Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
Fakta om Bulgarien:Hovedstad: Sofia (1.088.000 indbyggere), Indbyggere (2006): 7.385.367 Areal: 110.912 km2 (2,5 gange større end Danmark Befolkningen i Bulgarien er fordelt på 85 % bulgarere, 8.5 % tyrkere, 2.6 % romaer eller sigøjnere og 2.5 % makedonere.
Officielle sprog i Bulgarien er bulgarsk. De taler også romani, græsk, tyrkisk og armensk. Deres religion er: katolsk, ortodoks og muslimsk. Der er 83 % der er kristne og ortodoks og 13 % der er islam og 1,5 % der er katolikker.
Historie:Indtil den 3. marts 1878 ejede Tyrkiet Bulgarien. Den 3. marts blev Bulgarien en selvstændig provins, Tyrkiet styrede stadig noget af landet, men Bulgarien blev mere fri. Den 3. marts fejrer Bulgarien som en nationaldag, den dag de fik frihed. Egentlig først i september 1908 blev de helt selvstændige. 1930'erne var der stor fremgang i Bulgarien. Der kom udvikling inden for landbrug og industri. I slutningen af 30'erne var Bulgarien en af de største eksportører af landbrugsprodukter, alligevel blev Bulgariens økonomi ikke bedre, for da landet var kommunistisk fik folket ikke del af Klima:Bulgarien ligger på den østlige del af balkanhalvøen ud til Sortehavet. Nogle steder i Bulgarien består det af plantagelandskab. Sofia, som er hovedstaden, ligger i vest på en Høj-slette mellem bjergkæderne. I Bulgariens sydvestlige del findes det nogle høje bjergområder som, Rila, Pirin og Rhoctopi. Mod syd, og ved sortehavskysten er klimaet mere som ved Middelhavet, med milde vintre. Og nedbøren er jævnt fordelt over året. Mod Nord i bjergene falder der ofte sne om vinteren. Klimaet i Bulgarien er moderat fastlandsklima, med en gennemsnittemperatur på 20 til 25 grader celsius om sommeren og -2 til +2 grader om vinteren. De har varme somre og kolde vintre. Der er mange bjerge, og landet ligger i "Det nordlige tempererede klimabælte" Sofia ligger ca. fra 1500-2500meter over vandets overflade. Det ligger i den vestlige del af landet. Nedbøren i Sofia er større end i Varna. Ressourcer og handel: (2004)Bulgarien har naturlige ressourcer i jorden, de ressourcer kobber, bly, zink, kul, tømmer, bauxit og opdyrket land. Når Bulgarien er sådan et fattigt land, er det vigtigt for dem, at de har ressourcer, for ellers ville landet gå helt kaput, hvis de skulle købe alt ude fra. Bulgarien eksporter og importer deres eksportvarer er tøj, mad, jern og stål, maskiner og værktøj, og brændsel. Bulgarien, Europas ældste vinlandDer er tilplantet ca. 100.000 ha med vin og der blev tidligere produceret ca. 500 mio. flasker årligt(1990), ligeligt fordelt på rød- og hvidvine. Dette tal er langt mindre i dag, jeg har læst at der faktisk ikke rigtigt findes tal på hvor stor produktionen er i dag. Landet er blandt verdens største vin eksportører. Al vin fremstilles i kooperativer, hvoraf der er ca 200. Allerede thrakiske stammer dyrkede vin for 8000 år siden, og Bulgarien hævder at være Europas ældste vinland. Det var dog først, da romerne indlemmede området i deres vidtstrakte kejserrige i århundredet før Kristi fødsel, at vindyrkningen blev sat i system. Bulgarsk vin har vi kendt og drukket i mange år i Danmark. Mange har smagt Cabernet Sauvignon og Merlot fra Bulgarien - og mange af vinene ganske gode endda, især til prisen. De hvide vine er dog sjældent gode. Gå uden om dem! DruerneDet er de internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, der præger vinindustrien, men nogle af de oprindelige lokale druer er også stadig med i billedet. Det gælder ikke mindst Gamza, der svarer til den ungarske Kadarka. Endvidere er druerne Melnik og Mavrud ret interessante, især i forbindelse med hjemmemarkedet.Om navnet Mavrud fortæller legenden, at det under Khan Krums styre i 800-tallet var forbudt at dyrke vin. En nat undslap en af herskerens løver, og en tapper dreng, Mavrud, sporede den og dræbte den. RegionerLandet er delt i 5 vinregioner. I den nordlige del ligger Suhindol, Russe og Svishtov - her er de røde vine bedst. I den østlige del ligger Khan Krum og Varna. Klimaet er her påvirket af Sortehavet og produktionen er fortrinsvis hvidvine. I den sydlige region ligger Plovdiv og Assenovgrad og den sydvestlige, som især producerer rødvine på Melnik druen. Inde i landet ligger Subbalkan, som huser Sliven vinbruget, der er Bulgariens største og som dyrker de fleste druer i store mængder. KlassifikationBulgarien har fire kvalitetskategorier. Den laveste er landvin, som kommer fra et bestemt område og druetypen må påføres etiketten. Den næste kategori er Varietale vine, som kun består af én druetype og er fra et af 43 geografiske områder. Reserve og Special Reserve er bedre Varietal vine, som har lagret længere (2 år for hvide og 3 år for røde). De bedste vine findes i kategorien Controliran. Der findes 27 Controliran vine, der fremstilles på en bestemt drue i en bestemt region. Årgange og smagÅrgange betyder ikke så meget for bulgarsk vin, men drik (rød)vinen, mens den er ung og har sin frugt i behold. Som regel er vinene gode i forhold til prisen og passer til næsten al slags mad. Vinex SlavyantsiVinex Slavyantsi er blandt de mest prestigefyldte vinproducenter i Bulgarien. I historisk perspektiv kan selskabets rødder spores tilbage til 1898. Vingården er på 98 ha og der er plantet 370.000 vinstokke som giver ca. 150.000 hektoliter vin.
Siden sin grundlæggelse har virksomheden produceret vin og rakia og er beliggende i Sungurlare dalen, som er en del af den sydlige vindyrknings region. Landskabet er præget af bjerrige og bakkede områder i en højde på 450 m. over havets overflade. Vintrene er milde og somrene er dominerende ved varme dage og kølige nætter, der skyldes den tætte placering ved Sortehavet og Balkan bjergene. Disse betingelser for produktion af kvalitets druer og vin er optimale. Der dyrkes mange slags druer: Misket, Chardonnay, Traminer, Muscat Ottonel, tysk Riesling, Sauvignon Blanc, Pinot Noir, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Shiraz. Selskabets succes kan tilskrives den fine blanding af traditioner og moderne teknologi der anvendes. RakiaRakia er den lokale brændevin, der er lavet på destilleret frugtspiritus. Råvarerne kan være alt fra blommer til abrikoser, og hvad man ellers har til rådighed. Smagen varierer fra noget, som mest af alt minder om dårlig tandpasta, til noget, der tåler sammenligning med cognac af god kvalitet.
Vin 1: Leva HvidVi skal smage en enkelt vin fra denne vingård, men de har også en Leva Rød og en Leva Rosé.
Vin fra ingenmands-land - NO MAN'S LAND.Damiantza WineryFlere vinproducenter i Bulgarien satser på at forbedre kvaliteten. Grænselandet til EU lægger jord til dyrkning af druer, der ender på flasker som et af de bedre og nye mærker fra den bulgarske vinbranche Melnik, BulgarienVinmarkerne ligger gemt bag pigtråd i et smukt, bjergrigt landskab. I snorlige rækker står de mange stokke med blå druer, der om få uger er modne til at blive plukket. Stilheden er slående i det store ingenmands-land. Freden afbrydes kun af enkelte æseldrevne vogne og gamle lastbiler, der kører gennem porten. I dette øde grænseområde til Grækenland dyrkes druerne til en af de bedre rødvine fra Bulgarien. I det økonomisk kriseramte land er ambitionen at nå op i den internationale elite inden for vinproduktion. Og vinen "No Man's Land" fra grænselandet skal være med til at sikre fremtiden for den bulgarske vinbranche, der netop nu undergår en forvandling. ‘Bulgarien har i mange år internationalt været kendt for billig vin, og det ry hænger fortsat ved. Men der er ændringer på vej, flere producenter er som os ved at ændre strategi, så hverdagsvinen nu kombineres med produktion af vin i høj kvalitet,’ siger den bulgarske forretningsmand Philip Harmandjiev, der er en af drivkræfterne i processen. Privatiseret Vinproduktionen i Bulgarien, som er en af verdens største, var indtil midt i 1990'erne drevet af staten. Men nu er produktionen privatiseret og i 1998 overtog Philip Harmandjiev vinhuset Damiantza ved byen Melnik syd for hovedstaden Sofia sammen med et par medinvestorer - blandt dem den europæiske investeringsfond. Frem til privatiseringsbølgen producerede Damiantza Winery primært billig vin i store mængder. Men det er nu ændret til en satsning på vine i bedre kvalitet. Udover vinproduktionen ejer Philip Harmandjiev en bulgarsk mediekoncern sammen med en partner. Han udgiver to erhvervsaviser og flere magasiner. Forretningsmanden ser en klar sammenhæng mellem salget af magasiner og vine i den højere ende af prisskalaen. ‘Begge dele handler om livsstil, design og kvalitet. Kunderne er der, hvis du kan levere den rette vare. Derfor har vi lagt hele vinproduktionen om, så der nu satses på mindre mængder af de forskellige typer, men til gengæld er det kvalitet. Samtidig skal der arbejdes hårdt med marketing. Bulgarien har i alt for mange år været kendt for billig, masseproduceret vin,’ mener Philip Harmandjiev. Elektrisk hegn Netop derfor har han valgt at satse på produktionen af bl.a. rødvinen "No Man's Land". Druerne til vinen hentes i grænseområdet mellem Bulgarien og Grækenland. Et fem kilometer bredt bælte deler de to lande, og blev tidligere kaldt grænsen mellem kommunismen og kapitalismen. På begge sider af bæltet er der pigtråd, der før murens fald også havde et elektrisk hegn, så overløbere havde svært ved at stikke af fra Bulgarien. I dette ingenmandsland syd for Melnik dyrkes vindruer i stor stil og her fra henter Damianitza Winery udvalgte druer til vinhuset bedste produkter. For et par år siden valgte Philip at opkalde en af vinene efter netop dette grænseland, og på flaskernes etiketter i smart design fortælles områdets historie. Denne vin er sammen med vinhuset to øvrige topprodukter - RedArk og Unigato - inspireret af henholdsvis fransk og italiensk vinproduktion. RedArk lagres således i kælderen under vinhuset på franske egetræsfade.
Eksperter tilknyttet ‘Vi har desuden tilknyttet eksperter fra både Frankrig og Italien, der har næse for at producere vin af høj klasse. Men ambitionen er dog ikke, at vi skal kopiere de andre landes vine. Vi skal udnytte det særkende og de gode betingelser, som findes her i Bulgarien for at dyrke druer til vin,’ understreger Philip Harmandjiev. Den entreprenante vinmager og mediemand håber dog på, at vinproducenterne fra andre dele af verden også får kig på Bulgarien. ‘Det vil være til fordel for hele branchen i vores land, hvis der kommer øget konkurrence inden for den gode vin. Der er allerede flere franske vinhuse, som er ved at etablere sig her, og det hilser jeg velkommen. Blandt dem er en producent for Bordeaux, som har planer her i Bulgarien. Det er godt for hele branchen i vores land med fremmed aktører og kapital, som kan sætte yderligere fart på,’ konstaterer Philip Harmandjiev. 120 leverandører Det bulgarske vinhus får druerne til produktionen leveret fra omkring 120 vinbønder. Frem til privatiseringen var de bulgarske vinmarker ejet af staten, men de blev siden leveret tilbage til de oprindelige ejere. Det er ifølge Philip Harmandjiev en af de store forhindringer for udviklingen af fremtiden vinproduktion i Bulgarien. ‘For 10 år siden blev der dyrket vin på 200.000 hektar i vores land. Det er nu reduceret voldsomt og mit gæt er, at kun 40.000 hektar i dag udnyttes til druer. Jorden er givet tilbage til ejerne eller deres efterkommere, som måske ikke er interesseret i at dyrke den. Arealerne groer til, frem for at der kan dyrkes vin.’ Han foreslår direkte, at ejerne tvinges til at sælge jorden ved, at der indføres jordskatter. ‘Der er i dag intet incitament til at skille sig af med de uopdyrkede arealer. Så udover at der i dag er væsentlig færre hektarer med druer at få, skal vi også arbejde hårdt for at få vinbønderne til at ændre deres måde at dyrke druerne på. For at kunne producere gode vine kræver det eksempelvis, at druerne plukkes og fyldes i små kasser fremfor de store kar, som bruges til den billigere vin. Vi stiller også krav om, hvornår og hvordan druerne plukkes samt meget andet,’ forklarer vinproducenten. Før privatiseringen afsatte det bulgarske vinhus 85 pct. af produktionen til eksport - primært i Sovjetunionen. Tallet er i dag 15 pct. ‘Trods den økonomiske situation i Bulgarien er der et voksende marked for salg af vin i den højere ende af prisskalaen. Vi satser i første omgang primært på hjemmemarkedet med vores kvalitetsvine, der sælges for priser fra 10-20 euro (75-150 kr.) i butikkerne her i landet. Målet er, at det kan blive en slags kult-vine i den internationale branche. Vores vin produceres også kun i små mængder.’ Lille dansk salg No Man's Land og Unigato kan købes i Danmark hos - The Winery (www.the-winery.dk) (v. Henrik Andersen). "No Man's Land".Vin fra ingenmands-land Bag mellem pigtråd gror vinen i det øde grænseland mellem Bulgarien og Grækenland Vindyrkning bag pigtråd
Flemming Hvelplund skriver i JP: Disse vine kan ikke undgå at få succes, især hvis prisen bliver ved med at være så latterlig lav i forhold til kvaliteten.
Vi skal i dag smage 7 vine fra vingården, og sammen med den spændende historie og vine af høj kvalitet håber jeg at I også vil synes det er spændende og interessante vine. For at gøre oplevelsen komplet, indgår pigtråd i vinens indpakning, dvs. det pryder etiketten. Vin 2: No Man's Land Melnik Rosè 2008.
Rosé vinen er lavet på områdets sjældne drue 'Bredbladet Melnik'. Den findes kun i Bulgarien og kun i det sydvestlige vinområde. Smagen er helt unik og er karakteriseret af frugt, friskhed og fylde. Vinen har en fuldendthed, man sjældent finder i en rosé. Den er god til ost, lam, fisk og desserter, men også som aperitif. Vin 3: No Man's Land - Red 2008
Vin 4: No Man's Land - Gold 2006Vin 5: No Man's Land - Kometa 2006.
Vin 6: Uniqato - Melnik 2006.Vin 7: Uniqato - Rubin 2007Vin 8: ReDark - 2006
"...tænk jeg har skrevet sådan et langt foredrag...."
EpilogEn lille overraskelse skal der til sådan en aften, og ovenpå 1 hvid, 1 rosé og 6 røde vine skal vi nu smage noget helt andet, og så alligevel ikke - her er den serveret som til en blindsmagning, så jeg skal bede om nogle bud på hvad der er i glasset foran Jer.
Kuldne - Estisk æblevin
Med denne estiske æblevin, vil jeg gerne have lov til at sige tak for opmærksomheden, jeg håber at I har fået en anderledes og spændende vinsmagning, og med garanti med vine som I ikke tidligere har smagt. Jeg vil også gerne sige tak til Henrik Andersen fra The Winery (www.the-winery.dk), som har sendt vine, og præsentationen af vinene som en PP, som har dannet grundlaget for dette foredrag. Tak for i aften, så er der kun sjatterne tilbage, som jeg synes I skal se at få tømt.
|