Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
Alsaces historie er mærket af konstante skift. Besat, befriet, nazificeret, erobret og befriet igen.
Derfor har mange Alsacerne også gennem tiderne gennem tiderne følt sig usikre på hvem de hørte til.
I 1871 efter den Fransk Tyske krig blev Alsace tysk — og Fransk blev forbudt da Bismarck rykkede ind.
I perioden frem til 1 verdenskrig flygtede omkring 60000 især de unge mænd som eller skulle ind i det tyske militær, men alligevel blev omkring 200000 mænd indrulleret i Tysklands hær og måtte kæmpe mod deres Franske fæller
Tyskerne tabte 1 verdenskrig og Alsace blev fransk igen, men befolkningen ønskede selvstændighed og derfor holdt franskmændene befolkningen i jerngreb. Først i 1929 fik befolkningen lov til at bruge tysk sprog.
Så kom 2. Verdenskrig og Tyskerne besatte uden det store besvær Alsace . Nu blev alt fransk forbudt. Mazisterne overtog alle nøglefunktioner, kun det tyske sprog var tilladt og alt hvad der kunne minde om fransk fik tyske navne. 140.000 unge mænd blev tvangsudskrevet til hæren til østfronten. Mange forsøgte at desertere og de blev enten sendt til den Alsaciske koncentrationslejr Struthof eller skudt.
I årene efter 2. verdenskrig var den gamle strid mellem tysk og fransk lyslevende. Franskmændene forbød udgivelsen af tyske bøger, selv om der var mange i Alsace har tyske aner og forstår og læser tysk.
Alsacernes tog det nu som et eksempel på at de siddende herskere ville bestemme og ville prøve at udslette den Alsaciske fortid.
Så sent som i 1968 begyndte Frankrig at lempe sprogforbudet og tysk blev igen et sprog som børnene kunne lære i skolen.
Mange navne er præget af tysk og f.eks. min favorit by Türkheim er et godt eksempel på dette.
I dag er man blevet meget mere europæer, og det er nok ikke helt tilfældigt at EU parlamentet ligger her.
I hele Alsace regionen bor der i dag 5,6 millioner indbyggere.
Alsace er er dejligt land at rejse i. Med hyggelige mennesker, et godt glas vin og god bondemad, fine cykelstier, vandreture op i bjergene, og naturligvis også i vinmarkerne.
Der findes en vinrute som går fra nord til syd og er omkring 170 km lang. Den går gennem de små landsbyer, hvor mange vinbønder stadig bor og fremstiller deres vin.
Der er gode muligheder for overnatninger af enhver slags. Vi fortrak at bruge campingplads med mobile home. Det virkede fint. Det eneste der vist var tilbage af campingvognen var trækstangen
Vinmarkerne i Alsace ligger i læ af Vogeserne og øst for disse. Det giver en god beskyttelse mod kysklimaindflydelse.
Derfor er området blandt de egne i Frankrig, der har den laveste nedbørsmængde (450 — 500 mm vand pr år) Klimaet er er solrigt og der er varmt og tørt. Vinstokkene gror i 200 -400 meters højde på bakkerne ved foden af Vogeserne, hvor de får det størst antal solskinstimer. Den høje beliggenhed og klimaet, som er specielt for Alsace, giver en langsom modning af druerne, som får elegante aromaer. Geologien i Alsace er en sand mosaik af granit, kalk, ler, skiffer og sandsten, med en overflade af vulkansk jord, som dækker et areal på ca. 15000 hektar, gør det muligt at dyrke mange slags druer
Denne grønne druesort dyrkes hovedsageligt i Tyskland, men den menes at stamme fra Østrig, hvorfra den har bredt sig til det meste af Europa. Man mener at Sylvaner bredte sig ind i Tyskland allerede i Middelalderen og det vides med sikkerhed at den ankom til Franken i 1659.
Det er en kraftfuld plante der knoppes nogle dage før Riesling og derfor er mere udsat for forårsfrost. Den er ikke særlig sygdomsresistent, men dens produktivitet kompenserer for det. Generelt giver den vine med et naturligt højt syreindhold, men som ofte mangler noget krop. Hvis udbyttet holdes nede kan Sylvaner give en passende neutral basisvin, der er i stand til at afspejle den lokale geografi, men den er ikke kendt for at give længelevende vine.
God til skaldyr fisk og pålæg
Denne grønne drue, der stammer fra Bourgogne, er blevet mere og mere populær i de senere år. Den dyrkes ikke meget i Bourgogne i dag, men den er vidt udbredt i Alsace, Italien, Tyskland, Østrig (Wessburgunder) og i mange af de nye oversøiske vinlande.
Pinot Blanc er en klon på Pinot Gris og det er ofte en livskraftig og forholdsvis produktiv plante. Den ligner Chardonnay meget i marken og den har en evne til at give et godt sukkerindhold, selv ved et højt udbytte. Pinot Blanc har ingen skarp aroma.. Det er ofte vine med en stor krop og alle disse egenskaber gjorde, at man i mange år forvekslede den med Chardonnay.
God til det meste
Denne grønne drue er vel nok verdens mest undervurderede druesort. Riesling er en tysk drue, som i betragtning af dens alsidighed og hvor længe dens vine kan leve, må betegnes som en ædlere drue end selv Chardonnay. Druen har en uforlignelig stil og den er tillige i stand til at afspejle den jord den har vokset på. I 1960'erne og 1970'erne blev Riesling nærmest i skældsord fordi der blev lavet enorme mængder ligegyldige vine af vekslende og ofte tvivlsom kvalitet.
I slutningen af 1800-tallet var den tyske Riesling ellers lige så værdsat og kostbar som de store franske rødvine. Men mange producenter lavede, op gennem 1900-tallet, vine med alt for megen restsukker og da Riesling samtidig har et ret lavt alkoholindhold og ikke har det godt med egetræ, er dens popularitet faldet voldsomt.
Riesling planten er kendetegnet ved et hårdt ved, som gør at de i særlig grad tåler kulde. Hertil kommer at den besidder kompakte klaser med små druer, der gør den modtagelig for ædel råddenskab. Druerne modnes temmelig tidligt og den har det bedst i køligt klima, hvor den kan få en langsom modningstid, så der kan opnås maksimal smag og en fast syre. Alle Riesling vine er kendetegnet ved en kraftig, skarp aroma der kan beskrives som blomster, honning og alle mulige mineraler fra de enkelte vinmarker. Druens markante aroma er normalt nøje afstemt med Rieslings naturlige skarphed.
Tør, ædel delikat frugtig og ofte med mineralske nuancer.
Til Fisk, skaldyr og lyst kød og også til det lokale surkål
Muscat er ikke, som man ellers skulle tro, navnet på en enkelt grøn druesort. Faktisk er den en hel familie af druer, hvor nogle er meget gode (Muscat Blanc à Petit Grains) og andre kloner er af ringe kvalitet (f.eks. Muscat Hamburg). Druernes farve kan også variere mellem lys grøn og mørkeblå. Her vil vi dog koncentrere os om det man generelt kalder en Muscat drue, nemlig en ældgammel grøn sort.
Muscat er formentligt den ældste kendte drue i verden. Den blev formentlig bragt til Frankrig af grækerne og den var højt skattet i Languedoc-Roussillon allerede i 1300-tallet. I Piemonte er det den ældste dokumenterede druesort og i Tyskland var den kendt som Muskateller allerede i 1100-tallet.
Muscat druen er en lille rund drue, der besidder en god krydret smag og en antydning af orangeblomster. Det er en sart plante, der er ret følsom overfor sygdomme, men som alligevel er verdens tolvte mest plantede drue. Traditionelt bruges den til søde, lyse og krydrede appelsinsmagende dessertvine,
God til aperitif.
Pinot Gris er en meget udbredt og mere og mere populær druesort, der anvendes til hvidvin. Druen er en mutation af Pinot Noir og stammer derfor fra Bourgogne. I modsætning til Pinot Noir, der er mørkeblå og Pinot Blanc der er grøngul, kan Pinot Gris have alt fra gråblå til lyserøde druer. Disse farveforskelle kan endda forekomme på samme plante, ja endda i samme klase druer. På disse druer laves der ofte bløde, let parfumerede hvidvine der besidder farve og substans.
I dag dyrkes der ikke meget Pinot Gris i Bourgogne og det der dyrkes anvendes hovedsagelig som tilsætning til Pinot Noir vine. Den franske højborg for Pinot Gris er i dag Alsace. Der bruges den til tørre og meget fyldige madvine, uden kraftig duft. Ellers er Pinot Gris meget udbredt i Italien og det især i provinserne Friuli og Lombardiet. Disse steder anvendes den hovedsagelig til få karakterfulde vine og mange kedelige tørre hvidvine med svag aroma og en påfaldende syre.
God til foie gras vildt, stegt kød og indmad
Denne drue med lyserøde skaller stammer formentlig fra Italien. "Tramin" er en italiensk by og "Gewürz" betyder krydret og det er så sandelig krydrede hvidvine, som skabes på denne drue, der formentlig er en klon på Traminer druen. Gewürztraminer er let at genkende på sin dybe farve, opulente aroma og en fyldigere krop end næsten alle andre hvidvine.
Gewürztraminers fejl er at den næsten bliver for voldsom og dermed for meget af det gode. Dens voldsomme fylde og eksotiske duft af kinesiske blommer og roser kan ofte virke næsten vulgær. Gewürztraminer opnår normalt højere alkoholprocent end de fleste andre hvidvine og over 13% er ikke ualmindeligt. Til gengæld er vinens syreindhold tilsvarende lavt.
Til aperitif, til det eksotiske køkken, og til stærke retter
Denne ædle blå drue er mere end verdensberømt for at stå bag alle de store rødvine fra Bourgogne. Pinot Noir er voldsomt utilregnelig, svær at dyrke og svær at vinificere. Det er en lille sort drue med en tyk skal, men som på trods af at den er så vanskelig at have med at gøre, er blevet udbredt til hele verden. Alle steder søger man at efterligne de store Bourgogner fra Côte d'Or.
Der findes i dag 46 godkendte Pinot Noir kloner i Frankrig, men det er en drue der muterer let og derfor findes der formentlig langt flere forskellige undersorter. Generelt springer Pinot Noir tidligt ud og den er således modtagelig overfor frost og Coulure. Den giver lavt udbytte og er modtagelig overfor meldug, råd og alle mulige former for virus. Planten har det bedst på kalkholdig jordbund og i relativt køligt klima, hvorved druen ikke provokeres til overmodning. Det er meget svært at karakterisere hvordan Pinot Noir smager, men generelt afspejler den ofte jordbunden som planten står på. Dens eneste særlige kendetegn er en sød frugtighed, lys farve og et mindre indhold af garvesyre end Cabernet Sauvignon og Syrah. Ellers kan den smage meget forskelligt på grund af den svingende kvalitet i vinene. Det kan variere fra hindbær over blommer til kål. Det er ofte meget charmerende, bløde og elegante vine der kan drikkes som unge, men som også er en fornøjelse med nogle år på bagen.
Passer til rødt kød, vildt, pålæg og ost
Denne grønne druesort er ikke en af verdens mest agtede sorter, men dens lange historie har gjort at den er plantet over det meste af kloden. Nogle mener at Chasselas druen stammer fra mellemøsten eller Ægypten, mens andre hævder at dens oprindelse er byen Chasselas i det østlige Frankrig. I dag kendes Chasselas mest fra Loire (hvor den står bag mange, ofte kedelige hvidvine) og fra Schweiz (hvor den kaldes Fendant) hvor den nærmest er blevet national drue. De schweiziske Fendant vine er ofte neutrale, bløde og let drikkelige vine.
Chasselas er efterhånden en virkelig raritet og en specialitet. Druen er yderst besværlig at have med at gøre og udfases i stigende grad og erstattes at andre druetyper med højere udbytte og større resistens mod sygdomme. Kun nogle få af de allerbedste huse i Alsace har stadig små parceller med Chasselas som næsten udelukkende drikkes lokalt
Fra den hyggelige lille landsby Eguisheim udgår en vinrute, hvor man går i vinmarkerneHer møder man alle typer af druer på sin vej
Man kan man med nogen ret sige at der er 3 metoder:
Alle vine som kommer fra Alsace mærkes med AOC Alsace og de vine som er Grand Cry vine mærkes AOC Alasace Grand Cry
Der stille særlige krav. Vinene skal komme fra 51 eksklusive steder, med afgrænsede marker som har et stednavn. De dyrkes økologisk og håndplukkes og sorteres ved plukningen. De tilladte Grand Cry druer er Risling, Muscat, Pinot Gris og Gewurrztraminer, som de indgår alle i vinforedraget
Huset — Lichtle Properietairess in Gueberschwihr ejes og og ledes I dag af Eric Lichte (40 år) . Ejendommens parceller, som er placeret nord og syd for byen, er på i alt 6Ha.
Det er et familiebrug og Erik får hjælp af familien ved større arbejder i vinmarkerne. Forældrene bor stadig på den nyrenoverede ejendom . Ejeren er gift dansk, og de har småbørn, som også passes af besteforældrene.
Samtidig med vingården driver familien også et bed & breakfast, som kan anbefales til ferierejsen. Meget hyggelig og god stemning mildt inde i den lille landsby
Familien har dyrket vin siden 1649
Vingården reklamerer med: