Cider

Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at vores præsident ikke har dækning for sine oplysninger i de mails han har sendt den 3/9 2002 'hvor Steen vil fortælle om og udskænke liflige dråber vin' og 3/10 2002 'hvor Steen vil være dagens mand og servere herlige vine (ad libitum)'

Hvis disse oplysninger har lokket nogle af medlemmerne til at komme, hvor de ellers ville være blevet hjemme, så fralægger jeg mig ethvert ansvar. Det dèr 'ad libitum'-mærke, det har vi nu aldrig drukket noget af her i vinklubben, skønt det i forbindelse med nogle af generalforsamlingerne måske har set sådan ud.

Jeg var i den sydvestlige del af England i denne sommer nærmere bestemt i området omkring Torquay (ja, jeg boede faktisk på det hotel, der blev brugt til optagelserne af 'Fawlty Towers'), og derfra stammer den drik, vi nu skal prøve, Cider.

Cider har været fremstillet i England i hvert fald fra før år 0. Da romerne kom til England i år -55, fandt de ud af, at man i landsbyerne i Kent drak en ciderlignende drik, som blev lavet på æbler, og ikke mindst Julius Cæsar var meget entusiastisk omkring den. Hvor længe man før det tidspunkt havde lavet Cider i England kan man kun gisne om.

Efter normannernes erobring i 1066 spredte ciderforbruget sig i hele England og specielle områder blev etableret for at producere cideræbler. I middelalderen var ciderproduktionen en vigtig industri. Klostrene solgte store kvantiteter af deres stærke krydrede Cider til almindelige mennesker, og landbrugsarbejdere fik Cider som del af deres løn.

Engelsk ciderproduktion var formentlig størst i midten af 1600-tallet, hvor næsten enhver gård havde sin egen cideræbleplantage og ciderpresse. Derefter gik det tilbage på grund landbrugsmæssige omlægninger, og Cider blev først populær igen i løbet af 1900-tallet, men efterspørgslen var næsten kun efter de masseproducerede varianter. Først i de allerseneste år har den gammeldags traditi-onelle ciderfremstilling triumferet.

I Amerika er historien lidt anderledes. Tidlige engelske nybyggere introducerede Cider i Amerika ved at medbringe æblekerner til dyrkning af cideræbletræer. I koloniperioden var Cider en af Amerikas mest populære drikke, og ofte kunne man bedømme en bys blomstring på mængden af Cider som blev produceret. Konsumtionen steg stabilt igennem 1700-tallet og 1800-tallet, men forsvandt næsten fuldstændig efter 1919 med alkoholforbudet.

I dag er tidevandet vendt, både i Amerika og Europa, og traditionel ciderfremstilling er vendt tilbage.

Den bedste Cider er resultat af omhyggelig blanding. Der er naturligvis mange forskellige meninger om, hvilke æbler som giver den bedste Cider. Nogle eksperter mener at kun bestemte specielle varianter, som er rige på tannin, kan bruges til en ordentlig Cider.

Æblerne er mere relaterede til vilde æbler end til almindelige spiseæbler og har et højt indhold af tannin. Man deler cideræbler i to kategorier, bitter-søde og bitter-skarpe. De bitter-skarpe har et højere syreindhold end den anden type. Fælles for dem er det, at de indeholder meget naturligt sukker, som gærer og producerer alkoholen.

Efter høsten bliver frugten knust i cidermøller. Først bliver frugten knust og så bliver pulpen presset. Presningen sker gennem et klæde, hvor den ugærede juice trækkes ud. Mosten bliver overført direkte til gæring i tønder. Der tilsættes ikke gær, men gæringen sker ved hjælp af den naturlige gær i mosten. For at producere tør Cider, så fortsætter man gæringen, indtil næsten alt sukkeret er omdannet til alkohol. Til den mere søde Cider bliver juicen filtreret på et tidligere tidspunkt for at bevare den ønskede mængde af ugæret sukker.

Ved fabriksfremstilling af Cider bruger man ikke alene den vilde gær, som er i æblerne, men også en vingær, ofte champagne-gær for at sikre et ensartet slutprodukt.

Efter omkring tre måneders modning bliver mosten filtreret for at fjerne æblerester og det 'tågede' udseende.

Nogle traditionelle ciderfremstillere insisterer på at bevare produktet i ufiltreret stand som et bevis på, at det er et autentisk produkt. Mange fabriksfremstillede Cidere får tilsat kuldioxid.

Hovedproducenterne af Cider i Europa er Frankrig, Spanien og England, men der er også lidt produktion i Tyskland og Irland, og som vi ved selvsyn har set, i Sverige. I Frankrig, Bretagne og Normandiet går man imidlertid ofte videre og fremstiller Calvados, som har et anderledes højt alkoholindhold. Ikke mindre end 75% af den samlede engelske æbleproduktion bruges til Cider.

Som nævnt findes Cider i både tør og halvtør form, og man kan generelt sige, at den halvtørre form kun skal bruges sammen med mad, hvorimod den tørre kan bruges både som aperitif og velkomstdrink, hvor syren stimulerer appetitten, eller man kan drikke den senere på aftenen som long drink med Vodka og knust is.

Cider smager bedst, hvis den serveres ved 8-10 grader C og lige når den er åbnet. Hvis der er skrueprop på flasken, kan man have den i køleskabet højst en eller to dage, før smagen forsvinder.

Man kan generelt sige, at jo mere alkohol der er i Cideren, desto bedre smager den.

Typiske retter til at spise sammen med Cider er i Frankrig, hvor drikken hedder Cidre, salte fiskesupper og boghvedepandekager, mens der på svenske anvisninger fortrinsvis nævnes svinekød, derfor cocktailpølserne i aften.

Hermed er det slut. Hvis medlemmerne synes, at de har en lidt for sødlig smag i munden, så kan de skylle efter med øl, men det indgår ikke i arrangementet.

Disse Cidere blev prøvet:

1. Astrakan, Sverige. Tør stærkcider, 7%. SEK 22,80 pr. ½ l.
2. Gaymer's, England. Halvtør, 6%. SEK 45,60 pr. 1 l.
3. Astrakan, Sverige. Halvtør stærkcider, 7%. SEK 22,80 pr. ½ l.
4. Astrakan, Sverige. Pære-stærkcider, 7%. SEK 22,80 pr. ½ l.
5. Blackthorn, England. Stærkcider, 6%. DKK 19,50 pr. 330 ml
6. Strongbow, England. Tør stærk-cider. 5,3%. SEK 39,90 pr. 1l
7. Merrydown, England. Tør vintage (2 år). 7,5%. DKK 53,75 pr. 1 l.

Epilog

Præsidenten indledte sin efterfølgende mail til medlemmerne således:

Hej alle vinelskere.

Tak for i mandags, det er som sædvanligt altid hyggeligt i vores lille forening.

Jeg vil sige tak til Steen, som virkelig tog os alle sammen med "bukserne" nede om jeg så må sige, for jeg er sikker på at ingen kunne forstille sig at vi skulle drikke Cider i Cotes du Vin.

Der var lækker ost og ikke mindst en masse cocktailpølser, svøbt i bacon, så Steen havde virkelig haft travlt.
Steen har i sommer været i England og smagt Cider og derfor valgt denne æble/pære drik som emne. Steen havde gjort et stort arbejde for at finde oplysninger om emnet, så det var ret spændende, men det er jo ikke vin vi snakker om, men dog til at drikke. De fleste af dem vi smagte holdt ca. 7% alkohol. Det gælder jo i vinklubben om at være alsidig og prøve noget nyt, det er jo bl.a. derfor vi mødes en gang om måneden.

...