I 1963 introducerede Italien et system, som vi jo har hørt om før, der skulle bringe en vis ensartethed i de godkendte vinområder. Det har i visse tilfælde betydet endnu flere uensartetheder. Forvirrende, men utroligt spændende for dem, der ikke lader sig forskrække af det. Italienerne bryder sig ikke om snærende bånd; men ønsker at gå sine egne veje…
VDT - Vino da tavola. Egentlig forlanges kun, at man ikke bliver syg af at drikke vinen. Bortset fra nogle Supertoscanere og Saccicaia, der er fremragende vine. Saccicaia kan ikke anerkendes pga. den er lavet på Cabernet Sauvignon, og derfor ikke overholder oprindelsesgarantien.
IGT - Indicazione Geografica Tipic. Kan sammenlignes med franske Vin de Pays. Små vine med lokalt præg. De er lavet for at blive drukket her og nu.
DOC - Denominatione de Origigine Controllata. Svarer til Appellation de Controllé system.
I 1963 måtte navnet på et område eller by optræde: Chianti el. Barolo. Fejlen ved systemet var, at det blev vedtaget at bruge de vinsorter, der var flest af i stedet for dem, der gav den bedste vin. Tænk bare på de utallige hvidvine, hvor Trebbiano druen indgår. Blev brugt hos et utal af små vinbønder.
Der er 250 DOC med mere end 800 forskellige typer vin.
DOCG - Denominatione de Origigine Controllata e Garantita.
Toppen af kransekagen.
Udover kontrol af den officielle kontrol af oprindelse gives der garanti for kvaliteten.
I 1980 blev Barbaresco, Barolo, Vino de Nobile di Montepulciano og Brunello de Montalcino udvalgt som de første vine.
Italien er en af verdens største vinproducent: På trods af et areal der kun udgør 2/3 af Frankrig.
Fakta om Vin - Italien:
Beplantet markareal: 792.440 ha - 1999
Totalproduktion: 52,3 mio. hl. - 2001 (gennemsnittet i perioden 1990 - 2001 er 57,7 mio. hl)
(Frankrig producerede i 2001 56,2 mio. hl.)
DOC(G) andel ca. 20 %
Fordelingen mellem rød - og hvidvine i 2001 var 50/50
Antal vinavlere: 767.763 i 2000
Eksport: 16,7 mio. hl 2000/2001, heraf 29 % DOC(G) vine.
Der er 1,2 mio. registrerede vinbønder i Italien, Gennemsnitlig råder de over 0,83 ha. vinmark, svarende til1½ fodboldbane.
Sangiovese (Brunello, Prugnolo gentile o.a. er blå sorte druer) den mest udbredte vindrue i Italien.
Sangiovese er en europæisk vinsort med oprindelse fra Toscana. De fleste andre vinsorter er kommet fra østfra.
Den var formentlig allerede kendt hos Etruskerne for 2000- 3000 år siden.
Dyrkes i dag i hele Italien; men især i mellemitalien.
Når vinene er bedst, synger englene, hvorimod for høje høstudbytter, for varmt eller koldt klima og mindre eller mere favorable dyrkningsmetoder er ensbetydende med ordinære vine. Men selve strukturen er i dag på stærk fremmarch.
Bedst i Brunello, Chianti Classico, Vino di Nobile de Montepulciano og Sacciocaia fra Bolgheri.
Der findes ca. 300 - 600 forskellige kloner, hvoraf ca. 60 % er officielt kategoriseret.
Klonerne er inddelt i undergrupper; men for letheds skyld skelnes der kun mellem Sangiovese piccolo og Sangiovese Grosso.
Grosso dyrkes bl.a. i Montepulciano og Montalcino.
De kan udvikle meget elegante aromaer med duft af viol, skovbær. Men i mange tilfælde bliver aromaen overgået af for meget nyt træ og f.eks. tilsætning af Cabernet druen.
Sangiovese kan som sagt give fremragende vine overalt i Toscana, hvis høstudbyttet holdes i ave. Dog udvikler den sig meget forskelligt alt efter de lokale betingelser.
Men lad os se på et lille område i Toscana, nemlig Montalcino.
Området ligger ca. 40 km syd for Siena.
Kommunen er næsten kvadratisk 15*15 km. Og går fra 100 m til 661 m's højde.
Af kommunens 243 km2 dækkes 45 % af skov. 36 % af korn og enge, 8 % af oliven og 11 % af vin svarende til ca. 2800 ha.
Kommunen er tyndt befolket, meget kuperet og meget smuk. Meget naturskønt og uberørt.
Der er vinmarker fra 100 m til 600 m. o. h. e fleste fra 200 - 400 m. o. h..
Klimaet er gunstigt ca. 40 km. Fra Middelhavet.
Montalcino har en lang historie for vindyrkning. Der findes skriftlige kilder fra omkring 1500 tallet.
Kommunen var indtil omk.1980, hvor det begyndte at vende, endda markant meget fattig.
I slutningen af 1880 begyndte Biondi Santi at fremstille Brunello af ren Sangiovese drue.
Området var plaget af vinlusen i 1930'erne og hårdt ramt under anden verdenskrig, fordi området var stærkt antifascistisk i perioden 1920 - 1940.
Men siden er Brunelloen, som en håndfuld familier havde lavet i omkring 100 år, blevet verdenskendt og gårdenes antal voksede eksplosivt.
I 1967 var der sølle 12 gårde, der tappede denne vin. I dag er der 141. På samme måde er antallet ha, der bruges til Brunello eksploderet fra 65 til 1500 ha.
Nu om stunder koster en ha. produktionsmoden vinmark ca. 4. mio. kr. og en forfalden lille vingård nemt 3 - 4 mio. kr. I 1970 kunne man få en ha. for 12.000 kr.
Dette har medført at Montalcino er en af Italiens rigeste byer.
Nå, men nok om det, lad os komme til sagen.
Vi skal i aften smage 7 forskellige vine fra Montalcino.
Vi starter med en Rosso Toscana fra Montalcino. Ren Sangiovese drue fra Pacini Mauro.
En vinbonde, der købte en mindre vingård La Lecciaia i 1983 og gjorde den til en af de mest moderne vinirier uden dog, at de gamle traditioner blev glemt.
Gården er beliggende i et område med en fremragende undergrund og særdeles godt mikroklima.
La Lecciaia har 60 ha skov og oliventræer. 15 ha vinmarker. Heraf bruges halvdelen til Brunello.
Den anden halvdel bruges til at eksperimentere med nye vintyper, med usædvanlig struktur, karakter og smag.
1. Rosso Toscana fra ISO til tilbudspris 52,46 kr. Normalpris 70 kr.
Herefter følger en.
2. Rosso Montalcino også fra Mauro. ISO tilbudspris 97,46 kr. Normalpris 130 kr.
Ren Sangiovese DOC vin.
Rosso di Montalcino fremstillet første gang i 1984 ca. 22 000 hl valgfri lagring i et år.
I realiteten er Rossoerne ofte små Brunelloer, der koster ca. 40 - 60 % af Brunello
Høstudbytte 63 % pr. mark
3. Rosso di Montalcino fra Castello Banfi. Pris LIC 98 kr.
Castello Banfi er et amerikansk slot, etableret 1978 og med total nytænkning i vinproduktionen, der ellers var meget traditionel.
Banfi satsede voldsomt på udvikling af nye kloner.
Samlet areal ca. 2800 HA. Eksport til over 50 lande.
Castello Banfi blev i 2002 for niende gang i træk kåret til 'Italiens bedste vineri'.
Den næste vin er en vin, der er lavet med det formål at have en retrætevin for Brunello og Rosso di Montalcino.
4. Saint Antimo fra Castello Banfi fik DOC i 18.1.1996
Vinen fra Banfi hedder Com Laude sidste nye Super Toscana
Blandet af 15% Syrah - 25 % Sangiovese Udvalgt af Banfi 30% Cabernet Sauvignon - 30 % Merlot.
Hver vin er lagret på separate fade i 14 måneder i franske ege barrique..
Pris LIC 115 kr.
5. Syrah Colvecchio fra Banfi
Syrah der bruges meget lidt i Italien, dyrkes på en enkelt vingård under Castello Banfi. Lagret på barrique af fransk eg i et år og derefter et år på flaske.
Syrah, druen bag alle de største Cotes du Rhones vine - Hermitage og Chateau du Pape m.fl.
Pris LIC 118 kr.
6. Mauro Brunello ISO tilbudspris 186,75 Normalpris 249 kr.
7. Banfi Brunello. 154 ha. Til Brunello Pris LIC 238 kr.
Vinen er produceret af 100 % Sangiovese Brunello druer. Har været lagret i 2½ år på 90 % franske og 10 % slovenske egetræsfade, herefter et år på flaske.
Den har en flot dybrød farv og en pragtfuld frugtagtig bouquet. Smagen er kraftig og let krydret; men alligevel rund og behagelig. Lang eftersmag.
Det er en fyldig vin, der passer perfekt til rødt kød, vildt, kraftige retter samt stærkere oste.
Brunello:
Markarealet er i dag oppe på 1450 ha. Udbytte pr. ha 56 %
En del af disse samt andre bruges til Rosso di Montalcino.
Udbytte ca. 50.000 hl med ca., 150 vingårde.
Udbytte pr. ha. Er gradvist sat ned fra 70 % til 56 %. 1980 DOCG
Fadmodningen er ligeledes sat ned i flere omgange fra DOC 4 år (5 år for Reserva) til 3½ år dog nu yderligere sænket til mindstekrav om 2 års fadlagring.
Traditionelt har man brugt Botti (store egetræsfade) til fadlagring næsten udelukkende af slovensk eg.
Siden midten af 90'erne er man gået over til barriques af fransk, slovensk og amerikansk eg, dog i kombination med botti.
De bedste vine kommer fra marker i 300 - 500 m. over havet.
Lidt køligere og god tørring af druerne, når det har regnet.
SALUTE.