretter med en krydrede sauce.
Normalpris 99,95 kr. Typisk på tilbud til 75,00-79,00 kr.
Vin 4: Peter Yealand Reserve Pinot Noir 2013, New Zealand
100% Pinot Noir fra enkle marker i Awatere Valley - Marlborough.
Duften er fyldt med modne kirsebær og blommer. Disse dufte følger med over i smagen, og giver en vin med silkebløde tanniner og lang afslutning.
Server denne vin til retter med vildt, lam eller en god rød bøf.
Normalpris 129,95 kr.
Vin 5: Villa Annaberta Amarone 2010, Veneto, Italien.
Denne Amarone DOCG er fremstillet på druerne Corvina, Rondinella og Molinara.
Druerne har ligget og tørret i 3 måneder inden presning og derefter 1 år på egetræsfade inden aftapning på flaske.
Farven er granatrød. Duften er frugtkrydret af blommer og svesker. Smagen er tør og frugtkrydret af svesker og blommer med modne tanniner.
God til krydrede grillede og stegte kødretter, vildt med fyldige saucer og modne oste.
Normalpris 219,00 kr. Typisk på tilbud til 130 - 150 kr.
Vin 6: Reynella Shiraz, Australien
Druerne til vinen er hentet i Mclaren Vale.
Vinen er dyb rød med violette undertoner. Den har lagret min. 18 mdr. på fad.
Duften er koncentreret af brombær, krydderier, lidt mokka samt et strejf af vanilje. Smagen er frugt rig, med især blommer og brombær, men også lidt krydderier som kanel.
Velegnet til de fleste retter.
rødt kød.
Normalpris 199,95 kr.
Vin 7: Frans K Smit 2007, Stellenbosch, Sydafrika
58% Cabernet Sauvignon, 12% Cabernet Franc, 6% Merlot, 6% Shiraz, 6% Pinotage og 12% Malbec.
Alle druerne er høstet i Stellenbosch, med undtagelse af Malbec som er fra Paarl.
I duften finder man mørke bær, som følger med over i smagen sammen med tobak og modne bananer.
God integration af frugt, tanniner og syre. Tanninerne vil udvikle sig henover årene.
Drikkes i perioden nu til 2020.
Normalpris 299,95 kr.
Gents!
Kommentarer