Friuli-Venezia Giulia

Dette område i det nordøstlige hjørne af Italien, er stedet vi skal besøge denne aften. Området har ofte været scene for bitre krigshandlinger og hvor fortidens spor findes spredt over alt. Der kan her nævnes det romerske Aquilea. Havnebyen Trieste, som var det østrig-ungarnske imperiums havneby. Slagmarkerne fra Første Verdenskrig ved Redipuglia og sidst men ikke mindst det store jordskælv i 1976. Friuli producerer kun ca. 1,5 % af Italiens vine, men omkring 45% af disse vine har D.O.C. status (Denominazione di origine Controllata). Der findes syv afgrænsede D.O.C. regioner. Grave, Collio, Colli Orientali, Latisana, Aquileia, Isonzo og Carso. Og nu til noget helt andet: Vi startede med en blindsmagning. En rødvin fra solskinsøen Bornholm. Den fik ikke mange ben til jorden, men nu har vi prøvet dette også ( druen Rondo ) . Dertil lidt flütes og ost.

Vinene

Jeg må med skam meddele jer, at mit italienske ikke er noget at skrive hjem om. Da de lovede beskrivelser af vinene, områder og lignende endelig dukkede op var det hele på italiensk. Det gav mig selvfølgelig nogle meget store problemer. Så derfor venner, undskyld den til tider meget korte beskrivelse af de enkelte vine.

Vin nr. 1

Vi skal først til området Grave del Friuli. Områdets navn stammer fra ordet grave, der beskriver de grusholdige jordbundsforhold i vinmarkerne. Klart det største område med ca. 5000 hektar. De hvide vine har et lille overtag, og vi skal prøve en hvidvin på druen Tocai Friulano. Nok den mest almindelige, og kaldes ofte husets vin i et hvert traktoria. Den er fra 2002, og prisen er kr. 66,25. Når vi nu er i området, hvorfor så ikke servere noget til vinen som er helt specielt for området. Vindtørret skinke fra bjergbyen San Daniele, som er verdensberømt for "prosciutto crudo" . Til skinken napper vi så lige et par grissine , der skal lidt brød til. Velbekomme.

Vin nr. 2

Vi bliver i området, også en hvidvin, og skal nu smage på druen Pinot Grigio. Efter sigende en mere fashionabel vin idet at den presses blødere. Det skal de skide italienere ikke bestemme, vi har eksperter nok her omkring bordet til at vurdere og kommentere dette. Smag på den. Den er fra 2001 og koster kr. 86,50

Vin nr. 3

Stadig hvidvin. Samme område. En Poggio Alto som er på druen Chardonnay. Efter deres egen mening en vin i en helt anden klasse. Smag på den kom med jeres kommentar og tag det bare lidt med ro, vi skal nu over til rødvinene. Årgang 2001. Pris kr. 86,50

Vin nr. 4

Vi skal nu til rødvin. Vi er stadig i Grave regionen. Druen, en Refosco, er en kraftig rødvinsdrue som giver dybrøde smagfulde vine. Den kan med held lagres i nogle år, og jeg mener at kunne oversætte at det er en vin med krop og smag. Hvad den i øvrigt smager af, er mange ting. Jeg tør ikke engang tænke på bare forsøge at oversætte dette. Årgang 2000. Pris kr. 66,25

Vin nr. 5

Vi skifter nu område. Vi skal til regionen Colli Orientali, der efter sigende er det bedste område i hele regionen. Området kaldes tidlige østrig-ungarns imperiets have og størstedelen af denne have ligger nu i det tidligere Jugoslavien. Den del som forblev italiensk, producerer ca. 1300 hektoliter vin om året. Vinene er bedre lavet, men også relativt dyrere. De hvide vine er dominerende i forholdet 4 til 1, så hvorfor ikke vælge en rødvin fra dette område. Det gjorde jeg så. Vinen hedder Schioppettino, og er fremsteillet på den gamle drue Ribolla Nera. Vinen kan med held ligge, men det gider vi ikke vente på. Af en eller anden årsag er flaskerne blevet mindre ( 50 cl ). Jeg håber at de to herrer for bordenden undskylder dette. Årgang 1999. Pris kr. 89,00

Vin nr. 6

Vi skifter nu igen boldgade. Vi bliver i regionen Colli Orientali og skal til områdets stolthed Picoli. Druerne håndplukkes stort set lige inden de bliver til rosiner. Nænsomt behandlet bliver disse druer så til denne dessertvin, som jeg selv personlig sætter stor pris på. Der kan skrives bøger om Picoli, men nok om det. Smag er svær at diskutere og gud ske tak og lov for det. Hvor kunne det let blive kedeligt hvis alle her tilstedeværende havde den samme mening om noget så vigtigt som vin. Årgang 2000. Pris kr. 194,00. Til Picoli høres selvfølgelig den italienske ostekage teremisu, så mens i nyder de sidste dråber og den sidste bid af kagen, vil jeg gerne sige tak for Jeres opmærksomhed. Tak for i aften. Louis Hvis i nu snuser lidt til skærmen og bider lidt i tastaturet, er jeg sikker på at I kan mindes etiketterne fra flaskerne.

Kommentarer

---