Ungarns naboer er mod vest Østrig, mod nord Slovakiet, mod øst Rumænien og mod syd Kroatien. Ungarn ligger i Donaudalen. Floden deler landet i to dele, samtidig med, at den er grænseflod til Slovakiet. Landet består primært af sletteland i læ af Alperne. Centraleuropas største sø, Balatonsøen ligger i Ungarn. Der er fastlandsklima, varmt forår (som i Italien), varme, tørre somre og kolde vintre. Enkelte områder har forholdsvis høj luftfugtighed, enkelte områder har problemer med frost, men store områder har problemer med tørke.
Landet dækker 93.000 km2 og har 12.000.000 indbyggere. Ungarn er altså godt og vel 2 gange større end Danmark, både målt i område og befolkning.
Sammenlignes Ungarns beliggenhed med Frankrigs, svarer den sydlige del af Ungarn med Bordeaux og den nordlige del til Bourgogne. De klimatiske forhold er ensartede, dog med den forskel, at Ungarn kun har tempereret indlandsklima, medens Frankrig mod atlanterhavskysten også har tempereret kystklima. Forskellen mellem sommer og vinter er med andre ord ikke så udtalt i Frankrig. Sammenlignet med Danmark er sommertemperaturen ca. 5 grader højere og vintertemperaturen ca. 2 grader lavere. Nedbørsmængden er som i Danmark.
Ungarn har været vinproducerende siden 11. århundrede og har således betydelig erfaring i dyrkning af druer og fremstilling af vin, ligesom antallet af druetyper er utalligt. Ungarerne selv siger, at de har verdens ældste mærkevarevin Egri Bikavèr. Historien fortæller, at tyrkernes belejring i 1552 af byer Eger under det osmanniske krige mislykkedes, fordi ungarerne, der anførtes af helten Istvan Dobo, under belejringen drak den lokale rødvin. Rødvinen blev siddende i skægget og tænderne, tyrkerne så det og troede det var tyreblod pga. af farven som var rød og blå, og modet forlod dem og de trak sig tilbage.
Sammen med Egri Bikavèr er Ungarns 'Chateau dÃquem', Tokaj Aszú, som kaldes kongernes vin og vinens konge, vel den mest kendte vin fra Ungarn. Som i mange andre af livets forhold opstod vinen ved en tilfældighed, idet man udsatte høsten under tyrkernes invasion i 1650. Druen blev angrebet af råddenskab, der bevirker at skrumper ind, bliver som rosiner og giver en sød aromatisk vin.
Med ønsket om at kunne optages i EU har ungarerne ændret deres vinlov i 1997 med tilføjelser i 2000. Ungarerne har betinget sig at kunne beskytte appellationen "Tokaj" "Szamamorodni" og "Aszú" (Aszú betyder "tørre druer". Begrebet føres tilbage til Malvasia på den sydgræske kyst. Dækker begrebet : druer angrebet af ædel råd)
Så sent som i sidste uge og omtalt i avisen den 28/5-05 har EU domstolen afgjort og givet Ungarn eneret på navnet Tokaj. Ifølge vinavisen ville Italien gerne benytte navnet Tocai til en del af landets vine, men domstolen har sagt nej med den begrundelse, at Ungarns Tokaj er en beskyttet geografisk benævnelse.
Fremstilling af vin i Ungarn har lidt under et langvarigt kommunistisk herredømme, som betød at den socialistiske fællesnævner med store vinkooperativer og central statlig styring af eksportsalget generelt har påvirket kvaliteten af vin i retning af kvantitet frem for kvalitet. Men der findes stadig små vingårde, hvor private individualister fremstiller vin på højt niveau.
Produktion :
Der produceres ca. 5 millioner hl vin i Ungarn på ca. 130.000 ha vinmarker. Heraf ligger to tredjedele i området øst for Donau over mod den rumænske grænse. Området kaldes Alförd, Den Nedreungarske slette med Pusztaen, der tidligere var en uopdyrket, vidtstrakt slette. Det er i dag Ungarns bedste landbrugsjord. På grund af den udbredte tørke kan det være et problem at få druer af høj kvalitet.
Den ældste AOC i verden!!
Allerede i 1700, længe før den geografiske fastlæggelse af de ædle portugisiske vine i Douro-dalen, eksisterede den en liste over de bedste vinbjerge i Tokaji, hvor vinene var klassificeret på latin (1,2 og 3 klasse). Kategorierne blev givet efter kendetegn, der også i dag ville være fine æresbevisninger for en AOC vin. I frankrig blev der først indført noget lignende i 1935.
Vi kan inddele druetyperne i 3 kategorier : de traditionelle ungarske, de nye og de internationale. Flere områder er vendt tilbage til de traditionelle druer f.eks. Kadarka, Ezerjó og Izsáki Sárfehér. På disse druer producerer ca. 20% af vinene. De internationale druer (inkluderende Furmint og Hárslevelû) står for 70% af produktionen. I de senere år er plantet varianter, der er hårdføre, som giver et højt udbytte (f.eks. Bianca, Zenit). De benyttes i Bordvin og står for de sidste 10%.
Ungarns 4 vigtigste regioner :
Der er 22 vindistrikter nævnt ovenfor. I hver vinregion er der en vinkomite, der kontrollerer produktionen.
Vinene opdeles i 4 kategorier : Bordvin, Landvin, Kvalitetsvin med AOC og Førstekvalitet med AOC. Førstekvalitet er lavet på druerne Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot
75% af vinproduktionen i Ungarn er hvidvin og 25% rødvin. 75 - 80% af produktionen af mousserende vin sker i Dél-Balaton og Etyek-Buda.
De 4 vigtigste regioner er Eger på godt 3.000 ha, Matra-alja (alja betyder bjergene) på godt 7.000 ha, Bükk-alja på knap 1.000 ha og helt oppe ved den russiske grænse Tokaj-hegyalja på godt 5.000 ha, ligger også øst for Donau, op mod Slovakiet
I dag skal vi smage vine fra 2 af de vigtigste områder Eger og Tokaj-hegyalja, samt vine fra 2 noget mindre områder Somlò og Villà ny i det sydlige helt op til grænsen til Kroatien.
Eger regionen ligger helt oppe i det nordøstlige hjørne af Ungarn og den gamle hovedby Eger var/er en af de vigtigste handelspladser for vin i Ungarn. Foråret kommer sent i dette område og Eger er fra gammel tid kendt for den gode kvalitet på vinen. Den mest berømte vin Egir Bikavér er navnet på legenden "tyreblod" som tidligere blev produceret på druen Kadarka, men er i dag erstattet af Kékfrankos, Cabernet Sauvignon, Kekoporto og Merlot.
Tokaj-Hegyalja er landets nordligste region og er på ca. 5.000 ha. Tokaj er navnet på hovedbyen. I Tokajhegyalja har man lavet en moderne klassifikation for Tokajen i marts 1995, 6 år efter kommunismens fald, og efter at de mange udenlandske producenter havde nyplantet og udskiftet det tekniske udstyr i kældrene. De tidligste klassifikationer er fra 1743. Mellem de to floder Tisza og Bodrog i ly af Karpaterbjergene ligger vinmarkerne og de overmodne druer angribes i det fugtige efterår af ædel råd (skimmelsvampen Botrytis). Her produceres Tokaji-vinen på de druer der kaldes Aszú (overmodne) og er de mest berømte søde vin i Ungarn. Druerne høstes klase for klase lidt efter lidt og samles derefter i små kar puttonyos. Der produceres udgæret grundvin, Szamorodni Száraz og Szamorodni Édes på druerne Furmint, Harslevelú og Muscat de Lunel. Druesorterne, den vulkanske jordbund, den klassiske vinifikation, samt de excellente lagerbetingelser i tuffhullerne med en righoldig mikroflora og tykke lag mug på væggene, er alle faktorer som er med til at gøre Tokaji-vinen til det den er. Tokaj med et stort antal Puttenyos ligger på gamle fade, mindst 12 år gamle. Skallerne bruges til brændevin. Selve processen er lang og besværlig og kræver en lang forklaring som jeg ikke vil komme mere ind på her.
Somló (500 ha) ligger lige nord for Balatonmellék. Det er det eneste område, hvor vinmarkerne ligger på nordvendte skråninger. Her er meget koldt om vinteren. Her dyrkes mange blå druer, især internationale druer.
Vest for Donau, syd for de lave udløbere af Alperne, ligger det nordlige og sydlige Transdanubien og Centraleuropas største sø, Balatonsøen. I det sydlige Transdanubien ligger Villany-Siklós (ca. 1.000 ha),ved den kroatiske grænse, hvor allerede romerne dyrkede vin for over 2000 år siden, da området var under romersk herredømme og hed Pannonia. Det er især i det østlige område, der i dag dyrkes fremragende vin på især franske druer. De gæres som éndruevine eller som blendede. I Siklos-området er det især hvide vine på franske og italienske druer. Området har Ungarns varmeste og mest solrige klima, der giver lang modningssæson.
Søen giver området et helt enestående mikroklima, og det er primært hvidvin på Pinot Gris og Welschriesling, der produceres på vinmarkerne på terrasserne på søbrinkene. Også Sylvaner, Muskat og Grüner Veltliner. Der dyrkes også vin på traditionelle, ungarske druer som Keknyelu, Zoldszilvani.
VINENE
Vinene vi skal smage i dag er indkøbt 2 steder. Hos Josef Szabo, der har sit importfirma i Hedehusene (tlf. 43525260). Han kom til Danmark i 1956 og er uddannet agronom og dyrlæge. Han har vine fra tre distrikter, Somló mod vest, hvor han også selv producerer vine, Eger mod nord og endelig Villány helt sydpå.
Laszlo's Vin/Hungary, (la.k@mail.tele.dk)
Kácsor Lászlo kom til Danmark som træner for det danske vandpololandshold. Et af de unge mennesker, han måtte forlade i Ungarn, blev senere en særdeles habil vinproducent, og han har inspireret til importfirmaet : Laszlo's Vin/Hungary,. Det er naturligvis vine fra de to nordlige og meget berømte vindistrikter Eger og Tokaj, som Lászlo importeres, samt den berømte producent af mousserende vine, Törley.
1. Somloi, Riesling, 2002, Szabo, 12%. Pris 45,-
Krydret, indelukket frugtduft med grapefrugt og frisk citrus. Tør og samtidig cremet smag med rensende syre der går igen i eftersmagen. Vin der vinder sammen med mad f.eks. Gåselever, røget laks, stegt laks og stegt kylling.
2. St.Andrea Napbor(Solens vin) Egri Chardonnay50%-Olaszrizling50% 2003 tør, 14% , 80,-
Middel intensitet af halmgulv farve , med lidt guld. Ung, intensiv duft banan, appelsin, grapfuit, vanillin og elegant barrique smag. . Efter smag, tørt, tung. Rig kvalitetsvin med kompleks frugtig smag. Harmonisk balance mellem blød chardonnay, følge perfekt af ægetræsmag. Meget koncentreret, perfekt balance og meget lang eftersmag. Trods at ung, meget harmonisk. Det er en delikatesse for vineksperter. -har fået bronzemedalje i Bordeaux i 2004
3. Villányi Diána Cuveé, Carbernet Savignon, Carbernet Franc, Merlot, Wunderlich, 1999, 13%., pris 45,-
har meget moden frugt, chokolade, mynte. Den er dejlig saftig, tør og nuanceret. Masser af syre i eftersmagen, mørk chokolade med svesker. Let sødmefuld, kirsebær, solbærduft, stadig med tanin og tør eftersmag. Egner sig til lam og kalv.
4. Villányi Kékfrankos, Blaufräukisch, Bock 2002, 13%, pris 55,-
Er meget kraftfuld med moden frugt og syre. Det er en behagelig vin med en god, lang eftersmag Parfumeret duft med jordbær,hindbær og grapefrugt. En frisk rød sommervin. Egner sig til vildt eller bøffer.
5. Egri Bikavér spec.res. 1997 tør, 12,5% alc. Grøbervingården, pris 65,-
Eger Blanding af: Cabernet Sauvignon 55% Merlot 30 % Kekfrankos 15 % Rig, kompleks vin med pikant smag. Passer til krydret kød. Bedste serveringstemperatur: 16-18.
6. St.Andrea Pinot Noir ,rød, tør 13,5%alc. 2002, pris 85,-
Den sorte perle fra Ungarn. De har testet de 10 bedste Pinot Noir i Ungarn og det var det bedste af de 10 bedste. Animalsk duft, med bestemt karakter af nye egetræ gæring. Meget frisk nu, men allerede dejlige syre og bestemt tannin pynte den godt struktureret vin. Bedste serveringstemperatur: 16 grader.
7. St.Andrea Egri Bikavér 2002 tør Cabernet franc 44% Kekfrancos 35% Merlot11% Blauburger 5% Pinot Noir 4% Cabernet Sauvignon 1% , rubinrød, fløjlsblød 13% alc. 80,-
Har fået topkvalitet mærke i 'Bikavér Vinfestival' i Eger i 2004.
Den har en skøn bouquet, en saftig vin, der fylder munden godt. Typisk repræsentant for fremtidens Bikaver stil. Det er en rødvin med blød og lækker frugt og tilpas syre og garvesyre. Pæn eftersmag. Bedste serveringstemperatur: 16-18 grader.
8. Somlói rød, Szabo - blandingsvin af flere årgange - Speciel egen produktion, som en ekstra bonus.
9. Tokaji Aszú 5 puttonyos 1993 dessertvin Furmint 34% Harslevelü 33% Muscatel 33%Alc.12,5% - pris 50cl. 200,-
Har fået 5 stjerne og Decanter Award, 'Topkvalitet mærke' Citadelles du Vin i Bordeaux i 2003. Afkølet ca.8-10 C0 til aperitif ellers til dessert og med sød sovs til mad.
Nationalhymne: F.K.(1790-1838) de mest værdifulde gaver, som gud har velsignet landet med. 'Nektar, dråber af det purste guld flød fra vinperserne i Tokaj'(87km langt og 3-4 km bredt.) vinkældere som bygget til flugtvej fra den 15-19.århundrede har ideel luftfugtighed og en ensartet temperatur mellem 10-12 grader. Væggene er dækket med skimmelsvampen Cladosporium cellare, som lever af alc. Som fordamper fra vinfaderne. På den måde optår den mikroklima, som tokajvinene takke enestående aroma. Luften som er blandet med ædelskimmel, trænger ind gennem træet. Lorantffy Zs. Fyrst Gy.Rakaczis hustru sent høst, tyrkerne rykkede frem. Indskrumpede druer. Ædel råddenskab og indskrumpningen skyldes sporerne fra skimmelsvampe Botrytis Cinerea. Der trænger gennem drueskinder og fremmer fordampningen af fugtighed. Herved aftager syreindholdet, mens sukkerindholdet stiger til op til 70 procent.
Tokaji som rejsende ambassadør i det ungarske diplomatis historie. II.Rakoczi sendt til europæiske hoffet zar Peter den store, Ludvig den XIV. KarlXI af Sverige Kejserinde og dronning af Ungarn Benedikte XIV Velsignet den jord, der har frembragt dig, velsignet være den kvinde, der har sendt dig, velsignet være jeg , som drikker dig. Danske zariaen Elisabeth kunne ikke leve uden den vin Kajserinde Eugenie af Frankrig 94 år overlevede sin ægtefælle III.Napoleon, deres søn og kejserdømmer. 2 glas Aszú konserveret hende. Kejser Franz Josef sendt til Dronning Victoria af ENGLAND TOKAJER TIL HENDES FØDSELSDAG. 94 ÅR. I kulturlivet som Voltaire, Beethoven, Rossini Gabriele von Baumberg digtede til dens ære tokajernes pris, som Franz Schubert senere komponerede musik til.