Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
 | Dagsorden ifølge vedtægterne:
Generalforsamlingen afsluttedes i god ro og orden. Præsidentens beretning Sidste år afholdt vi generalforsamlingen d. 14 marts, altså 1 uge før vi normalt afholder den, og ved min beretning den gang, nævnte jeg at jeg nærmer mig de 10 år som præsident. Jeg ser dog gerne, at der kommer nye kræfter til i år, så jeg 'kun' når de 9 år, men det ser vi jo senere på mødet og der er valg til posterne som præsident, kasserer og revisor. Sidste år nåede vi også maks. antal medlemmer i Côtes du Vin, nemlig 20 stk. Henrik C blev medlem nummer 20, endnu engang velkommen til ham. Det betyder så at vi må vi se at få oprettet en formel venteliste, som jeg meget gerne vil tage ansvaret for, hvis I synes. Jeg mener det er vigtigt, at hvis der mod forventning er et medlem som melder sig ud, så har vi styr på hvem der står klar til at træde ind i klubben, og at de kommer ind i den rækkefølge som de bliver annonceret. (dette gælder dog ikke Ole Z). I min beretning sidste år opfordrede jeg til at vi skulle forsøge at komme ud af vores trygge rammer på Niels Ebbesensvej og det lykkedes faktisk i 2008 og på mere end en måde. Det har været et spændende vin år i vinklubben, men også med en anden type smagning, da vi fik den whisky smagning, vi har talt om så ofte før, men som nu blev afholdt i Holte's Vinlager på Peter Bangsvej. Tak til Erik V for at arrangere denne interessante whiskysmagning, I kan se på hjemmesiden, hvilke spændende whiskys vi smagte. Jeg tidligere har givet udtryk for, at vi fik lidt for lidt whisky i forhold til prisen vi betalte, men vi fik altså også nogle som normalt ikke sælges i forretningerne. Vi har igennem året smagt mange forskellige vine fra flere forskellige kontinenter, men med Europa, som det mest fremtrædende. Vi har smagt græske vine, top Rioja'er, dejlige italienske vine, Carmenére vine fra Chile, og så nogle forskellige vine udvalgt af en udefra kommende foredrags holder. Desværre har vi ikke rigtigt informationer om hvem der holdt foredraget og hvilke vine vi fik den aften i November på vores hjemmeside. Der mangler også informationer på hjemmesiden, om hvilke vine der blev serveret ved dette års første smagning, men jeg håber at begge vil blive opdateret snarest muligt. Sidste år blev også sidste år på Niels Ebbesensvej i de lokaler, hvor vi har holdt vores vinmøder de sidste 10 år. Første møde foregik den 2 februar 1999, har jeg fundet ud af, ved at læse i gamle referater som jeg fik for nylig af Erik V. Det er på mange måde en tur ad 'memory lane', at læse de gamle medlemslister, referater og generalforsamlings referater. Jeg faldt over et referat, som jeg synes var ret sjovt, nemlig at det ikke er første gang vi har holdt et møde på denne adresse, selvom jeg er sikker på jeg ikke selv var med til det arrangement. Ifølge referatet blev der afholdt en vinsmagning her den 5 marts 1996, der var 9 forskellige vine på programmet og til den vanvittige pris af 100,- pr enhed som svarede til min 1 person og max 2 personer, hvordan det så skulle forstås. I den gamle mappe var der også et brev til en tidligere præsident Erik V, fra Bent L dateret april 1998, hvor vinklubbens møde blev aflyst pga. generalstrejke, fordi der ville være mangel på brød, vand og benzin, så man mente ikke at det var fornuftigt at afholde mødet. Jeg kan også se I papirerne, at der var et temmelig dårligt fremmøde tidligere, og at der sjældent blev meldt afbud, men det er vi jo heldigvis kommet til livs, og med fremmødet i aften, så behøver vi vist ikke være nervøse for klubben fremtid. Jeg fik en opringning af Erik V i begyndelsen af året, hvor han fortalte mig at vores hidtidige mødested ikke kunne benyttes mere. Det synes jeg er lidt synd, for det havde lige nøjagtigt de faciliteter vi havde brug for. Til gengæld har Erik, haft travlt med at undersøge ny muligheder for vores fremtidige mødested, så de 2 sidste arrangementer har foregået i disse lokaler, men der er også en anden mulighed for et lokale mellem Nørrebro og Frederiksberg. Jeg vil gerne sige tak til Erik for hans arbejde og tid med at skaffe et nyt lokale, og jeg håber vi finder en løsning, som alle kan blive glade for og som er nemmeste rent transportmæssigt for alle. Igen i år er det lykkedes at få et par af medlemmerne til at lave mad til os i aften. Forretten står Erik V (plus konen) for, og Jørgen A og Ole Z har stået i køkkenet det meste af eftermiddagen og lavet en hovedret og sidst men ikke mindst har Flemming igen i år lavet en dessert. Desværre betyder det, at der skal nye hænder i køkkenet til oprydning og opvask, når nu Ole Z har stået for maden, men jeg er sikker på at det ikke bliver noget problem at finde frivillige hænder, om ikke andet skal jeg gerne udvælge nogle på sædvanlig diktatorisk facon. Jeg glæder mig meget til hyggeligt samvær i aften, og ikke mindst maden så lad mig ikke trække tiden, men afslutningsvis blot sige tak for tilliden de sidste 9 år, og lad os så komme videre med generalforsamlingen. Skål. | Â |