| Indledning:
Jeg er glad for at se jer her i aften, og jeg håber I vil blive lidt klogere på Italiens vin, når mit foredrag er færdigt. |
| Vin 1: 2005 Le Morge, Trebbiano, Abruzzo, Tenuta MontellaBeskrivelse Fra ung, meget ambitiøs vingård i bjergene over Pescara ved Adriaterhavet. Abruzzi leverer store mængder vin på Trebbiano, der her har sit andet hjem! Mest på de fladere områder nær havet. Denne er anderledes gr. lavt udbytte og hypermoderne kælder, hvor intet spares. Et topkøb: lys, rig aroma, meget frisk og sprød, let, lang og liflig! | Fakta | | | | Varenr | 610105 | | | Type | Hvidvin | | | Land | Italien | | | Årgang | 2005 | | | Tørhedsgrad | Tør | | | Fyldighed | Middelfyldig | | | Druesorter | Trebbiano / Ugni Blanc (100%) | | | Producent | Montella & Muci | | | Pris | Kr 56,95 | |
Trebbiano: Drue til hvidvin mv og Italiens mest udbredte samt Verdens næst mest plantede druesort (efter Spaniens Airén), da franske Ugni Blanc er et synonym. Druen fås i flere varianter, som alle har højt udbytte og høj syre til fælles. Ved lavt udbytte kan vinen være diskret, frisk og sprød, men desværre får druen i reglen lov at yde 150-200 hl eller mere pr hektar. Druen indgår i næsten alle hvidvine fra Italien, fra Soave i nord til Abruzzi mv i syd. Druen er desuden standard til al brandy fra Italien, som den er det i Frankrig -i Cognac under pseudonymet St. Émilion! I Frankrig gror den også i Languedoc. |
| Vin 2: Montezovo 'Lago della Luna'2006 Lago della Luna Bianco, Bardolino Monte Zovo Tør hvid 'Single Vineyard fra Bardolino' IGT, Verona Monte Zovo ligger ved Bardolino og besøges årligt af tusinder af turister. Vinen laves med ekstrem omhu. Monte Zovo godset ved Palazzo Maffei i Valpolicella giver den fremragende Amarone. Montezovo er familiegods gennem tre generationer, i dag DiegoCottini. Han stiler direkte efterringe udbytte i mængde -til gavn for en stadig bedre kvalitet.Montezovo er også flot historiskgods, som lokker mange turister indenfor til tur og smagning. Monte Zovo ejer 33 hkt Bardolino på skråningen op imod Monte Zovo, der hargivet vingården sit navn. Her gror vinen omkring ruinen af gammelt romersk amfiteater.Diego Cottini har fundet balancen mellem det traditionelle og det moderne imagtfuld, rigt duftende Amarone, hvor udbyttet er så lavt som 45 hl/hkt, det halve af mange -men også herlige vine, der kan nydes stort set altid og til alle retter. "Lago della Luna" betyder 'Månesøen' og er kælenavn for Gardasøen,som med rette er stort turistmål. Søen er simpelthen en af de smukkeste i Verden! En vidunderlig tør hvidvin fra de vulkanske bakker på Montezovo i Bardolino. Men da Bardolino kun må være rød, bruges denne titel ikke! Vinen er lavet 50% på druen Garganega -hoveddruen i Soave- samt 50% Chardonnay, druen fra Bourgogne. Høst i hånden, en lang kold gæring -med del af skallerne for at give ekstra aroma- og vinen lagrer 'sur lie' i stål indtil tapning. En vin,der kan nydes ung med fin, diskret aroma og stor friskhed - perfekt at nyde alene eller til de fleste forretter. Beskrivelse Noget så sjældent som en hvid Bardolino... "Meget frugtig, indbydende hvidvin med charme og race". Lago della Luna "Månesøen" er kælenavn for Garda, hvor Montezovo ligger på toppen af Zovo bjerget. Vinen laves på Garganega (den bedste drue fra Soave) og Chardonnay. Vinen gærer med skallerne før lagring sur lie. En sjælden hvidvin -tilmed til en fair pris! | Fakta om varen | | | | Type | Hvidvin | | | Land | Italien | | | Område | Norditalien | | | Årgang | 2006 | | | Tørhedsgrad | Tør | | | Fyldighed | Middelfyldig | | | Druesorter | Chardonnay (50%) , Garganega (50%) | | | Producent | Az. Agr. Monte Zovo | | | Pris | Kr 59,95 | |
Garganega Hoveddruen i Soave, der laves øst for Verona i Norditalien. Den indgår også i en række andre vine i området. I gode udgaver er vinen sprød og frisk med let mandelagtig aroma. Drikkes næsten altid ung. Chardonnay Druen bag al stor hvid Bourgogne fra Montrachet over Meursault til Chablis mv. Vinen har i reglen en diskret, men ren aroma, god fylde og længde, men ofte ringe syre. Vinen har dog ofte meget præg af vinfremstillingen og ændres drastisk af bl.a. lagring i eg. Druen bruges over hele Verden og er ekstremt udbredt i bl.a. Sydfrankrig, Argentina, Chile, Californien, New Zealand -og selv i Australien, hvor druen dog først blev kendt efter at Tyrrell's solgte sin første Chardonnay i 1970erne. |
| Vin 3: Fattoria del Cerro, Montepulciano Rosso 2005 Fattoria Cerro, Montepulciano, Rosso, Toscana I 1800-tallet skrev en englænder om 'Vinens konge, Kongernes vin' -den noble Vino Nobile fra Montepulciano i Chianti. Her er en vin fra det måske bedste slot i byen! Vinen laves i hjertet af Chianti, syd for Firenze omkring Montepulciano, en af by-staterne i Middelalderens Toscana. Vinen anses som en af Chianti's 'Grands Crus', sammen med naboen Brunello. I 1980erne blev området Italiens første med den højeste klassifikation, DOCG, og i dag laves der i dag bedre vin end nogensinde på en række fremragende godser -ingen dog formentlig bedre end Fattoria del Cerro. Historisk er Cerro også områdets bedste gods, som engang tilhørte byens ærkebisp. I dag ejes det af forsikringsselskabet SAI, som har ansat et ungt team til -med frie hænder- at skabe de bedst tænkelige vine. Foruden daglig leder Guido Sodano den højt begavede vinmager Lorenzo Landi. Siden har vingården fået al den hæder, som tænkes kan, inkl. '3 glas' vine i Gambero Rosso, utallige guldmedaljer, Italiens næsthøjeste rating i Luca Maroni, anset uafhængig guide, utallige vine med 90+ p i Wine Spectator osv. Godset ligger i hjertet af Montepulciano på den bedste jord med fine skråninger vendt mod syd og vest. Vinmarkerne er plantet med de bedste kloner (Cerro er også forsøgsgods med egen skole i samarbejde med syndikatet), tæt plantet og lavt udbytte. Foruden den udsøgte Nobile laves også en vin, der kan nydes ung -druen er samme Prugnolo Nobile pus små mængder andre druer, bl.a. Colorino og Mammolo. Men denne vin lagrer kun kort i eg, 3-5 måneder mod 2 år for Nobilen. Derfor kan vinen nydes helt ung:'Dyb farve; intens duft; fyldig, druesmagende med en let tør kant, der gør vinen særligt egnet til krydrede retter -f.eks. Osso Buco og pasta'. Alle årgange er i top. F.eks. fik 2004 bl.a. 87p i den ansete Guida Maroni og ét glas i Gambero Rosso. Beskrivelse "Oscar"/Almanacco 07. 1 glas/Gambero Rosso 07. I 1800-tallet blev vinen fra Montepulciano kaldt Kongernes vin. Rosso laves af samme Prugnoli-druer, men lagres kun kort i eg. 1996 og 97 fik 2 glas i Gambero Rosso og 87p/Veronelli 2000. Mørk; rig duft; fyldig, men afrundet -herlig ung, men kan gemmes. Hvert år i top. Tidl. år: 2004 87p/Guida Maroni, 1 glas/Gambero Rosso (bl.a. 2004) osv. | Fakta om varen | | | | Type | Rødvin | | | Land | Italien | | | Område | Toscana | | | Årgang | 2005 | | | Tørhedsgrad | Tør | | | Fyldighed | Middelfyldig | | | Druesorter | Sangiovese/Prugnolo/Brunello (85%) , Andre (15%) | | | Producent | Saiagricola SpA | | | Pris | Kr 79,95 | |
Gambero Rosso / Slow Food er den bedst kendte guide til Italiens vine. Udkommer hvert år siden 1988 er udkommet hvert år. Ca. 2000 vingårde gennemgås, 15.000 vine smages, som hver får mellem 0 glas (godt) og 3 glas (typisk omkring 250). Ikke alle vingårde sender vin ind, men kun få ønsker ikke at være med... Gambero konkurrerer med Guida Maroni om et rent og godt ry i land, hvor bestikkelse næppe er helt ukendt. Slow Food er en organisation, som blev oprettet det år, hvor den første MacDonald's åbnede i Italien, ved den spanske trappe i Rom. Der var demonstrationer og meget andet. Men i dag husker man bedst ordene om, at kvalitet var ikke fast food, men slow food. Denne forening har medlemmer i mange lande i dag |
| Vin 4: Montenidoli, Chianti Colli Senesi 'Il Garrulo' Toscana2002 Chianti Senesi "il Garrulo", Toscana, Montenidoli Da en amerikaner engang skulle beskrive San Gimignano for familien derhjemme, sagde han: ‘Sådan noget i retning af Manhattan -blot 700 år ældre...’ Rivaliseringer mellem nabobyerne i Toscana fik borgerne i den lille by til at bygge stadig højere huse, så San Gimignano en halv times kørsel fra Firenze i dag betager alle med sine høje, smalle tårne. Michelangelo talte om Vernaccia som hvidvinen, der 'kysser, slikker og bider...' Dens ry er falmet de senere år -for meget laves som andre gode -men ikke store- vine. I 1960erne begyndte Elisabetta Fagiuoli at lave små mængder Vernaccia: 'Det irriterede mig -jeg vidste, at denne drue -som ikke ses i andre områder- kunne levere noget særligt'. Elisabetta er selvlært -har ingen formel uddannelse. Hun kommer endog fra Liguria, som ikke just er kendt for vin. Hun var i mange år indtil dennes død i 1994 ven med André Tchelistcheff, den legendariske vinmager, som Californien skylder sig meget. Efternavnet Fagiuoli er typisk toscansk, så måske har hun forfædre herfra! Og de seneste over 30 år har hun puslet om vin fra nogle af de bedste vinbjerge omkring byen -og med stædighed (og skuffelser) frembragt vine, der har fået den ganske verden til at gå bagover. Triumfen kom i Bordeaux juni 1995 ved VINEXPO, den største vinkonkurrence i Verden: 15.000 vine konkurrerede. De bedste fik medaljer -men kun en håndfuld vine fik 'Grand Prix' -og kun én vin fra Italien: Fra Montenidoli i Chianti. 'Il Garrulo' er hendes bud på den klassiske Chianti til pizza og pasta. Som i gamle dage bruges både røde (Sangiovese) og hvide druer -Malvasia og Trebbiano: 'Overdådig duft; krydret og rig, ret lys, men fyldig og blød' -må gerne serveres kælderkold om sommeren. Nydes med lige stor glæde efter 2-3 år som efter 5-6 år. Vinen til pizza og pasta, men også god til f.eks. gullasch og sammenkogte retter. | Fakta om varen | | | | Type | Rødvin | | | Land | Italien | | | Område | Toscana | | | Årgang | 2002 | | | Vingård | I Gobbi. Ligger lidt uden for byen, 312 m.o.h. Hældning 18°. Dyb sandet jord. Vingården drives økologisk -kunstgødning og insektgifte har aldrig været brugt. | | | Høst | Sidste dage af sept. Efter presning gæring 2-3 uger fulgt af et års lagring på tank. | | | Tørhedsgrad | Tør | | | Fyldighed | Fyldig | | | Druesorter | Malvasia (15%) , Sangiovese/Prugnolo/Brunello (70%) , Trebbiano / Ugni Blanc (8%) , Andre (7%) | | | Producent | Montenidoli | | | Pris | Kr 84,95 | |
Sangiovese Hoveddruen i Chianti og Toscana og en af Italiens vigtigste druer. Forskellige kloner er basis for Chiantivine, Brunello og den "noble" vin fra Montepulciano og andre kloner bruges til Druer er i Romagna og længere sydpå i Marches, Unbria, Sicilien og resten af Italien. Generelt en hård syreholdig drue med en barsk struktur. Dens fremragende egenskaber træder frem ved blanding med andre sorter eller ved fadlagring |
| Vin 5: La Luna e i Falò, Barbera d'Asti 'barrique''Vecchi Vigneti', Cantina Terreda Vino, Barolo (Piemonte) 2004 Barbera, La Luna e i Falò, Barbera d'Asti, TerredaVino For små ti år siden besluttede en gruppe vindyrkere at skabe den ultimative vin på druen Barbera -overbevist om at kunne skabe en vin, der kunne matche Barolo i fylde og race, men som samtidig smagte godt ung. Her er resultatet! Terreda Vino kælderen i Barolo er ganske ung, grundlagt så sent som 1980 for at skabe stor Barolo og Barbera med de mest avancerede metoder -ingen gammel romantik her, siger de selv! I 1996 begyndte de 'Projekt Super-Barbera' i samarbejde med AVP (lokal vindyrkerforening) og universitetet i Torino. TerredaVino samlede de bedste vinbjerge, som accepterede at høste mindre og senere samt sige nej til kunstgødning og sprøjtegifte. 'La Lune e i Falò' er den bedste af husets Barbera vine, som laves af de bedste druer fra 60 hkt vinbjerge i hjertet af Asti området. Vinen laves som en topvin med streng sortering af druer, altid høstet i hånden. Vinen laves i hypermoderne kælder med meget lang gæring og udblødning af drueskaller, som følges af lagring 'sur lie' i nye, små 225 liter egefade indtil tapning. TerredaVino har hypermoderne kældre i Barolo, bl.a. med 3.000 små barriques, mere end noget andet hus i hele Piemonte. Som andre fra kælderen har denne vin navn efter værker af egnens egen Cesare Pavese, Italiens store nyrealistiske forfatter (1908-50). 'Månen og Bålet' er hans hovedværk fra 1950. 'Ekstrem mørk, næsten sort; overdådig duft, rig og dyb med lag på lag af viol, lakrids, blommer og ny eg; smagen er magtfuld og meget lang, afrundet med fine syrer skjult under koncentreret frugt'. Vinen kan nydes efter blot 2-4 år, men kan også gemmes op til 10 år. | Fakta om varen | | | | Type | Rødvin | | | Land | Italien | | | Område | Norditalien | | | Årgang | 2004 | | | Tørhedsgrad | Tør | | | Fyldighed | Fyldig | | | Areal | De ældste vinstokke fra 60 hkt vin i det klassiske Asti område omkring Agliano Terme og Nizza Monferrato. | | | Drue | 100% Barbera, gamle vinstokke. | | | Udbytte | 40 hl/hkt, 50% af normalen. | | | Pris | Kr 99.95 | | | Teknik | manuel høst. Lang gæring ved 28-30°. Lagring 12 mdr. i nye, små egefade. | | | Alkohol | 13,5% | | | Modenhed | Flot ung, men kan gemmes op til 10 år. | | | Gastronomisk | En perfekt vin til vildt og kraftige kødretter samt modne oste. Servér ved 18-20°. | |
Barbera Den mest udbredte drue i Piemonte, Norditalien. Fås i mange kvaliteter, men ved lavt udbytte leveres vin med overdådig frugt samt masser af både fylde og længde, der kan nydes hurtigere end Barolo på Nebbiolo-druen. Også meget udbredt i Argentina og USA. |
| Vin 6: 2001 Ca'linverno "Single Vineyard", Monte Zovo, Verona*****/Jyll-Posten d. 8/3-07: "Spændende, personlig næse med masser af detaljer...Charme og klasse på samme tid." Amarone i alt, undtagen navn - hvor Amaronen tørrer i de store kældre, tørrer Ca'linverno på vinstokken, hvor vinen høstes så sent som november eller endog december; "Ca'linverno" betyder vinter! En risikabel proces, men som giver superb vin! "Spændende og anderledes; overdådig bouquet, magtfuld (14%) og lang". Vinen kommer fra de ældste parceller og lagrer 2-3 år i eg før tapning på vingården. | Fakta om varen | | | | Type | Rødvin | | | Land | Italien | | | Område | Norditalien | | | Årgang | 2001 | | | Tørhedsgrad | Tør | | | Fyldighed | Meget fyldig | | | Druesorter | Corvina (60%) , Rondinella (30%) , Andre (10%) | | | Producent | Az. Agr. Monte Zovo | | | Pris | Kr 99,95 | |
Amarone Den mest berømte vin af tørrede druer skabes af især Corvina druer i området Valpolicella mellem Verona og Garda-søen. Oprindelig blev vinen skabt af de mest modne druer -de druer, der sidder yderst på en klase og har fået mest sol, men i dag er det vin af særligt udvalgte drueklaser. Druerne lægges på måtter i et rum med god ventilation, hvor druerne tørrer 3-5 måneder. Derefter starter en lang gæring af druer, hvor der er masser af sukker, skind og andet -men kun lidt væde -og resultatet er en vin på 14-15 % alkohol, af og til endog mere. Vinen imponerer ofte ung, men kan ofte gemmes i 5-10 år eller mere. Oprindelig var Amarone en Recioto della Valpolicella, den søde rødvin af tørrede druer, hvor gæringen blot var forlænget, så vinen var helt tør. Men i dag har Amarone dell Valpolicella sin egen DOC -og faktisk laves der i dag langt mere Amarone end Recioto.Andre vine af tørrede druer er bl.a. Recioto della Valpolicella, Vin Santo (Vinsanto) og Vin de Paille fra Frankrig. Alkohol Alias ethanol, den mest drikke-egnede af alle alkoholer. Farveløs og lugtfri. Vine holder i snit omkring 12% alkohol, dog kan modne druer give så lidt som 6-8 % alkohol i vine groet i koldt klima, mens en vin med 13% kan have for lidt alkohol , hvis druerne har groet i meget varmt klima. Vine med meget alkohol -over 13%- kan virke søde, selvom de ingen restsødme har. Stærke vine -med meget alkohol- kan også virke uafbalancerede -hvor den meget alkohol kan give en let brændende eftersmag pga for meget alkohol. Alkohol giver vinen bedre holdbarhed og gør vinen mindre modtagelig for bakterieangreb. Bouquet Et andet ord for flaskeduft, dvs. duften af vin, der har lagret på flaske. En vins duft ændrer sig med alderen. 'Kun fantasien sætter grænsen for, hvad en moden vin har af aroma eller bouquet -ældre rød kan have bouquet af læder, cigarkasse, jordbund... |
| Vin 7: 2003 Valpolicella "Corte Colombara", Galtarossa, Classico"Den bedste Valpolicella vi har smagt", mente Gambero Rosso og gav vinen 2 røde glas (dvs. 3 glas finalist - mere end stort set enhver Amarone! Vinen kommer fra særligt vinbjerg ved San Pietro. Avanceret teknik med lang kold maceration, lang gæring samt 1 år i fransk eg og siden 1-2 år på flaske. Magtfuld, intens og lang. | Fakta om varen | | | | Type | Rødvin | | | Land | Italien | | | Område | Norditalien | | | Årgang | 2003 | | | Tørhedsgrad | Tør | | | Fyldighed | Fyldig | | | Druesorter | Corvina (60%) , Rondinella (30%) , Andre (10%) | | | Producent | Tenute Galtarossais | | | Pris | Kr. 149,95 | |
Maceration Druer macereres, dvs. man udbløder mosten ved kontakt med skallerne, der giver farve, tannin og andet til vinen. Når gæringen af vinen af slut, vil mange vælge at lade drueskallerne forblive i kontakt med mosten -dvs. maceration- i nogle dage for at få mere duft og fylde. I dag bruges også maceration før gæringen, hvor mosten udblødes koldt. Maceration carbonique er udblødning under kulsyretryk, en traditionel metode til at skabe vin især i Beaujolais, omend variationer bruges i mange område, ikke mindst i Spanien. Druerne fyldes på tank, som lukkes. Vægten af druerne får skallerne på de nederste til at briste -mosten kommer i kontakt med skallerne, hvor gæringen sidder på ydersiden. Det sætter gæringen i gang, dvs. der skabes vin og kulsyre. Men kulsyren kan ikke undslippe den lukkede tank, hvorfor der kommer endnu mere tryk på druerne, som får gæringen ti lat gå endnu hurtigere mv. Metoden giver en mørk vin med meget frugt, som ofte kan nydes ung -typisk Beaujolais. Metoden kan dog også forlænges for at give vin, der kan lagre længere. |
| Vin 8: 2003 Barolo "la Mora", Piemonte, TerredaVinoBarolo er en af Italiens topvine. Her er en vin fra tophus, som hører til de bedste i Gambero Rosso. "La Mora" er udsøgt bjerg i nordlige Barolo. Vinen laves med moderne metoder, men dog 3 år i eg. Årgang 2003 er i særklasse bedste siden 99. "Meget mørk for Barolo, kraftig, rig og lang". Herlig -og topkøb! 90p/Spectator feb.05 (årg. 00). | Fakta om varen | | | | Type | Rødvin | | | Land | Italien | | | Område | Norditalien | | | Årgang | 2003 | | | Tørhedsgrad | Tør | | | Fyldighed | Fyldig | | | Producent | TerredaVino | | | Pris | Kr 199,95 | |
Barolo Celeber vin af druen Nebbiolo fra område nær Alba, Piemonte, Norditalien. Druen modner sent til en majestætisk vin med masser af både aroma og garvesyre. Ved mange år på flaske fås en magtfuld vin med meget bouquet. Naboen Barbaresco kan ligne. Nebbiolo Druen bag den store Barolo og andre langlivede vine i området omkring Alba i Piemonte i Nordvest Italien. Druen fås i flere varianter og kendes også som Spanna. Vinen har en smuk middel- til dyb farve, intens aroma af viol mv og lang smag -og tannin nok til et langt liv. Druen ses også i andre lande, bl.a. Argentina og Australien, uden dog at give helt samme kvalitet. |
Tannin Også kaldet garvesyre. Kan give vinen en snerpende smag, men er vigtig for at sikre vinens holdbarhed og længde i smagen. Tanniner i vin kommer mest fra drueskaller, sjældnere fra druekerner. Derfor har vinen generelt mere tannin, jo mørkere farven er -rosé har mindre garvesyre end rødvin, og hvidvin mindre end rosé. Hvidvin har typisk 30 mg/l, mens rødvin typisk ligger omkring 1800 mg/l. Rødvin uden garvesyre findes ikke. Lagring på nye egefade kan også tilføre vinen lidt tannin. Tanninen blødgøres med alderen og giver vinen længde i smagen. Lagring Lagring sker i reglen på fade, i reglen cylinder- eller tøndeformet og lavet af egetræ.Store egefade har været brugt i århundreder. Både til at gære vinen og til lagring. Men det store fad er ikke egent til transport. Derfor skabte man de små fade til transport af vinen -standardfadet er i Bordeaux en "barrique" på typisk 225 liter, som en mand uden store problemer kunne rulle hen til en vogn eller et skib! Siden opdagede man, at vinen ændrede sig ved lagring på disse små fade -og i dag har man nærmest glemt årsagen til, at man begyndte at bruge de små egefade! Ved at lagre vinen på dette relativt lille fad klares vinen naturligt langt hurtigere end på store fade, og vinen bliver stabil på en naturlig måde -vinen oxideres langsomt, modnes eller ældes. Farven bliver dybere, tanninerne bliver blødere og ved at bruge nyere fade får vinen en umiskendelig smag af ny eg, hvad mange finder indbydende. Men den vigtigste lagring sker på flaske. Med tiden ændres vinen: en rødvin går fra nærmest violet til tegl, mens den unge vins duft af druer transformeres til bouquet, hvor bær er erstattet af en kompleks blanding af ceder, violer og meget andet. Endelig afrundes smagen, mens den unge vins hårde syre bliver til en lang, dvælende eftersmag.Alle vine udvikler sig på flaske. Daglige vine måske kun 6-12 måneder, mens en stor rødvin kan gemmes på flaske i 5-10 år, afhængig af årgangen. En exceptionnel vin kan gemmes i 10-20 år, af og til længere endnu. DU FÅR HVAD DU BETALER FOR Jo flere penge, du betaler for en vin, jo bedre vin er der i flasken. Når du køber en flaske vin til kr. 25, få du vin for kr. 2, 54. Koster vinen kr. 40, får du vin for kr. 11,09 og flotter du dig og køber vi til kr. 80, er der for 33, 89 kr. i flasken. Før inden du overhovedet får sat glasset til læberne, har du betalt for en række faste udgifter :Flaske, prop, etiket, transport, emballageafgift, told, annoncering, butiksavance og moms.Regnestykket gælder for vinproducenterne i EU. Endnu værre ser det ud for producenter udenfor EU. Afhængig af hvilket land, vi taler om pålægges disse vine en ekstra toldafgift på 75 øre for overhovedet at komme ind på EU-markedet. Også skal vinbonden selvfølgelig også have noget for at producere vinen, og det store arbejde med at passe og pleje en vinmark er ikke altid lige godt betalt. Alle aftenens vine kom fra Erik Sørensens vinhandel Håber I kommer lige og sikkert hjem. Skål !!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Med venlig hilsen Ole Z | |