Dette er en rundtur - verden rundt - med det formål at smage resultatet når druen Shiraz / Sarah, bliver presset og derefter får lov til at gære og lagre lidt.Startende i Californien. Vin: 'South Ridge' fra J. Lohr. Dernæst Sydamerika Argentina Shiraz fra Fincha Flichman. Der var dog en sjat cabernet i. Så et hop over dammen til Frankrig, hvor det stod på en Crozes Hermitage efterfulgt af et spring sydover til Sydafrika, hvor den stod på 2 forskellige varianter af Eagle Crest. Endelig rykkede vi østover til Australien, hvor vi smagte Zeepaard fra vest-australien og Edward fra det gamle australske vinland ovre østpå. Mens vinene kørte rundt i ovennævnte rækkefølge blev følgende emner berørt: Geografi / HistorieDet passer ikke at druen stammer fra Persien (Iran) byen SHIRAZ. Nye DNA-analyser har fastslået dette. Helt frem til 1975 er denne drue på voldsom tilbagegang. Blev efterhånden kun brugt i Sydfrankrig (Rhone) og i australien. I 1850 fandtes den kun i Bordeaux, hvor den på slottene Cos d'Etournel, Lafite og Latour blev brugt til at forbedre. Altså tilføre noget kraft. Men siden 1975/80 er det kun gået fremad. I USA blev der fra fra 1998 til 1999 øget med 33% tilplantning af Shiraz-druen. Resultatet af vinmagerne 'Rhone Rangers' indsats. I dag er status: - Frankrig: 40.000 Ha
- Australien: 26.000 Ha
- Argentina: 4.500 Ha
- USA (Ca.): 4.500 Ha
I Sydafrika var 40% af al nyplantning Shiraz. Dette gjort for at få frugtighed, som i australien - ikke kompleksitet, som i Rhone. Druen / SmagenDet er en meget følsom drue. Hvis det er for varmt, mister den sin blomsteraroma. Og hvis det er for koldt får den smag a rodfrugter (muggen smag).Tidligere brugt i det sydlige Rhone til at polstre aroma og smag i de ellers hårde rødvine. Karakteristik: Meget kraftig, frugt, røde bær, brombær, blomster, chokolade (mørk). Mørke blommer, Peber, lakrids, mokka.Og især i Sydafrika en tendens til tjære og petroleum.Men ellers kødfulde og bløde. Naturligt resistente over for sygdomme, men råd kan være et problem. Planten er meget kraftigt voksende. Det er den første vinstok, der sætter knop om foråret. - og samtidigt en af de sidste , der modner. I Californien er den oftest mere storfrugtet end de forholdsvis små druer i Australien - gener eller klima ? DYRKNING:Nordlige Rhone: Max. 40 hl/ha. Overstiges dette dropper kvaliteten. Australien: hævdes at OK kvalitet kan opnås v. helt op til 180 hl/ha. Meeen Barossa's Charles Mentor siger: max. 36 hl/ha. Jordbund: Kræver tynd, klippefuld og veldrænet jord. F.eks. I Australien (McLaren) Tynd flaget jord over kalksten. Dvs, der er ikke noget grundvand. Gamle stokke klarer sig uden vand - men ellers kræves 5 l vand pr. plante pr. dag. Alle mulige slags opbindinger: Mest alm: Gobelet = 1 pæl pr. plante. I sær i Cotes Rotie anvendes Guyot = 4 pæle pr plante ('indianertelt'). Dette fordi at og til kommer mistralen farende op gennem rhonedale m. op til 146 km/t - sådan. LAGRING:Tommelfingerregler: - Frankrig:
- Klar - 5 år
- Bedst - 10 - 25 år
- Australien:
- Klar - 3 - 4 år
- Bedst - 6 - 15 år
- USA:
- Klar - 2 år
- Bedst - 4 - 10 år.
Næsten al australsk shiraz får ved lagring en tyk mørk smag af lakrids, svesker og mørk chokolade. Det søde vanilla-krydderi i australske vine kommer fra lagring på de nye ege-fade fra USA. MAD:Det siger næsten sig selv: Kraftig mad - evt. røget. Specielt grillretter (Australien). Og så lige Syrah'en fra det nordlige Rhode (Cotes Rotie) til 3 - 400 kr flasken er ikke helt ringe til vildt. Velbekomme. Vin 1 Vin 2 Vin 3 Vin 4 Vin 5 Vin 6 Vin 7 |