Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
Når jeg køber vin, så har jeg inde i mit hoved et budget på max. 150 kr. Pr. Flaske. Med mindre det er til en speciel lejlighed, eller et specielt tilbud, så bruger jeg gerne lidt ekstra. Denne max. pris har jeg så valgt at bruge som udgangspunkt for aftenens tema.
Jeg har så valgt at lade mig vejlede af fagkundskaben i 4 forskellige vinbutikker.
Jeg har bedt dem om at komme med et bud på, både en hvidvin og en rødvin og på hvad der var det bedste de kan tilbyde til max. 150 kr. pr. flaske.
Så vi kommer i aften til at smage 4 hvidvine & 4 rødvine.
Vinene er indkøbt hos hhv.
Vi Starter med en Hvidvin fra:
Hos Chateau ste. Michelle kombineres de gamle winemaker traditioner, med den nye verdens innovation. Det er et af de få steder, der har to ”state of the art” vinerier. Et hvor der produceres hvide vine & et hvor der laves røde vine.
Denne vin er en blanding af Riesling druer fra Columbia Valley i Washington.
Beskrivelse: Sprød æble aroma og smag, med mineralske noter.
Den betegnes som en ”Hverdags Riesling”, som er let drikkelig.
Indkøbt hos Kjær & Sommerfeldt
Pris 119 kr.
Meurgey — Croses er produceret I landsbyen Uchizy, beliggende I det nordlige Mâcon, Byen er kendt for sine mineralske vine med meget aromatisk udtryk.
Vinen er lagret på ståltanke. Den beskrives som en frisk og sprød, kraftig aromatisk Chardonnay.
Indkøbt hos: Juul's Vin & Spriritus
Pris: 149 kr
Monterey regnes for at være et af de bedste steder i verden, til at dyrke Chardonnay-druer.
Chardonnay Vinmarkerne i Monterey er defineret af vedvarende havluft, der kanaliseres ned i den 140 kilometer lange dal, der løber nord til syd mellem Santa Lucia og Gablian bjergene. Disse kraftige vinde kombineret med rigeligt sol og begrænset nedbør er med til at give vinregion en af de længste og koldeste vækstsæsoner i Californien.
Kali Hart er opkaldt efter ejeren Robb Talbotts datter. Den beskrives som frodig & livlig. Den har en rig boquet med tropiske noter. Smagen beskrives som frisk, med Ananas, Honning, Citrus og Tropisk frugt
Indkøbt hos Ludv. Bjørns Vinhandel
Pris: 150 kr. (normalpris 215 kr.)
Morillon Blanc er en af de mest originale vine, der har fået kendere til at spærre øjnene op, med en erkendelse af at, sådan en vin har de aldrig smagt før.Druen er 100 % Chardonnay.og Morillon er også et gammelt synonym for Chardonnay. Men vinen ligner bestmt ikke Montrachet eller Chablis
Vinen kommer fra et særligt parcel, med det fine navn ”œGarde Miel”, ”œHonningkrukken”, som ligger nær floden Aude I Limoux, I det sydlige Frankrig. Floden Aude kommer brusende ned fra de iskolde bjerge. Det kolde vand møder varmen, og giver den dis, der kan give den sjældne ”œÆdel Rådddenskab” (”œBotrytis”). (Botrytis cinerea er den skimmelsvamp, der udnyttes i fremstilling af søde vine, da den forårsager ædel råddenskab. Svampen perforerer vindruens skind, og den forøgede fordampning giver druen stor koncentration af sukker og syre. Det resulterer i intense, ædelsøde vine.)
Druerne høstes meget sent og får fuld gæring I små egefade, hvor de ligger indtil tapning.
Den beskrives som: Meget fed og fyldig. Fantastisk næse, Kandiseret Appelsin, Vanille, Mirabelle og tørret Papaya. Syren prikker lidt på tungen, Varmer lidt I eftersmagen, men den er komplet tør.
Betegnes som specielt velegnet til Paëlla, men iøvrigt til fisk og risretter.
Vinen har været brugt på Michelinrestauranterne Kong Hans, Clou og Grønbech&Churchill.
Indkøbt hos Erik Sørensen Vin
Pris: 124.95 kr.
Barbera ”Butti” -Butti er fra latin, ”bakketop”, en 0,76 hektar kalkskråning vendt mod vest i et af de bedste Crus i la Morra. Gamle vinstokke giver lavt udbytte, og vinen lagrer i små egefade før tapning uden filtrering. Vinen forener rig frugt (bær og eg) med stor, afrundet krop og friskhed.
Reverdito er et ægte familiebrug, hvor vinen næsten er håndlavet -Michele står for det meste, dog assisteret af søsteren Sabina i kælderen og far og mor, Silvano og Maria, på de ofte stejle vinbjerge.
Der anvendes ikke kunstgødning og druerne håndhøstes. Rødvinene klares & filtreres ikke.
Den beskrives som: En lækker fyldig Barbera med brombær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Flot balance med en imponerende lang krydret eftersmag.
Indkøbt hos Erik Sørensen Vin
Pris: 139,95 kr.
Limari er et af de nordligste vinområder I Chile. Det er nærmest en ørken, med en nedbørsmængde på 80-100 mm. om året. Men med en tåge der driver ind fra Stillehavet hver morgen, Colchagua-dalen har bevist at den er et fremragende sted at dyrke Syrah.
Området giver mulighed for at producere vine med megen frugt, men samtidig vin med finesse pga de kølige vinde der kommer ind fra Stillehavet om morgenen
La Playa blev etableret af danske Søren Axelsen I 1987. De eksporterede de første flasker I 1989, og I 2002, indgik han et samarbejde med to chilenske familier Sutil & Errazuriz, der begge havde vinmarker I Colchagua. Dette førte til at de I 2004 indviede en helt ny vinkælder med topmoderne udstyr, og en temperaturstyret fadkælder, med amerikansek og franske fade.
La Playa er foregangseksempel på en grøn og certificeret bæredygtig virksomhed, med en meget seriøs CSR-politik (Corporate Social Reasponsebility).
Denne vin er lagret I ca. 12 måneder på franske og amerikanske 225 ltr. Fade.
Vinens farve er bybrød til violet. Bouqueten betegnes som en oplevelse der viser hele Syrahs potentiale.
Smagen har en fin balance mellem moden tannin og frugt.. En fyldig vin med krydrede toner af peber, chokolade og en let røgsmag fra fadet. Afslutningen giver et strejf af elegant frugtsødme
Indkøbt hos Kjær & Sommerfeldt
149 kr.
Kældrene har før i tiden huset et sted hvor man forarbejdede silke (fra silkeorme). Stedet har tilhørt familien i et halvt hundrede år.
Den nuværende ejers far Remy Marseille plantede de første 10 ha. med vinstokke i 1959. Efter hans død ved et ulykkestilfælde i 1981 påtog den farmaceutisk uddannde Pierre Marseille sig at føre domænet videre. Hvilket har resulteret I både ekspantion og modernisering.
De har I dag 58 hektar, hvoraf de 21 er beliggende I Vacqueyras, hvor de primært dyrker Grenache & Syrah.
Denne vin består af 75 % Grenache & 25 % Syrah.
Den beskrives som en meget aromatisk vin, hvor Grenache-druen bidregaer med smag af, tørret appelsinskal, blommer, lakrids tobak og trøffel og Syrah-druen tilføjer bacon-fedt, sort peber, røget kød og saddel-læder”¦”¦
Indkøbt hos Juul's Vin & Spiritus
Pris: 149 kr.
Priorat-vinområdet er historien om et lille ukendt område syd for Barcelona , der pludselig blev det mest hotte spanske vindistrikt blandt internationale vin-entusiaster takket være det lille udbud og vinenes virkelig høje kvalitet. Efterspørgslen for de intense og flotte vine er stor på alle eksportmarkeder, herunder i Danmark.
Vinmarkerne: Produktionen af vin i Priorat er meget begrænset pga. bittesmå producenter og meget svære forhold med stejle vinmarker, der besværliggør høsten. Vingården ligger i et mikroklima i en dal (men stadig i 300 meters højde). Den bliver beskyttet for de kolde vinde af en bjergkæde, hvilket betyder, at den varme mistralvind kan ventilere dalen og vinmarkerne.
Den er lavet på 100% Garnacha (Grenache)
Fadlagringen: Fadlagres i 300 liter og 500 liter franske og amerikanske egefade i 9 måneder
Smagen: Vinen har en dejlig kirsebærrød farve. Aroma af moden frugt af vilde skovbær. Godt integreret egefad med nuancer af chokolade og krydderier. Frisk og fløjlsagtig smag med elegante toner af moden frugt.
Indkøbt hos Ludv. Bjørn.
kr. 150,00 (normalpris kr. 209,00)