Bered jer alle på en Danmarkspremiere i Côtes du Vin!
Jeg har været listen over foredrag gennem tiderne igennem for at finde et emne, som vi endnu ikke har haft. Og helt nemt var det ikke.
Valget faldt på Sydamerika. Og i første omgang prøvede jeg Brasilien.
Men det viste sig hurtigt, at det var meget vanskeligt at skaffe vine derfra.
Derfor fortsatte jeg min søgen.
Argentina og Chile har vi haft flere gange, så derfor faldt valget på
VINE FRA MEXICO.
En kort historie…
Mexico er det ældste vinproducerende land i Amerika.
I 1996 var over 47.000 ha tilplantet med vinstokke, næsten halvt så meget som i Chile.
I dag er Mexicos vinareal enormt og endda større end f.eks. Australien.
Men kun en lille del af disse planter er beregnet til vinproduktion, og en endnu mindre del af produkterne eksporteres.
Der er faktisk kun et vinland i Centralamerika, som er værd at nævnte. Det er hverken Nicaragua, Honduras, Guatemala, El Salvador eller Panama, man skal begynder at lede efter vin fra. Der er hverken tradition eller klima til det.
Det er Mexico, som til gengæld har overrasket mange de sidste fem-ti år.
Spisedruer til rosiner og grundvin, som destilleres til Brandy, er de vigtigste produkter i Mexico.
F.eks. Brandyproducenterne Martell og Domecq har bygget videre på den insats, der ydes af lokale producenter som Casa Madero, L.A. Cette og Santo Tomas. Den spanske producent af mousserende vin Freixenet har ligeledes foretaget store investeringer i Mexico.
De fleste af de moderne vinmarker blev anlagt i begyndelsen asf 1960erne for at efterkomme den store hjemlige efterspørgsel efter Brandy og billig, ofte sød, stille eller perlende vin.
Mexicansk vinavl kan føres tilbage til de spanske erobrere i 1521, som ikke ville undvære deres vin i dette nye land. I slutningen af 1500-tallet blev landet selvforsynende.
Marqués de Aguayo i Parras i det nordøstlige Mexico hævdes at være det ældste vineri på det amerikanske kontinent. Det blev grundlagt i 1593, men i 1980-erne destillerede det hele sin produktion til brandy. Fader Juan Ugarte har fået æren for at udbrede kendskabet til vindyrkning længere nordpå til det nuværende Californien.
I begyndelsen af 1900-tallet havde Mexico kun nogle få hundrede ha vinmarker, og et forsigtigt hjemmemarked for vin begyndte først at udvikle sig i 1960erne. Den totale mængde vinmarker blev fordoblet i 1970erne, men der var store forskelle fra region til region. I 1980erne var den gennemsnitlige vinproduktion på ca. 2 mio kasser, men pga en frihandelseaftale med EU i 1989 og en strøm af billig importvin fra Tyskland var produktionen faldet kraftigt i 1992, hvor de vigtigste producenter var Domecq, L.A. Cetto og Santo Tomas, mens Monte Xanic, San Antonio og Valmar udgjorde interessante mindre foretagender.
De fleste vinmarker ligger i landets nordlige del i staterne Sonora, der især producerer Brandy og rosiner, men hovedregionerne er Parras, Zacatecas og Baja Califormia mellem Californien og Krebsens vendekreds. Her bruger man kunstvanding hvor det er muligt, og de lave regnmængder er Mexicos største problem, når det gælder vindyrkning.
De vinmarker der ligger i op til 2100 m højde på plateauerne i Aguascalientes og i Querétaro har til gengæld været plaget af regntiden der kommer lige før høsten.
Druesorterne omfatter den historiske Mission-drue, hvis forfædre blev plantet af de første spanske indvandrere, samt en lang række europæiske blå druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec, Nebbiolo, Grenache og Carignan, suppleret med sorter der er mere almindelige i Californien, fx Zinfandel, Petite Sirah og Ruby Cabernet.
Der plantes også mange grønne europæiske druer, inkl. Brandy-druer som Trebbiano, Colombard og Palomino samt Chenin Blanc.
Mexico er den fjerdevigtigste vinproducent i Sydamerika efter Argentina, Brasilien og Chile. Af alle sydamerikanske vinproducenter er Mexico nok stærkest påvirket af Californien, og der har været en vis tilstrømning af eksperter fra fra University of California.
Mexico har også på anden måde haft betydning for vin i den nye verden, om end indirekte. Uden mexicanerne som den vigtigste arbejdskraft i vinmarkerne, ville den californiske vinindustri i nyere tid have udviklet sig helt anderledes!
Den mexicanske vinindustri producerer i dag store mængder gode og billige rødvine, som er udmærket til almindelig konsumvin. Enkelte producenter har dog også skabt rigtig gode vine ved at skele til naboerne i Californien og kopiere deres metoder.
(Muscat druen har det også godt i det varme klima, og der laves flere gode og søde dessertvine i landet.)
De fleste vinmarker ligger i den nordlige del af landet og på den californiske halvø Baja Califormia.
Og det kommer jeg ind på nu:
L.A. CETTO'S HISTORIE:
I 1926 ankom en italiensk immigrant, Don Angelo Cetto til Baja California.
Med sig bragte han en stor og solid viden om druer, høst og det at producere vin.
Ved at udnytte den nye politiske stabilitet, og med stor tålmodighed og forsigtighed startede han med at dyrke druer, og i løbet af kort tid fik han anerkendelse for sin vin. Det var utvivlsomt et resultat af hans europæiske traditioner.
Som tiden går udvider han sit produktionscenter til den privilegerede dal Guadalupe, som nu er berømt over hele verden for vinens fine kvalitet. Det ligger i Baja California, nordvest Mexico, 50 km fra grænset til USA.
Nogle år senere kommer Don Angelos's søn, Luis Agustin, med ind i sin fars store drøm og stolte tradition.
I 1957 ændrede Bodegas Cetto sit navn til Productos de Uva S.A. de C.V.
I 1975 bliver Vinicola L.A. Cetto også etableret i dalen Guadalupe.
På denne måde startede den nye produktion i 1979 og i 1983 dukkede de første flasker op på markedet under det nye varemærke L.A. Cetto.
Næsten 70 år efter er Grupo Cetto et af de største firmaer i den dominerende vinindustri, som høster de bedste druer til sin vin. L.A. Cetto har i dag en markedsandel på 70%.
Men det skal dertil siges, at vin sjældent drikkes i Mexico. Vinforbruget pr. capita er ca. 0,2 liter årligt! Til måltiderne drikkes mest aguas frescas, udvandet frugtjuice eller øl. Og så er mexicanerne storforbrugere af Brandy (læs: Tequila).
Vinmarkerne ligger 300 m over havet, hvilket reducerer effekten af heden. Nedbør er en mangelvare og derfor er vanding nødvendigt.
I dag er Luis Alberto, søn af Luis Agustin Cetto, fuldt ud indviet i familiens traditioner, som nu er på vej ind i den tredje generation af det prestigefyldte Cetto-dynasti.
Med mere end 30 år i Grupo Cetto, har Camilo Magoni, været meget vigtig, idet han har været med til at opnå den høje kvalitet af vinene.
L.A. Cetto modtog for sin Petite Sirah i 1993-årgang prisen 'Red Wine of the Year i the International Wine & Spirit Competion.'
En god historie, som er blevet til ved hårdt arbejde, klogskab og tålmodighed, tilegnes fuldt ud den kunst det er at lave god vin i Mexico.
VIN NR. 1:
Cabernet Sauvignon 2001.
L.A. Cetto - 13%. Kr. 65,-
Cabernet Sauvignon har en meget flot rubinrød farve med granatrøde strejf, samt en intens aroma af peber, fad, vanille, tørrede blommer og kanel.
Formidabel rødvin, med en meget flot klarhed.
Velegnet til krydret og braiseret mad og grillet kød.
VIN NR. 2:
Don Luis Merlot 1999.
L.A. Cetto - 13%. Kr. 134,-
Den har en intens dyb rubinrød farve, og en typisk merlot aroma og fad.
God til lam, okse og krydret tilbehør. Velegnet til oksekød og vildt.
VIN NR. 3:
Petite Sirah 2000.
L.A. Cetto - 13,5%. Kr. 65,-
Farven er flot dyb rubinrød farve med en ekstraordinær klarhed.
I munden har den en tør og meget rund, velafbalanceret afslutning.
Er velegnet til braiseret og grillet kød.
VIN NR. 4:
Zinfandel 2001.
L.A. Cetto - 13,5%. Kr. 65,-
Har en rubinrød farve med en velafbalanceret fin eftersmag.
Velegnet til tærter, pastaretter med røde saucer, samt braiseret og grillet kød.
VIN NR. 5:
Nebbiolo 1997.
L.A. Cetto - 13%. Kr. 95,-
Meget intens rubinrød farve med granatrøde strejf, samt en aroma af røde frugter, tørrede blommer, roser, vanille og fad.
Smag af røde og sorte frugter samt vanille. Velegnet til fuglevildt, lam og kalv.
VIN NR. 6:
Cabernet Sauvignon 1996.
Reserva, L.A. Cetto - 13,5%. Kr. 188,-
God krop med smag af sorte frugter, champignon og krydderier.
Velegnet til okse, lam og krydret tilbehør.
VIN NR. 7:
Don Luis Terra 1999.
L.A. Cetto - 13%. Kr. 134,-
Blandingsvin med følgende fordeling:
Cabernet Sauvignon 50%
Merlot 30%
Malbec 10%
Petite Verdot 10%