Hr. Foredragsholderen
Det her foredrag skulle jeg faktisk have holdt sidste gang, men der kunne jeg ikke finde vine fra det pågældende område.
Jo måske en enkelt eller to og det var jo ikke meget at fortælle om. Men denne gang, efter at have søgt en del på nettet, har jeg fundet et par stykker mere.
Efter en familieferie i området, for år tilbage, hvor vi smagte noget af vinen fra området og syntes at den var bedre end kun til sydens sol og sommer, prøvede jeg at finde noget af det da vi kom hjem men fandt ikke noget.
Så blev jeg medlem af vinklubben og den gamle interesse blev vagt, nu var chancen for at fortælle noget om disse vine. Jeg har ikke smagt vinen vi skal have i dag, så det er spændene om de er gode, men lad os smage på dem.
Området ligger ned til Middelhavet, og så tænker i selvfølgelig Provence, og det er nok ikke helt forkert, men mellem Marseille og Toulon, ligger iflg. mine 'kilder' en af de få pletter på verdenskortet, hvor alle betingelser for at fremstille vin med egenart er tilstede, nemlig Bandol.
Jeg lægger ud med 2 rosée - de kommer begge 2 fra Walter Gilpin, som vi skal høre lidt mere om senere - som er fra 2005, den første, en Lantéri og indeholder ca. 80% Mourvedre og de sidste 20 er fordelt på Carignan og Cinsault. Nr. to en Vivonne, er en ren Mourvedre og skulle efter sigende være en så stor rosé, at den næsten skulle kan bruges som dessertvin. Men i øvrigt skulle rosé vine fra Bandol have sin egen stil med mere kraft og længde end gennemsnittet. Roséen er fra de yngste vinstokke hos Walter Gilpin og giver ca. 38HL pr HA. og lagres 5 måneder på rustfri stålfade.
B< - det var mere end der produceres i dag.
Efter vinluskatastrofen fik de meget engageret vinavlere i Bandol sat en selvstændig appellation igennem, som blev tildelt i 1941, og pålagde samtidig sig selv strenge krav. De fastsatte et maksimalt udbytte på 40 hektoliter per hektar med mindst 50 % af den vanskelige Mourvedre. Til rødvinene må der desuden kun anvendes høst fra vinstokke, som har båret frugt i mindst 8 sæsoner, og 18 måneders fadlagring er påbudt. Med disse retningslinier, som er langt strengere end i alle Sydfrankrigs senere oprettede appellationer, lagde de målbevidst fundamentet til den røde Bandols fremtid.
Domaines Walter Gilpin som vi nu skal til igen, startede tilbage i 1910 med købet af 9Ha i Bandol og i 1956 bliver det så udvidet til de 25 Ha det er på i dag. Der høstes hvert år ca. 30 hl/ha.
Ikke et medlem, men Hr. Walter Gilpin i hjemlige omgivelser
Domaine Walter Gilpin filtrér ikke, koldgærer ikke, men fremstiller sine vine med stor respekt for traditionerne - hvor aroma, fylde og smag fastholdes.
Jeg har igen valgt sammenligne en Lantéri årgang 2003, der lige som roséen består af 80 % Mourvedre og de sidste 20 % fordelt på Cinsault og Carignan, og så en Vivonne årgang 2002 som er 100 % Mourvedre
Mourvèdre - blå drue som giver vin med meget farve, tannin og krydderitoner der udvikler sig gunstsigt og kan give vinen finesse ved lagring. Giver holdbare vine.
For at opnå dette skal Mourvedre, hvis den skal modne rigtigt på Bandols område, behandles på en særlig måde. Den skal have tilstrækkeligt med lys, og længe før andre regioner fandt ud af det med løvdækkekontrol, var den brugt i Bandol.
Løvdækkekontrol er den eneste løsning, hvis Mourvedre skal modnes og nå den potentielle alkoholstyrke på 12,5 volumenprocent, selv når skråningerne ligger i læ og næsten slår rekorden med 3000 solskinstimer.
Takket være selvdisciplin og engagement kan appellationens godt 50 domæner og fem kooperativer tilbyde et usædvanligt højt, ikke bundniveau, men mellemniveau og adskillelige af producenterne er i topklasse. Den fortsat stigende kvalitet skyldes som altid intensivt arbejde i marken og i kælderen. Dertil hører også en grundigere selektion af druerne fra de bedste parceller og fra særlig udvalgte vinstokke. I øvrigt udviser vinavlerne i Bandol stor fingerspidsfornemmelse omkring brugen af træfad og de fleste bruger fortsat de store gamle fadformater, for ikke at overdøve vinens fornemme, naturlige tanniner.
Vi slutter af med to sådan lidt speciale vine, som kun bliver lavet i helt specielt gode år. Det er fra Domaine d'Olivette, det er et klassisk hus der har været på samme families hænder i små 200 år. Det har et lavt høstudbytte på 36 hl/ha, det sikrer karakter og nerve i vinene. Det jeg har kunnet finde om dem er at de kommer fra gamle stokke, og en 1/3 har ligget på gamle fade, resten har vel så ligget på nye. Den består af 80 % Mourvedre resten er Grenache, Syrah og Carignan.
Rosé Lantéri 2005 a. Kr. 65.-
Rosé Vivonne 2005 a. Kr.75.-
Rød Lantéri 2003 a. Kr. 65.-
Rød Vivonne 2002 a. Kr. 105.-
Rød L'Olivette 1997 a. Kr. 145.-
Rød L'Olivette 2001 a. Kr. 145.-
Links:
Norma Vinhandel, Frederiksberg
Vin Stysiek, Ringsted
Kommentarer