Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
Lad mig starte med vores kampråb!
Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget glad for spanske vine. Og jeg har valgt temaet:
DET UKENDTE SPANIEN.
Det betyder også at jeg har fravalgt de mest kendte og værdsatte vine fra områderne Rioja, Ribera del Duero og Priorat.
Nøjagtig som det er tilfældet med fransk og italiensk rødvin, kan spansk rødvin virke som et overvældende emne at sætte sig ind i. Til gengæld finder man ofte meget for pengene. Tempranillo-druen er kongen af spansk rødvin og kommer ofte fra det centrale og nordlige Spanien.
Spanierne har produceret vin i mindst 3000 år, og slås med Frankrig og Ita-lien om at være den største producent af vin i verden. Faktisk blev mange af de vinmarker, der producerer landets berømte sherry, plantet af fønikerne omkring 1100 f.v.t. Romerne drak og handlede med spansk vin i hele Middelhavet. Til gengæld stoppede de muslimske maurere al vinhandel og produktion i landet, da de invaderede i 711. Først da maurerne blev forvist i 1492, blev vinproduktionen genoptaget.
I størstedelen af det 20. århundrede har det kun været Sherry og Rioja, som har fået international anerkendelse, når det kommer til spanske vine. Det brutale regime under Franco gjorde det ikke lettere, og det blev først bedre i midten af 1970’erne, da diktatoren døde. Inden da var produktionen mangelfuld – hvide og røde druer blev brugt sammen, plukket umodne, og faciliteterne var håbløst umoderne.
Men med demokratiets komme har Spanien taget en større og større del af verdensmarkedet til sig, netop fordi produktionen er blevet så meget bedre, med sofistikerede teknikker og stigende kvalitet.
Vitikulturen i Spanien er tilpasset landets varierede og ofte ekstreme klima. Det tørre klima minimerer risikoen for sygdomme og Botrytis Cínerea. Det tørre, varme klima og jordens mindre frugtbarhed gør, at vinproducenterne planter stokkene langt fra hinanden, så de enkelte stokke ikke skal slås om jordens få næringsstoffer og vand. Omvendt er mange spanske vinprodu-center begyndt at vande deres marker, så stokkene kan plantes tættere og give et større udbytte.
Selvom der vokser flere hundrede druetyper i Spanien, står kun 20 forskellige druetyper for 80% af den samlede vinproduktion. Det er bl.a. hvidvinsdruen Airén og rødvindsdruen Tempranillo, som har overhalet Garnacha. Både Tempranillo og Garnacha kendes fra de berømte, fyldige Riojavine.
I det nordvestlige Spanien er Albarino og Verdejo populære, mens Cava-producenterne i Catalonien oftest bruger Macabeo, Parellada og Xarello. Sydpå i sherryens land i Andalusien er det oftest Palomino og Pe-dro Ximenez, der anvendes. Men i takt med, at den spanske vinproduktion moderniseres bruges også flere internationale druer.
I mange år har spansk vinproduktion været forbundet med lagring på egetræ, ikke mindst vinene fra Rioja – ikke altid med positive bemærkninger. Udviklingen af temperaturkontrol og gæring på ståltanke har dog ændret vinproduktionen radikalt i meget varme regioner som eksempelvis Andalusi-en, La Mancha og Levanten. Vinene er friskere og mere frugtige – ikke mindst hvidvinene. De nye muligheder og et øget fokus på friske, sprøde vine har dog omvendt også ført til, at nogle producenter netop ser tilbage mod svundne tiders lidt tungere fadlagring.
Der findes to hovedgrupper: Vino Joven (ung vin) og Vino de Crianza (lagret på egetræ). Vino Joven bliver også kaldt Sin Crianza, men myndighederne vil gerne have det til at hedde Vino Joven. Vino de Crianza skal lagres seks måneder på egetræ og må først aftappes efter to hele kalenderår.
Indenfor Crianza er der to yderligere grupper: Reserva (min. 1 år på eg, min. 3 år i Bodegaen), hvidvine skal ligge min. 2 år på fad og flaske, heraf min. 6 måneder på egefade. Gran Reserva (min 2 år på eg, min 3 år på flaske). Hvidvine skal ligge min. 4 år på fad og flaske, inkl. min. 6 måneders fadlagring.Det må kun være vin fra specielt gode år - ellers bliver det deklassifice-ret.
Lagringen er afgørende for spansk vin - både fadlagring, der ilter vinen, og flaskelagring (eller tanklagring) der oxiderer vinen minimalt. Amerikansk eg er populært i Spanien (fra Tennessee), men også fransk eg fra Limosin eller Alliers. For relativt få år siden blev vinen tappet direkte fra et svineskind!!
Der er fire kvalitetskategorier: Vino de Mesa (bordvin), Vino Comarcal (det samme som Vin de Pays - dvs. landvin fra et bestemt område), Denominacion de Origin (DO) (som det franske AOC eller det italienske DOC) samt den sidste nye (lavet i 1991): Denominication de Origin Calificada (DOC). Det er kun Rioja og Priorat der har DOC, fordi der kræves en lang og ubrudt tradition for høj kvalitet.
De vigtigste druer: Garnacha (størst på verdensplan - 80% heraf i Spanien). Primært en 'arbejdsdrue', men gamle vinstokke kan producere koncentreret og saftig vin. Tempranillo er den drue, der enten alene eller sammen med andre giver en række af de bedste spanske vine. Kaldes 'Spaniens Cabernet Sauvignon'. De fleste 'store' vine er Tempranillo i dag.
De vigtigste grønne druer: Airén (den druesort i verden, der optager mest plads!), der er en beskeden drue til almindelig Vino Blanco (spansk landvin) - skulle være udmærket! Albariño og Verdejo kan sammenlignes med de bedste i verden.
Spaniens vinregioner: Galicien, Castilla-Leon, Pais Vasco, Navarra, La Rioja, Aragonien, Catalonien, Valencia, Murcia, Castilla-La Mancha, Madrid, Andalusien, Baleariske Øer, Kanariske Øer.
I disse 14 overordnede regioner er der 44 DO- og DOC-vinregioner.
Hvornår var det for alvor, at danskerne fik øjnene op for spansk vin, og hvem kan vi tilskrive æren? Willy Skjold Burne som havde vinhandel i Stormgade fik halvandens liters rødvin med hjem fra Spanien, som i 1953 kunne sælges for kr. 7,95 og charterturismen i 60erne og 70erne med grise-fester osv. har helt sikkert gjort sit til udbredelsen af spanske vine i DK. Siglo Sacco - den med tyren og bast omkring - får sikkert mange minder frem tillige med Irmas Præstetanker (dog fra Ungarn) og Okseblod.
I min research til emnet besluttede jeg at gå tilbage til rødderne og vovede mig udenfor i samfundet og over i den lokale Irma for at forhøre mig.
Der opsøgte jeg Irma-pigen M/K LGBTQIAZ i form af en ungarbejder af særlig festlig herkomst.
For ikke at virke krænkende eller racistisk, spurgte jeg min nye sorte terroristven, som hed Ali, om han havde Præstetanker… Han kiggede forbløffet på mig og sagde, at der måtte jeg tage hen til den nærmeste moské - og helst på fredag - hvor de måske har den ved siden af bønnerne!
Da jeg efterfølgende spurgte til Okseblod, bad han mig tage langt ud på landet efter det!
Så derfor har jeg hverken Præstetanker eller Okseblod med idag.
Til gengæld vil jeg servere noget ægte spansk for jer:
Uanset om det er sommer eller vinter, så er sangria en helårsdrik!
Sangria er en spansk alkoholisk drikkevare, som indeholder rødvin, ap-pelsinjuice og/eller brandy, og serveres med frisk frugt. Den klassiske vincocktail er fyldt med frugt og kombineres med et hav af forskellige ingredienser, alt efter egen præference. Sangria er spaniens nationaldrik, men de fleste nationer er efterhånden bekendte med denne drik grundet sin vigtige rolle i forståelsen af spansk kultur. Langt de fleste der besøger spanien har prøvet sangria, som ofte smager forskelligt alt efter hvilket område man befinder sig i. Det er svært at forklare hvordan det smager, da det helt rigtige produkt smager som DU gerne vil have, den skal smage. Hvis du er til en sødere udgave, tilføj da lidt sukker, og hvis du foretrækker en smule mere frugt, kan du uden problemer smide lidt ekstra frugt i kanden. Hvis du derimod vil prøve en stærkere sangria, er det ikke unormalt at tilføje lidt spiritus af en art (men ikke for meget, da det kan dulme smagen af vinen). Men hvilken type frugt kommer man i sangria? Det varierer ofte fra område til område, og du kan selvfølgelig smage dig frem og skabe din egen version. Hvis du skal følge den traditionelle opskrift, skal der tilføjes ananas, fersken, æbler og pærer til en husets rødvin med appelsinjuice.
"Blød behagelig mousse. Let gylden farve med duft og smag af hasselnød, peberfrugt og grønne æbler."
I den nordøstlige del af Spanien ved den catalanske middelhavskyst syd for Barcelona, finder man Penedés-området, Cava ́ens hjemstavn. Betegnelsen Cava dækker over spansk mousserende vin lavet på Methode Traditionelle, det der tidligere blev kaldt Champagne-metoden. Grundvinen tilsættes således sukker og gær, hvorpå den tappes på tykke flasker for at gennemgå andengæring i minimum ni måneder. Jo længere tid vinen får lov til at ligge, desto flere smagsnuancer og finere mousse vil den færdige Cava opnå. Efter endt lagring bringes flaskerne til pupitrene, en art flaskereoler, hvor flaskerne sættes med bunden i vejret. I denne stilling vil vinens bundfald samles i flaskehalsen, som nedsænkes i minus 20 graders frysevæske. Ved nedfrysningen indkapsles bundfaldet i en isklump, som man derpå slet og ret skyder ud ved at tage kapslen af flasken og lade kulsyretrykket presse klumpen op. Afslutningsvis toppes flaskens indhold op med en likør, som alt efter mængden, der tilsættes, giver en enten tør eller sød Cava.Firmaet Juvé y Camps, der blev grundlagt i starten af 1900-tallet, har siden da opnået ry for at være Spaniens bedste Cava-hus. Deres produktionsmetoder må dog også betegnes som absolutkompro-misløse - her skyes ingen midler for at opnå den bedste kvalitet. Med denne mentalitet kan det ikke undre nogen, at Juvé y Camps gang på gang roses til skyerne, for eksempel af vinskribenten Robert Parker, som kort og godt siger "...Den bedste producent af mousserende vin i Spanien er Juvé y Camps...".
Cava er spansk mousserende vin – og et glimrende alternativ til mere navnkundige, berømte franske bobler. Faktisk produceres cava på det, der hedder Methode Traditionelle, som netop kaldes champagnemetoden, hvor en grundvin bliver tilsat sukker og gær og tappes på flasker for en gennemgå en ny gæring. Jo længere, vinen får lov til at gære, jo flere nuancer og opnår den.
Der anvendes kun fritløbende most (dvs. den most, druerne afgiver, inden de presses). Vinen har lagret i minimum tre år, inden den frigives til salg.
Sucesores de Benito Santos
"Her er alt det, man ønsker sig i en Albariño. Høj aromatisk intensitet med knitrende frisk syre. I duften er der lækker hvid ferskenfrugt, grønne æbler, citrus og blomster. En vin med høj syre der gør den helt igennem eminent til fisk og skaldyr."
Benito Santos har spillet en væsentlig rolle og været bannerfører i den moderne historie af Albariño. En spansk kultdrue, der trives i det moderate kølige klima i det nordvestlige Spanien i regionen Galicien. Benito Santos har ikke kun formået at skabe fantastiske vine under eget navn. Han har også været en frontfigur i skabelsen af Rias Baixas D.O-klassifikationen i 1980’erne.
Det hele begyndte i vinmarken, hvor unge Benito i 1930erne hjalp sin bedstefar med at dyrke de ædle Albariño-druer. Det var her, med jord under neglene, at hans forkærlighed for druen blev født. En drue, som han så et sprudlende potentiale i. Ikke længe efter begyndte han at lave vine til byens lokale bar (ejet af hans far), fordi han syntes, at baren manglede en ordentlig hvidvin. Vinen blev exceptionelt godt modtaget og vandt efterfølgende adskillige priser på den lokale vinfestival, Fiesta del Albariño. Allerede første gang han deltog i festivalen var der rift om de lækre dråber, og de 500 flasker han havde medbragt blev udsolgt på blot fire timer!
Efter flere års intenst og dedikeret arbejde fik Benito i 1979 muligheden for at starte sit eget vineri. Vinhuset ligger i den charmerende landsby, Villanova de Arousa, tæt på den nordvestlige kyst. Alle druerne dyrkes økologisk, hvilket i sig selv er en stor bedrift og sjældenhed i det regnfulde Rias Baixas. Det er ikke tilfældigt, at man kalder Galicien for det grønne hjørne af Spanien. De store mængder regn medfører nemlig ofte fugt og svampe-sygdomme i vinmarken. Santos holder dog fast i, at der ikke må sprøjtes med svampegift, da dette netop går imod de økologiske principper. Husets filosofi er også, at det er i vinmarken vinen laves og ikke i kælderen. Derfor er vinene også gæret udelukkende ved hjælp af den naturlige gærstamme, og brugen af svovl er yderst minimal. Det giver vine, hvor druens ægte karakter skinner igennem og vinene nærmest ”summer” af terroir. -Og det kan smages!
I dag ejer huset tre vinmarker, der er opkaldt efter de lokale kirker Saiar, Bemil og Xoan.
Specifikationer:
Vinen gennemgår sin alkoholiske gæring i rustfrie ståltanke under temperaturkontrol. Vinen lagres efterfølgende med bærmen (døde gærceller) i 6 måneder for at tilføje mere krop/tyngde til vinen.
Bodegas Ximenez-Spinola
"Et fantastisk eksempel på en tør Pedro Ximenez. Flot gylden farve i glasset. Vinen byder sig til med masser af kompleks og moden frugt. Der er noter af figner, rosiner og abrikoser. Meget fyldig og en god tør eftersmag med lav syre. Prøv den til mellem-lagrede oste."
Ximénez-Spinola vineriet blev grundlagt i 1729 af Phelipe Zarzana Spinola, og det blev lige fra begyndelsen dedikeret til udelukkende at producere Pedro Ximénez. På daværende tidspunkt tappede vingården vinen under navnet Zarzana Spinola, men da dette navn var noget af en udfordring, for ikke at sige en umulighed at udtale på engelsk , krævede en stor engelsk kunde, at man ændrede dette til Ximénez – Spínola, hvilket man efterfølgende har gjort.
I dag laves der stadig udelukkende vine på Pedro Ximénez, og selv om man stadig er yderst traditionel i sin vinificering, forsøger man dog at eksperimentere med druetypen, så man ikke kun laver sherry. Et eksempel er Late Harvest’en, som er den eneste af sin slags i distriktet.
José Antonio Zarzana, som repræsenterer den niende generation, har længe eksperimenteret med at lave en tør version af Pedro Ximénez. En yderst svær opgave at påtage sig, da druen efterlader et naturligt højt indhold af restsukker efter den alkoholiske gæring. Efter mange års forsøg og hårdt arbejde i kælderen i Jerez, nåede han dog sit mål. José var absolut glad for resultatet. I 2010 kom hans første tørre vin lavet på 100% Pedro Ximénez på markedet. Det afspejler hvordan Spínola er benchmark for, hvor langt man kan nå med hårdt arbejde, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Fermentation Lenta er en hvidvin lavet på 100% Pedro Ximénez. ”Lenta”, som på spansk betyder langsom, henviser til den langsommelige gæring, som er nødvendig for at lave en tør vin på Pedro Ximenez. Duerne producerer et så højt indhold af restsukker og en utrolig koncentreret most, at gæren kæmper med at omdanne alt sukkeret til alkohol. For at skabe en helt tør vin, skal vinifikationen derfor gribes an på en helt speciel måde. Dette sker ved, at vinen bliver lagt på 225 og 300 liter franske egetræsfade. Den alkoholiske gæring sættes i gang, og der tilsættes 30 liter ny vin hver dag til hvert fad.
Specifikationer:
Når druerne har opnået optimal modenhed, bliver de hængende på vinstokkkene i yderligere 21 dage. Det koncentrerer smagen i frugten.
De overmodne druer bliver nænsomt presset og lagt på 225 – 300 liter franske egetræsfade. Her gennemgår frugten den alkoholiske gæring, og hvert fad tilsættes 30 liter ny vin hver dag. Efterfølgende bliver vinen på fadene sammen med bærmen (døde gærceller) i 6 måneder indtil selve aftapningen. Der foretages nænsom ”battonage” (omrøring) for at øge tekstur og kompleksitet.
Bodegas Bleda
"Flot dyb rubinrød farve. Intens og charmerende duft af mørke modne bær. Smagen er dejlig harmonisk, blød og rund med nuancer af mørkerøde bær og lækre undertoner af lakrids og vanille."
Bodegas Bleda ligger i det relativt ukendte Jumilla-distrikt, som i gamle dage var kendt for at producere tunge alkoholrige vine, der blev brugt til sammenstik i de lidt lettere vine fra såvel Spanien som Frankrig. Gennemsnitsudbyttet var mellem 15 -18 hl pr. ha, hvilket i længden viste sig at være urentabelt, og da markedet for de dengang meget tunge og alkoholrige vine var i tilbagegang, så man sig nødsaget til at lægge stilen om.
Dette medførte bl.a., at man udover distriktets traditionelle drue, Monastrell, tilplantede arealer med de klassiske franske druesorter, Cabernet Sauvignon og Merlot.
Resultatet, som vi ser i dag, er meget overbevisende, og det skulle ikke undre, om vi kommer til at se en udvikling i distriktet, der kan sammenlignes med den tilsvarende i kultdistriktet Priorato.
Bodegas Bleda har 230 hektar vinmarker, der hovedsageligt er beplantet med Monastrell. Undergrunden, der er meget typisk for distriktet, består hovedsageligt af ler og mørke kalksten, hvilket er med til at holde på den meget begrænsede mængde af regn, som falder hvert år.
Vinene bliver stort set dyrket organisk - det tørre klima gør det praktisk talt overflødigt at sprøjte, da markerne kun i meget ringe grad er udsat for angreb af svampe m.m. Distriktet var faktisk et af de få områder, der undgik vinlusens hærgen i slutningen af det 19. århundrede. Alle druer håndhøstes og sorteres grundigt, inden de føres til vineriet.
Det lille, tørre og hidtil relativt ukendte vinområde, Jumilla, der ligger i den sydøstlige del af Spanien, har slået sit navn fast som det distrikt, der er forrest i udviklingen indenfor moderne vindyrkning i Sydspanien. Og udviklingen skyldes ikke mindst Bodegas Bleda...
Specifikationer:
Under gæringsprocessen omrøres vinen to gange dagligt i 12 dage for at opnå det optimale udtræk af farve og aromastoffer. Derefter lagres vinen på de traditionelle spanske fade for til sidst at indgå i det endelige sammenstik.
Bodegas Habla
"Duften har toner af kirsebær, brombær, peber og mineraler. Smagen er fyldig med en meget diskret sødme i eftersmagen."
Perfektionisme er inspirationen for Spaniens nye kultvinhus nr. 1.
Inspireret af og navngivet efter historien om Michelangelo, der formede en så perfekt skulptur af Moses, at han i begejstring kastede sin stenhammer lang væk og udbrød: "Tal!!!".
Direkte oversat til spansk: Habla.
Oversat til nutiden kan man kalde Hablas mesterværker af vine og tankerne bag dem for moderne vins svar på, hvorfor de bedste dieselbiler i dag er udstyret med 6 gear.
Det er næste generation! Fremtiden leveret i nutiden.
Hvis man i alt, hvad man foretager sig i processen, kun yder perfektion - hvordan kan outputtet da blive andet end perfekt?
Som illustration af, hvor seriøst man går til værks på Habla, kan vi da lige nævne, at huset valgte at hælde de første to års vinproduktion i vasken, fordi man ikke mente, at kvaliteten levede op til den standard, man stræbte efter...
Et besøg på Habla bekræftede yderligere den kompromisløse holdning - intet er overladt til tilfældighederne!
De i alt 200 ha vinmarker er opdelt i ikke mindre end 64 små parceller, hvoraf hver parcel i gennemsnit leverer druer til 468 flasker.
De enkelte parceller dyrkes naturligvis separat, alt efter deres individuelle messoklima som overvåges nøje, dels af de 40 fastansatte markarbejdere, dels via en satelit.
At druerne til Solum kommer fra samme vinmark som druerne til Habla, er måske ikke så mærkeligt, når man tager i betragtning, at vinmarken dækker hele 200 ha.
Specifikationer:
De kværnede druer ligger med skindkontakt i seks dage, før temperaturen hæves til 28 grader, og den alkoholiske gæring startes. Når denne er overstået, forbliver vinen på ståltanke, indtil den malolaktiske gæring også har fundet sted, hvorefter vinen lagres i 12 måneder på egefade.
Bodegas Aragonesas
"Farven er let mørkerød med lilla kant. Duften har toner af brombær og jordbær, og smagen er rig og velstruktureret med en medium lang eftersmag."
Vindistriktet Campo de Borja, der ligger i forlængelse af Navarra-distriktet, hører blandt Spaniens mest lovende vindistrikter. Campo de Borja er primært kendt for at producere kraftige, alkoholrige rødvine på druesorten Grenache, som grundet det meget tørre klima har et meget lavt udbytte, hvilket skaber en tilsvarende stor koncentration i vinen.
Bodegas Aragonesas blev grundlagt 1984 af medlemmerne af det tidligere kooperativ i Fuendejalon, der ønskede at hæve den generelle kvalitet og selv at markedsføre deres vine. I dag er bodegaen langt den største i Campo de Borja med 3.900 ha, hvoraf de 1.200 ha består af Grenache-stokke, der er mellem 40 og 110 år gamle.
Bodegaen råder over et team af ønologer, som bistår dets medlemmer med rådgivning omkring viticulturen og evt. behandlinger i vinmarken. Endvidere sikre ønologerne, at der først høstes, når druerne har opnået en fuldstændig phenolisk modning og sukkermodning samtidig med, at udbyttet holdes nede på et fornuftigt niveau. Dette bidrager alt sammen til ønsket om at hæve bodegaens samlede kvalitet!
Specifikationer:
Traditionel på ståltanke.
Alvaro Palacios
"Dyb tæt, næsten sort farve med let lilla skær. Duften har nuancer af mørke frugter tilsat lakridspulver og toner af jord. Smagen er meget intens med modne tanniner og en let syre, som afbalancerer vinen."
Årets Stjernevin kan noget helt særligt - bare se på de flotte anmeldelser!Alvaro Palacios er om nogen synonym med den nye generation i Spanien, når det kommer til vin, og hans prestigevin, l ́Ermita, står side om side med Pingus blandt de førende vine i hele Spanien. Alvaro er ud af en stor børneflok på ni. Spanieren faldt på sin vis fra fødslen i den store gryde med vin. Hans forældre var nemlig dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja. Alvaro kunne derfor have valgt at blive boende i trygge rammer og overtage driften af vingården. I stedet trak den store, vide verden, og den unge opkomling rejste derfor til verdens vinøse centrum, Bor-deaux. Her blev han uddannet som ønolog og arbejdede efterfølgende for Moueix-familien på Château Petrus.
Da Alvaro vendte tilbage til Spanien, var han dog stadig ikke parat til at slå sig ned på familiens vingård. Han drog derfor i stedet til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagelig var kendt for produktion af lidet flatterende af bulk vin. Da vinmarkerne samtidig kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker. Allerede i 1995 begyndte kritikerne dog at overøse Alvaro Palacios med deres roser - en meget positiv kritik, der fortsætter i dag. Alvaro Palacios' nytænkning er baggrunden for, at han også har gjort sin entré i det ellers ikke synderlig prangende vindistrikt Bierzo. Normalt kendes Bierzo kun lokalt og udelukkende for nogle lette, frugtige vine af blandet kvalitet, som gerne skal drikkes inden for de første år efter aftapning. Netop dette har Alvaro Palacios ændret på med sin serie af enkeltmarksvine. Druerne til disse vine kommer udelukkende fra distriktets bedst beliggende vinmarker, som er tilplantet med op til 100 år gamle vinstokke. Udbyttet holdes nede og tangerer til tider de mængder, man høster i Sauternesdistriktets bedste slotte med 12,5 hl. pr. ha.
Druerne til Petalos del Bierzo kommer fra en vinmark med vinstokke, der er mellem 40-90 år gamle. Vinmarken kultiveres stadig delvis med muldyr, og hele fremstillingsprocessen, lige fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige aftapning, er økologisk. Udbyttet svinger, afhængig af årgangen,
Specifikationer:
Druerne høstes oftest i perioden 10. til 30. september. Vinen lægges på franske egetræsfade i 10 måneder. Klares med æggehvider, før den tappes på flaske.
Finca Antigua
"Flot kraftig dyb og kirsebærrød i glasset. Når næsen møder glasset, mødes den med en intens aroma af skovbær, faldne blade og balsamico med små hint af mynte, timian og eukalyptus – og en smule vanilje. Lagringen på franske egetræsfade sætter sine behagelige spor med hint af tobak, krydderier, enebær og anis – alt sammen gør det vinen til en virkelig elegant og kompleks oplevelse.
Med en sådan kraftfuld entré, skal mundfylden naturligvis kunne hamle op. Og det kan den.
Den nyeste satsning fra det anerkendte hus Martinez Bujanda hedder Finca Antiqua. Da de valgte at lancere dette projekt, satte de sig for at finde de mest velegnede vinmarker for at kunne producere en vin, der kunne markere sig blandt de bedste i verden set i perspektivet pris versus kvalitet.
Efter lang tids søgning, hvilket bragte dem rundt til de fleste egne af Spanien, fandt de 283 ha. beplantede vinmarker i provinserne Cuenca og Toledo. Markerne er beplantet med 115 hektar Cabernet Sauvignon, 88,5 hektar Tempranillo, 55 hektar Merlot og 24,5 hektar Syrah og er beliggende i en højde af 840-880 meter over havoverfladen. Klimaet i regionerne er velsignet med kolde nætter og varme solrige dage i slutningen af august og starten af september, hvilket er medvirkende til at druerne gennemgår en længere modningsperiode.
Når druerne er høstet bliver de kørt hen til det helt nye vineri, hvor de bliver bearbejdet før de bliver lagt på fade af amerikansk og fransk egetræ.
Finca Antigua høstes først i oktober på den 25 hektar store vinmark La Alfalfa. Efterfølgende afstilkes druerne før gæringen finder sted i rustfrie ståltanke over en periode på 16 dage, hvor hatten af drueskaller løbende presses ned i mosten. Efterfølgende lægges vinen på franske egetrsæfade i 24 måneder, før den klares og tappes på flaske.
Specifikationer:
Vinen er gæret på temperaturkontrollerede ståltanke med maceration i 18 dage og lagret i 24 måneder på franske egetræsfade.