Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
I mange år havde danskerne vidst at spanierne dyrkede vin, men det var først i slutningen af 1970'erne og i begyndelsen af 1980”™erne, vi begyndte at importere vine fra Spanien i stor stil. Især på charterrejserne lærte danskerne den spanske vin at kende. Område og klassifikation var ligegyldige, bare der var rigeligt af det. Det er først senere, at navne som Rioja, Ribera del Duero, Cariñena, Navarra og Peñedes har gjort sig gældende i Danmark og i resten af verden.
Den spanske vinhistorie går mindst 3000 år tilbage, hvor fønikerne landede i Cádiz og satte vinstokke (i dag fremstilles der mest Sherry i dette område). Romerne plantede vin hvor de kom frem, og selv da Spanien var underlagt maurerne (711 — 1492 e.k.) var der vinmarker — for druernes og saftens skyld naturligvis, selvom noget tyder på at visse kaliffer ikke var så nøjeregnende med Koranens forbud mod alkohol.
I de næste mange hundrede år drak spanierne det meste af deres vin selv, og det var først da vinlusen lagde Frankrigs vinmarker øde i 1800-tallet, at man begyndte at eksportere vin og da mest til de tørstige franskmænd. Nogle år efter kom vinlusen over Pyrenæerne og så gik det ud over de spanske vinmarker, hvorefter vineksporten gik i stå. Da man havde fået ryddet op efter lusen kom første verdenskrig, depressionen, den spanske borgerkrig og Franco”™s fascistiske styre. Det var derfor først efter Franco”™s død i 1975, at der for alvor kom gang i en moderne spansk vinindustri.
Årsagen var, at priserne i Bordeaux var blevet så skyhøje, at de internationale vinindkøbere så sig om efter billige vine af høj kvalitet og det fandt de i Rioja. Nogle spanske forretningsfolk havde forudset udviklingen og de havde få år før, investeret voldsomt i området. Da de udenlandske opkøbere kom, var der masser af god vin til lave priser, og det spanske vineventyr var i gang.
Udviklingen blev forstærket i slutningen af 1970”™erne da Miquel Torres fra Peñedes udfordrede franskmændene på fransk grund, i en dyst om hvem der lavede den bedste vin. Torres vandt over alle de store klassiske Bordeaux og Bourgogner, henviste Château Latour fra Pauillac til andenpladsen, og dermed viste en hel verden hvilke muligheder Spanien rummer.
I dag er Spanien verdens tredjestørste vinland med en produktion, der er på godt halvdelen af det, der laves i Italien og Frankrig, men det areal der er udlagt til vin er langt det største. Der er plantet vin over det meste af landet, men i dag fremstilles det meste vin i Nordøst Spanien, Ebro - Dalen, Nordvest Spanien, Castilla — León, La Mancha, Levanten og på De Spanske Øer.
Der er plantet mange flotte og ædle druetyper i Spanien, men det er først i de sidste 30 år at de har vist deres storhed. Dårlig pleje og gamle kældermetoder resulterede i dvaske og plumrede vine, men den moderne teknologi har vist hvor gode druerne reelt er.
Den vigtigste blå drue i Spanien er Garnacha (Grenache) og det er samtidig den næstmest plantede drue i verden. 80% af dette står plantet i Spanien. Garnacha er normalt arbejdsdruen der står bag mængderne, men flere producenter har vist hvilken koncentreret og saftig vin man kan få fra gamle Garnacha stokke. Ellers er Spaniens svar på franskmændenes Cabernet Sauvignon, druen Tempranillo. Det er denne drue der solo eller sammen med andre, giver sjæl og rygrad til langt de fleste af de bedste spanske rødvine. Tempranillo druen optræder under et utal af navne over det meste af Spanien. I de senere år har internationale blå druer som Cabernet Sauvignon og Merlot vundet større og større indpas i Spanien og det især i Navarra og Peñedes.
Spaniens vigtigste grønne drue er Airén, der samtidig er den mest plantede drue i verden, og det på trods af at den stort set kun er plantet i Spanien. Langt det meste af den spanske Vino Blanco er lavet på Airén, men det er en beskeden drue, der ikke fører sig frem på etiketten. Ellers er de vigtigste grønne druer Albaniño og Verdejo, der begge er ædle druer der kan sammenlignes med de allerbedste i verden. Der har dog i de senere år været plantet mere og mere Chardonnay og Sauvignon Blanc i Spanien.
Spanien har delt produktionen op i følgende 5 kategorier: 1) Vino de Mesa, ordinær bordvin fra Spanien, uden nogen anden oprindelsesgaranti. Normalt vil der heller ikke stå årgang på og derfor sammenlignes Vino de Mesa ofte med den franske Vin de Table, 2) Vino Comarcal, som er spaniernes modstykke til den franske Vin de Pays og altså landvin fra et bestemt område. Spaniernes Vino Comarcal er dog slet ikke udviklet som franskmændenes og i bedste fald er det vin på det jævne, 3) Vino de la Tierra, som vine fra områder, der venter på at blive hævet op i den prestigefyldte DO kategori.
Umiddelbart henleder dette tankerne på den franske VDQS kategori, men kvalitetsmæssig minder vinene mere om Vin de Pays. Vi møder sjældent Vino de la Tierra vine i Danmark og det er lidt synd, for her er masser af gode muligheder, 3) Denominacion de Origen (DO), der umiddelbart sammenlignes med den franske AOC og det italienske DOC begreb. Det er her alle de kendte spanske vindistrikter og regioner hører til. Hver DO har en kontrolindstans, der sammen med hovedkontoret i Madrid udformer regler for hektarudbytte, druesorter m.m. og kontrollerer at reglerne overholdes og 4) Denominacion de Origen Classificada (DOC), der blev introduceret i 1991. Kan sammenlignes med den italienske DOCG. Der er dog kun ét område, der er blevet opløftet til denne kategori, nemlig en Rioja. Det virker ret mærkeligt at man har lavet en klassifikation kun til Rioja, for hvad med Spaniens andre store områder som f.eks. Priorat, Peñedes, Ribeiro del Duero og Rias Baixas? Politik kan være noget mærkeligt noget, men officielt er forklaringen at DOC status er reserveret distrikter, der kan vise en lang og udbrudt tradition for højeste kvalitet.
Udover de ovenstående klassifikationer, har spanierne endnu et system der klassificerer vinene. Tidligere var det sådan at bønderne kaldte deres bedste vine for Reserva eller Gran Reserva, men i dag er den spanske vinlov blevet harmoniseret, så der nu er krav om hvad man må kalde sin vin. Alle DO vine må vælge at kalde sig enten Vino Joven ("ung vin"), Vino de Crianza (vin, lagret på egetræsfade og den må ifølge loven først aftappes efter to hele kalenderår), Reserva (tre kalenderår på bodegaen før rød og to for hvid) og Gran Reserva (fremstilles kun i særligt gode år).
Vi slår for en stund over i klingende norsk:
"Grekerne grunnla byen Ampurias i nærheten av Rosas-bukta i våre dagers Girona-provins. Derfor regner man det nåværende nordkatalanske kvalitetsområdet Empordá-Costa Brava som det egentlige utgangspunktet for utbredelsen av Vitis vinifera i Spania. I Catalonia og Navarra, La Rioja og Veldepeñas kan man finne rester av betydelige druepresseanlegg. Pressede druer ble gjæret i klippefordypninger og ført ned i leirbeholdere via renner i bakken. Fremdeles brukes det en lignende metode, særlig i La Rioja, der de små vinprodusentene lar sin Cosechero-vin gjære i åpne fat på tradisjonelt vis — i uthogde eller oppmurte hulrom i klippene.
Noen hundre år etter klarte romerne å industrialisere vinfremstillingen, og vinen spredte seg da fra de forskjellige vinproduserende provinsene til hele middelhavsområdet. Etter Romerrikets fall og vestgoternes overherredømme, tolererte de arabiske erobrerne sine kristne undersåtters vinfremstilling, men utviklet den ikke. Araberne destillerte sprit til medisinske formål, men når man studerer litteraturen som oppsto ved Córdobas hoff, kan man se at det flere steder gis uttrykk for vinens oppmuntrende virkning.
I perioden med fiendtlige sammenstøt mellom kristne og arabere — frem til maurerne led det endelige nederlaget i 1492, og den kristne gjenerobringen av den iberiske halvøya var virkelighet — var vindruedyrkingen ofte det eneste jordbruket som i en viss grad sto imot ødeleggelsene og brannherjingene.
Spanias vinproduksjon har i moderne tid vært ganske stor, og med enkelte unntak har man gjerne betraktet Spania som et vinøst uland. Størstedelen av produksjonen konsumerte spanjolene selv, med god hjelp av tørste turister, og en god del ble eksportert på tank til de nordlige deler av Europa.
Etter at Spania kom med i EU har landets vindyrking gjennomgått en positiv utvikling. Store investeringer er gjennomført i alle ledd, fra vinmark til vinifikasjon og det meste av produksjonsutstyret er fornyet. Noen produsenter har greid å balansere mellom å fornye seg og samtidig beholde sin særegenhet. En av dem er Muga, kjent for sine eggeskall og 10.000 eiketønner i vinkjelleren
Familien Muga er synonymt med tradisjon og dyktighet. Tre generasjoner har bidratt med hver sin del av familiens fascinerende historie. Bodegas Mugas historie begynner i 1932. Da ble familie-eiendommen grunnlagt av Isaac Muga Martinez, regnet som en av Riojas aristokrater, og hans kone, Auro Caño, begge etterkommere fra lokale vinprodusenter. Paret etablerte seg i sentrum av Haro, en liten by i den vestlige delen av Rioja- Alta-regionen. Isaac Muga døde i 1963,og i dag er det tredje generasjon som fører den tradisjonsrike arven videre.
Hos Muga fremstiller man — som ellers i Rioja — hovedsakelig rødvin av Tempranillo som den dominerende drue, i tillegg til Mazuelo, Graciano og Garnacha. Bedriften arbeider utelukkende med eikefat. Fatmodning spiller en stor rolle hos Muga — så stor at man som et av få vinhus i verden har eget bøkkerverksted og et team av bøkkere som lager fatene. Gjæringen foregår heller ikke i ståltanker, men i kjempestore eikefat. Dette gjenspeiles i vinene som er trepreget, fine, har elegant syre, frukt og god lagringsevne og som gir oss viner med behagelig preg av vanillin. Etterspørselen etter den ”gamle” tradisjonelle stilen representeres med Reserva og Gran Reserva-vinene.
I Rioja produseres også — mer og mer — en moderne stil rødviner, som har vært lagret kortere tid på fat, hvor den friske frukten er toneangivende — en internasjonal stil som er meget etterspurt. Hos Muga har man langsomt men sikkert klart å skape en glidende overgang fra gammel til moderne stil uten at vinene har mistet sin karakter, bl.a. representert med ”Torre Muga”, laget av ca 75 % Tempranillo, 15 % Mazuelo og 10 % Graciano. ”Man må jo følge de trender som gjør seg gjeldende hos forbrukerne”, sier vår vert Juan Muga. Man kunne således si at Muga har en fot i hver leir — hvilket jo ikke betyr så mye, så lenge vinene bare er av topp kvalitet. Og det er de!
Tradisjonen-tro klares vinene med vispet eggehvite som helles over fra toppen av karet, og synker sakte gjennom vinen, og tar selv de minste urenheter med seg. Hvert år går det med ca. 40 000 eggehviter. Og hva så med eggeplommene — får medarbeiderne hos muga omelett til lunsj hver dag? spurte vi. Nei, eggeplommene benyttes av et nærliggende bakeri som blant annen bruker dem i kaker. Kakene kan kjøpes i bodegaens butikk"
Muga laver en lille smule Cava, mest for selv at have gode bobler at servere, men en lille smule eksporteres. Lavet på de klassisk hvide Rioja-druer Viura og Malvasia, fra nogle af Mugas ældste marker i samme område hvor Prado Enea kommer fra. Høstet i september i små 15 kilo kasser så druerne ikke bliver trykket, forsigtigt pres af druerne så kun den reneste most (maks. 25%) bruges (som i Grand Cru Champagne). Første gæring i store egetræsfade og anden gæring i flasken som man også kender det fra champagne. Efter 14 måneder degorgeres vinen med minimalt dosage for at bevare så rent et indtryk som muligt. Smagen er frisk og elegant, domineret af nuancer af pære, grape, citrus og mynte. De små fine bobler giver vinen en nærmest cremet struktur sammen med den friske frugtsyre. Vi anbefaler at nyde vinen indenfor 4-5 år fra degorgering.
5 stjerner - VinAvisen: "En dejlig cava med en fin mousse og en mild duft af mirabeller og lyst brød. Smagen er behagelig fyldig og med god ???"
Muga laver en lille smule Cava, mest for selv at have gode bobler at servere, men en lille smule eksporteres. Lavet på de klassisk rød Garnacha druer, fra nogle af Mugas ældste marker i samme område hvor Prado Enea kommer fra Høstet i september i små 15 kilo kasser så druerne ikke bliver trykket, forsigtigt pres af druerne så kun den reneste most (maks. 25%) bruges (som i Grand Cru Champagne). Første gæring i store egetræsfade og anden gæring i flasken som man også kender det fra champagne. Efter 14 måneder degorgeres vinen med minimalt dosage for at bevare så rent et indtryk som muligt. Smagen er frisk, frugtig og elegant, domineret af nuancer af pære, grape, citrus og mynte. De små fine bobler giver vinen en nærmest cremet struktur sammen med den friske frugtsyre. Vi anbefaler at nyde vinen indenfor 4-5 år fra degorgering.
Bodegas Muga blev grundlagt af Isaac Muga MartÃnez i 1932. I dag ligger vinkælderen i et smukt gammelt hus i Haro, Rioja Alta. Senere overtog sønnerne ledelsen af familiefirmaet, hvor deres sønner Manu, Juan, Jorge og Isaac Muga nu også er Muga hører til den klassiske skole i Rioja: Gæringen og udblødning i træpersekar, langsom dekantering i løbet af vinteren, traditionel filtrering ved bundfældning samt klaring med friske æggehvider. Traditionen kombineres med en klar fremtidsvision. Hos Muga er fade og tønder bødkerhåndværk som plejes omhyggeligt: De fremstiller selv deres tønder og fade ved anvendelse af amerikansk eg fra Ohio og Kentucky samt fransk eg fra Allier.
"Bodegas Muga was a must during my afternoon visiting the triumvirate of classic Rioja producers located within spitting distance from each other in Haro. Under Aurora's son, Isaac Jnr, who joined us for the tasting, Muga fostered a reputation for high quality, classic Rioja wine sourced from an almost incalculable number of tinyparcel
90% Viura og 10% MalvasÃa. Langsom gæring på nyt fransk egetræ og 3 måneder på de fine bærme er hemmeligheden bag en omhyggelig forarbejdning. Smuk gul farve med gyldne skær af modent hø. Sammensat frugtaroma med et let anstrøg af egetræ. I munden saftig og lækker smag med god struktur. Eftersmag af honning, vanilje og smør. God til lette fiskeretter og til charcuteri.
Årgang 2012 fik 91 point.
60% Garnacha, 30% Viura og 10% Tempranillo. Efter 12 timers udblødning med skind gærer vinen i ca. 25 dage i små træbeholdere med et rumindhold på 2000 liter, hvor vinen opbevares yderligere 2 måneder før den hældes på flaske. Flot dyb lakserød farve. En intens aroma hvor Tempranillos frugt trænger igennem med nuancer af jordbær, rosenblomst og diskret vanilje. I munden blød, frisk og med en dejlig mineralsk saftighed. Eftersmagen er meget fyldig og behagelig. Vinen egner sig bl.a. til intense retter med fisk og skaldyr, salater og paella. Vi anbefaler at man nyder vinen indenfor 5 år fra høståret.
Årgang 2012: 5/6 Stjerner hos VineXpressen:
"Flot og lys laksefarve. Ekspressiv og åben i duft med indslag af friske røde bær. Sprød og lækker i munden med en lille fin tørhed i eftersmagen. Behagelig."
- Rolf Madsen, VineXpressen, Maj 2013
Druesammensætning: 65% Tempranillo, 20% Garnacha, 10% Graciano og 5% Mazuelo. Lagret 2-3 måneder i træbeholdere, 24 måneder i egetræsfade og minimum 24 måneder på flaske. Flot aroma hvor tempranillodruens karakteristik går i perfekt balance med fadlagringen og giver nuancer af kaffe, vanilje, mørke kirsebær og skovbund. På tungen er vinen saftig med masser af frisk rød frugt, bløde tanniner og en flot afstemt syre der gør dette til en prægtig vin til mange retter som f.eks. lam, milde oste og intense pastaretter. Nydes vinen i sin ungdom, så anbefales det at ilte vinen 1-2 timer før servering. Kan gemmes op til 20 år fra høståret og vil med tiden udvikle en endnu mere intens bouquet, blødere frugt og større kompleksitet.
91+ point - Wine Advocate/Luis Gutierrez
65% Tempranillo, 20% Garnacha, 10% Mazuelo og 5% Graciano. Lagret 6 måneder i træbeholdere, 30 måneder i egetræstønder og minimum 12 måneder på flaske. Mugas mest elegante vin, som dog stadig indeholder en masse klassiske træk for en stor vin fra Rioja. Vinen har en intens krydret bouquet af vanilje, chokolade, tobak og en dyb frisk rød frugt. På tungen er vinen endnu mere intens. Udsøgt balance mellem frugten og den diskrete sødme fra fadlagringen. Lad vinen ilte 2-3 timer i en karaffel inden servering ved 15-16 grader. Et meget velegnet match til f.eks. kalvekød, vildt og intense faste oste.
95 point - Wine Spectator:
"Powerful yet harmonious, this rich red delivers black cherry, licorice, fresh herb, smoke and mineral flavors that mingle seamlessly over firm, well-integrated tannins, while balsamic-tinged acidity drives the flavors through the long, spicy finish. Drink now through 2025."
93+ point - Wine Advocate/Luis Gutierrez
70% Tempranillo, 20% Garnacha og 10% Mazuelo og Graciano. Lagret 12 måneder i træbeholdere, 36 måneder i egetræsfade og minimum 36 måneder på flaske. Mugas mest traditionelle vin. Intens murstensrød farve. Elegant krydret bouquet. Vinen føles liflig i munden og har en struktur, der gør den indbydende let og stærk på samme tid. God til langtidsbraiseret vildt, lam og mellemkraftige oste.
96 point - Wine Advocate/Luis Gutierrez
Flot sort farve med gyldne toner - eksklusivt og specielt for vine lavet på Pedro Ximénez. Det er ikke nødvendigt at ryste glasset for at opdage det store aromatiske potentiale i denne vin. Meget stor aroma og en bred vifte af dufte såsom tobak, kakao, lakrids og rosmarin. Nuancer af sorte oliven, ferskensirup, arabisk kaffe, vanilje og kanel kommer også frem. Den er herlig kraftig mundfuld, men den er samtidig elegant, let at nippe til og med en lang eftersmag. Serveres koldt i likørglas. Selv om vinen er en fremragende dessert i sig selv kan den også være en perfekt partner til blå ost, kager, is og årstidens frugter.
Håber I kommer lige og sikkert hjem.
SKÅL !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Med kærlig hilsen
Ole Z
Côtes du Vin