I de 3 Nordafrikanske stater, Tunesien, Algeriet og Marokko går vindyrkningens historie helt tilbage til fønikerne. Romerne og araberne videreudviklede vinbjergene længe før de franske kolonister kom i slutningen af 1800-tallet. Franskmændene var frem for alt interesserede i fremstillingen af vin på stedet, hvor der blev produceret alkoholstærke vine med kraftig farve. Sammenstikninger med vine fra det sydfranske Languedoc førte til de såkaldte 'gros rouge'.
De tre landes betydning kan aflæses af den kendsgerning, at de i 1950'erne stod for to tredjedele af den internationale vinhandels volumen. Også selv om talrige vinmarker blev sløjfet efter franskmændenes endegyldige tilbagetog, så er vinindustrien igen i dag interesseret i produktion af kvalitetsvine - frem for alt med hjælp fra europæiske investorer.
Som smeltedigel for forskellige kulturer og civilisationer profiterer de tre stater af indførelsen af talrige føniske, karthagensiske og romerske druesorter, som senere blev efterfulgt af franske, spanske og italienske sorter. Efter arabernes ankomst i slutningen af det 7. århundrede blev vinproduktionen lavet om til produktion af spisedruer, fordi koranen forbyder nydelse af alkoholiske drikke. Men med de franske kolonisters indtog i Algeriet (1830) og i Tunesien (1881) tog vindyrkningen en uventet drejning. Man begyndte at producere yppige vine med et højt alkoholindhold, som skulle forbedre niveauet af de farveløse og oven i købet fortyndede vine fra
Languedoc. Efter at det franske protektorat Tunesien havde erklæret sin uafhængighed (1956) efterfulgt af Algeriets uafhængighed, gik eksporten af disse sammenstukne vine drastisk tilbage.
En yderligere grund til stagnationen af vindyrkningen var den efterfølgende EU-forordning om, at bordvine ikke må sammenstikkes med vine, der ikke kommer fra et medlemsland.
MAROKKO
Marokko kan se tilbage på en meget gammel tradition for vindyrkning, som går tilbage til tiden før fønikerne. Efter fønikerne bragte frem for alt romerne og senere araberne de sorter til landet, som er almindelige omkring Middelhavet. Koranens alkoholforbud fik hurtigt forvandlet vinproduktion til produktion af spisedruer. Kort før Første Verdenskrig kom et stort antal franske kolonister til landet og anlagde 80.000 hektar vinmarker. I Marokko led man også store tab efter eksportstoppet til Frankrig, og mange vinmarker blev sløjfet. I dag er der vinmarker på et areal på 12.000 hektar. De marokkanske vine, hvoraf nogle bære kvalitetsbetegnelsen AOG, bliver hyppigt solgt under fantasinavne som Chante Bled, Chaudsoleil eller Spécial Coquillage.
Den mest kendte er nok Vin Gris, en hvidvin af blå druer. De bedste vinmarker
ligger i regionen Fès-Meknès; de leverer frem for alt rødvin (85%). Ca. 40
vinerier tager sig af vinifikationen; tre fjerdedele deraf er kooperativer med
statslig deltagelse. I de senere år er der dog vendt nogle franske investorer
tilbage til Marokko. Hertil hører Castel, William Pitters og Taillan. Alene
disse tre nye firmaer dyrker vin på 3.000 hektarer. Blandt druesorterne
dominerer de klassiske blå: Carignan og Cinsault ved siden af de store sorter
Cabernet Sauvignon, Grenache, Syrah eller Merlot. Vinbøndernes engagement og de
finansielle midler fra de nye investorer vil muligvis kunne få den marokkanske
vinindustri til at blomster igen.
Firmaet Castel Frères, hvis hovedkontor og største lager er beliggende i Bordeaux, blev grundlagt i 1949 af fire Castel brødre, og ledes i dag af Pierre Castel. Det er i dag et kæmpeforetagende, hvilket blandt andet skyldes, at de hurtigt var opmærksomme på, hvilke markeder, de skulle koncentrere sig om. I dag er Castel Frères i gang med et storstilet projekt i den østlige del af provinsen Rabat i Marokko.
Marokko - som er tidligere fransk koloni - har stolte vintraditioner, men siden landet blev uafhængigt af Frankrig i 1956, er den årlige vinproduktion faldet fra 4.500.000 hl til kun 250.000 hl i dag.
Castel Frères har været i Marokko siden 1994, hvor de begyndte at re-kultivere og nyplante vinmarker samt oprette de nødvendige vandsystemer. I dag råder Castel Frères over 1.050 ha vinmarker.
Det er store tal, Castel Frères arbejder med i Marokko, hver dag under høsten i 1999 - den anden på stedet - blev der håndplukket 500 tons vindruer. 450 personer er gennemsnitligt beskæftiget på Castels Frères vingårde i Marokko.
Vinproduktionen foregår efter moderne principper, men i samarbejde med folk, som har en stor erfaring og eskpertice i området. De topmoderne udrustede kældre er i øjeblikket de største i Marokko.
ATLAS VINEYARDS 2002
Cabernet Sauvignon
Denne vin er produceret på en af Marokkos bedste vinmarker i nærheden af den østlige del af provinsen Rabat beliggende 130 km fra kysten.
Vinen er produceret af 100% Cabernet Sauvignon druer. Det er en vin med flot mørkerød farve, krydret bouquet af solbær, kirsebær og grøn peber samt en kraftig og frugtrig smag med en fin balance mellem frugt og syre.
Kan anbefales til de fleste kød- og fjerkræretter samt krydret mad.
Denne vin kan med velbehag drikkes nu, men den kan også henlægges yderligere et par år.
5 ud af 6 stjerner (=Godt køb) i Fyens Stiftstidende den 28. februar 2004.
5 ud af 6 stjerner (=Godt køb) i Fyens Stiftstidende den 18. december 2004.
Type: Tør
Restsukker: Under 2 gr./ltr.
Skal drikkes: Nu - 2006
Importør: AMKA Vinimport. Købt i Superbest kr. 49,95
www.amka-vin.dk
L'EXCELLENCE DE BONASSIA 2000
Cabernet Sauvignon/Merlot
Denne vin kommer fra en af Marokkos bedste vinmarker i nærheden af den østlige del af provinsen Rabat beliggende 130 km fra kysten.
Vinen er produceret af 70% Cabernet Sauvignon og 30% Merlot druer og har været lagret på egetræsfade.
Det er en vin med flot højrød farve samt krydret og frugtrig bouquet, hvor man klart fornemmer egetræslagringen. Den har en meget fyldig og rund smag, en lang og behagelig eftersmag samt et tilpas tanninindhold.
Denne velafbalancerede vin kan anbefales til de fleste krydred kød- , grill- og pastaretter samt mørk chodolade.
Denne vin har modtaget adskillige anerkendelser, bl.a. kan nævnes:
Guldmedalje ved "Vinalies International Challenge 2002" (det var den eneste marokkanske vin, der fik medalje ved denne konkurrence!)
4 ud af 5 stjerner på www.vinavisen.dk i uge 14, 2002.
Med i "B.T. anbefaler" i B.T. den 7. juni 2002.
4 ud af 5 stjerner (=En vin, der ligger klasser over gennemsnittet) samt "Bedste køb" i ErhvervsBladet den 18. oktober 2002.
5 ud af 5 stjerner (=Skynd dig) i Alt for damerne den 19. december 2002.
Type: Tør
Restsukker: Under 2 gr./ltr.
Skal drikkes: Nu - 2005
Importør: AMKA købt i Superbest kr. 69,95
Bonassia
Cabernet-Sauvignon, Marokko
Land: Marokko
Region: Beni M'Tir
Årgang: 2001
Druer: Cabernet-Sauvignon 100%
Indhold: 75 cl
Alkohol(%): 13,00
Normalpris: Kr.49,75
Beni M'Tir distriktet dækker et areal på 583 ha, som ligger på højsletten 600 meter over havets overflade, øst for den Marokkanske by Rabat.
Beni M'Tir ligger mellem byerne Fés og Meknès. Vinmarkerne er mod syd anlagt på udløbere af Atlasbjergene og afgrænses mod nord af Mont Zerhoun i Rifbjergene.
Beni M'Tir har siden Romertiden været kendt for sine gode vine, men med den arabiske invasion ophørte vinproduktionen, så der kun dyrkedes spisedruer. Marokko blev i 1912 et fransk protektorat og vinproduktionen blev genindført.
Efter Marokkos uafhængighed faldt vinproduktionen drastisk.
I 1990erne indgik den marokkanske stat kontrakter med udenlandske vinproducenter om at genopbygge vinindustrien.
Det franske selskab Castel Frères fik atter pustet liv i vinproduktionen med indførelse af moderne teknik og varietale druesorter: Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, etc.
Jorden i Beni M'Tir består af ler, kalksten og sand. Den veldrænede jord, i forbindelse med det varme, tørre klima med kølige nætter skaber de bedste betingelser for druernes vækstperiode og modning.
Når Cabernet Sauvignon-druerne er fuldmodne, sunde og af høj kvalitet, høstes de manuelt i slutningen af august. Vinstokkenes alder ligger på 4-5 år og det årlige høstudbytte udgør 40 hl pr. ha.
Vinificationen finder sted efter moderne metoder. Skallerne bliver i mosten, til den har opnået sin purpurrøde farve. Gæringen finder sted ved en kontrolleret temperatur på 28-29°C, for at bevare druernes ædle frugt i den færdige vin. Vinen modnes på rustfri ståltanke, indtil den tappes på flaske.
Bonassia, Cabernet Sauvignon, Appellation Beni M'Tir Garantie, fremstår med en flot purpurrød farve, smagen er behagelig afbalanceret med god fylde og bløde tanniner, afsluttet af den krydrede, frugtfyldte bouquet. Vinen er en god ledsager til rødt kød, vildt, gås, confit de canard, ost og exotiske retter.
Serveringstemperatur 14 - 16°C.
Importør og forhandler: Skjold Burne
Bonassia
Merlot, Marokko
Land: Marokko
Region: Beni M'Tir
Årgang: 2001
Druer: Merlot 100%
Indhold: 75 cl
Alkohol(%): 13,50
Normalpris: Kr. 49,75
Bonassia, Merlot, Appellation Beni M'Tir Garantie, har en smuk rubinnrød farve med sarte violette reflekser, smagen er elegant, afbalanceret med megen frugt og bløde tanniner, afsluttet af den, frugtfyldte, 'blomstrende' bouquet.
Vinen er en god ledsager til rødt kød, kalv, fjerkræ, gede- og fåreost samt exotiske retter.
Serveringstemperatur 14-16°C.
Importør og forhandler: Skjold Burne
Bonassia
Syrah, Marokko
Land: Marokko
Region: Beni M'Tir
Årgang: 2001
Druer: Syrah 100%
Indhold: 75 cl
Alkohol(%): 12,00
Normalpris: Kr. 49,75
Bonassia, Syrah, Appellation Beni M'Tir Garantie, har en flot rubinnrød farve med
hindbærfarvede toner, smagen er rigt sammensat næsten generøs med dejlig frugt og bløde tanniner, afsluttet af den frugtrige, krydrede bouquet.
Vinen er en god ledsager til rødt kød, stegt skinke, grill-retter, marokkansk mad og exotiske retter samt stærk ost. Serveringstemperatur 14-16°C.
Importør og forhandler: Skjold Burne
ALGERIET
For blot nogle få årtier siden havde dette, store nordafrikanske land et af de største vindyrkningsarealer i verden.
I 1962 blev Algeriet uafhængigt, og der blev indført eksportstop af vin til Frankrig, som indtil da været langt det største afsætningsmarked. Frem til uafhængigheden gjaldt den franske vinlov i Algeriet, o0g nogle var klassificeret som VDQS. I dag har det tidliger franske departement sin egen vinlov og et nationalt vininstitut, som overvåger produktionen og handlen.
Nogle vinmarker omkring Algier og Oran bærer kvalitetsbetegnelsen AOG (Appellation d'Origine Garantie), deriblandt bl.a. den berømte Coteaux de Mascara. En af de vine, der anses for at være en af de bedste i Algeriet, har dog ingen klasseficering, nemlig Cuvèe duPrèsident. Samtlige vine produceres af druesorter, som er blevet bragt ind i landet af franskmændene. Den øjeblikkelige politiske situation i landet er ikke gunstig for eksporten, og vinens fremtid står under en uheldig stjerne i dette store land.
Vin d'Algerie
Algeriet der ligger ud til middelhavet i Nordafrika er en tidligere fransk koloni og har sin nyere (der er dyrket vin siden oldtiden) vintradition herfra. Der er tidligere drukket mange millioner liter algiersk vin i Frankrig og da landet blev selvstændigt havde flere områder ellers opnået officiel VDQS status i Frankrig på lige fod med fx Minervois. De vigtigste druer er Alicante, Cinsault og Grenache som alle kendes fra Sydfrankrig. Vinen har en bærrig og fint krydret bouquet. Smagen er tør og frem for alt meget blød med modne frugtnuancer der krydres i eftersmagen. Den er mellemkraftig til kraftig og egner sig til al næsten al slags mad.
Importeret af CK vin import salg GOBI vin købt Superbest kr. 49,95. 3 for 125,00
www.gobivin.dk
Coteaux de Mascara
(Appellation d'origine garantie)
Den mest berømte vin fra Algeriet. Allerede i 1859 modtog Coteaux de Mascara medalje på efterårsudstillingen i Paris. Den høje beliggenhed, det hårde klima med ujævne vintre og tørre somre, den løse lette sandholdige jord gør, at der fremkommer en vin af meget høj kvalitet.
Vinavlernes erfaring og traditioner fremhæver yderligere den naturlige kvalitet.
COTEAUX DE MASCARA er i særklasse, halvtør, kraftig og ikke for mørk i farven, men meget rig på alkohol, Vinen er følgelig meget velsmagende og med en pragtfuld bouquet.
Druer:
Blå druer: Grenache, Carignan, Cinsault, Morastel, Mourvedre, Cabernet
Sauvignon og Syrah.
Hvide druer: Clairette, Ugni Blanc, Chardonny.
Importør og forhandler CK vinimport kr. 40,00
www.ckvinimport.dk
TUNESIEN
Siden den antikke oldtid er der sikkert dyrket vinstokke i Tunesien. Efter tyrkernes erobring (1574) blev der dog ikke dyrket vin mere, og først under det franske herredømme opstod der igen en kommerciel vindyrkning i forrige århundrede.
I dag produceres der 400.000 hektoliter årligt på 17.500 hektar, fordelt på 25 private og statslige vinerier. På grund af en modernisering af kælderteknikken vil de tunesiske vine få en komplet forandret profil i løbet af de næste år.
Tunesien er meget orienteret mos turisme, og også med henblik på vinproduktionen er blikket rettet fremad. Man producerer efterhånden otte gange så meget vin som Algeriet med kun halvt så stort et vinmarksareal. 70% af de tunesiske vine bærer den franske AOC-kvalitetsbetegnelse. De tunesiske vinmyndigheder er opmærksomme på at opfylde kundernes ønsker, og hertil hører også talrige europæiske turister. Derfor støtter man for øjeblikket produktionen af vine af enkeltdruer. Ved sådanne vine skal andelen af den drue, der nævnes på etiketten udgøre mindst 80% af vinen. Den nødvendige kunstvanding af de nye ædle druesorter(Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah) bliver også kontrolleret.
http://www.calatrasi.it
Casa Vinicola Calatrasi blev grundlagt i 1980 af Maurizio Miccichè og hans bror Giuseppe. Vingården ligger i Jato dalen 30 km. syd for Palermo.
Familiens ejendomme på Sicilien: Terre di Ginestra, Mortilla og Campofiorito stækker sig over et areal på i alt ca. 500 ha. fordelt på tre forskellige områder. Calatrasi råder totalt over 150 ha. vinmarker.
Ejendommen
Terre di Ginestra er beliggende i en højde af 600-1.200 m. over havets overflade. I dette unikke område dyrkes Chardonnay, Riesling, Sauvignon Blanc og Pinot Noir druerne.
Den anden ejendom
Mortilli er beliggende i Jato dalen i en højde af 400 m. over havets overflade. Her dyrkes Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah druerne.
Tredje og sidste ejendom
Campofiorito er beliggende i Corleone regionen - også kaldet "kunstens mekka" - 700-900 m. over havets overflade. Druevarianterne er her Merlot, Syrah, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Viogner, Tempranillo og Sagrantino. Denne vingård har været under ombygning i 1997 og 1999. I år 2001 regnes den for at være helt klar til at producere med et forventet udbytte på 1.000 tons druer.
Herudover er Calatrasi repræsenteret i følgende områder:
I
Puglia regionen i Italien råder Calatrasi over 300 ha. vinmarker. Her produceres årligt 3.000 tons druer under skarp overvågning af Calatrasi personalet for at sikre den højest mulige kvalitet. Når druerne er høstet og presset overføres de til Sicilien. Her lagres vinen indtil den fyldes på flasker.
På den anden side af Middelhavet er Calatrasi involveret i et nyt projekt, nemlig at opbygge et imperium i Tunesien i Nordafrika. Her har man lejet vingårdene Neferis og Hached i en 25-årig periode.
Neferis er beliggende 100-300 m. over havets overflade med et areal på 400 ha. Her produceres Carignan, Grenache, Cinsault, Alicant Bouchet, Sangiovese og Syrah til de røde vine samt Pedro Ximenez og Muscat til de hvide vine.
Ejendommen Hached er beliggende i Mornag med et areal på 634 ha. Her dyrkes Carignan, Mourvèdre, Grenache og Cinsault druerne.
Calatrasi har i øjeblikket investeret en stor sum penge i projektet, der over en 5-årig periode skal tilføje området det mest moderne udstyr samt re-kultivere og nyplante vinmarkerne.
ACCADEMIA DEL SOLE 2001
Syrah, Tunesien
Vinen kommer fra Casa Vinicola Calatrasi, som blev grundlagt i 1980 af Maurizio Miccichè og hans bror Giuseppe. Vingården ligger i Jato dalen 30 km. syd for Palermo. På den anden side af Middelhavet er Calatrasi involveret i et nyt projekt, nemlig at opbygge et imperium i Tunesien i Nordafrika. Her har man lejet vingårdene Neferis og Hached i en 25-årig periode. Calatrasi har i øjeblikket investeret en stor sum penge i projektet, der over en 5-årig periode skal tilføje området det mest moderne udstyr samt re-kultivere og nyplante vinmarkerne.
Denne vin er produceret af 100% Syrah druer.
Det er en harmonisk vin med flot dybrød farve, frugtbouquet, blød og rund smag af modne frugter samt en velafbalanceret eftersmag med et tilpas tanninindhold.
Vinen er særdeles velegnet til oksekød, lam, and og diverse oste.
Den kan med velbehag drikkes nu og de næste par år.
5 ud af 5 stjerner på www.vinavisen.dk i uge 11, 2003.
5 ud af 6 stjerner (=Godt køb) i Fyens Stiftstidende den 5. april 2003.
4 ud af 6 stjerner (=Meget god) samt "Godt køb" i Nordjyske Stiftstidende den 10. april 2003.
"B.T. anbefaler" i B.T. den 30. maj 2003.
Type: Tør
Restsukker: Ca. 2 gr./ltr.
Skal drikkes: Nu - 2005
Importør AMKA forhandler Superbest kr. 59,95
Kommentarer