Italien, en rundtur

Vin 2: Montezovo 'Lago della Luna'

2006 Lago della Luna Bianco, Bardolino Monte Zovo

Tør hvid 'Single Vineyard fra Bardolino' IGT, Verona

Monte Zovo ligger ved Bardolino og besøges årligt af tusinder af turister. Vinen laves med ekstrem omhu. Monte Zovo godset ved Palazzo Maffei i Valpolicella giver den fremragende Amarone.

Montezovo er familiegods gennem tre generationer, i dag DiegoCottini. Han stiler direkte efterringe udbytte i mængde -til gavn for en stadig bedre kvalitet.Montezovo er også flot historiskgods, som lokker mange turister indenfor til tur og smagning.

Monte Zovo ejer 33 hkt Bardolino på skråningen op imod Monte Zovo, der hargivet vingården sit navn. Her gror vinen omkring ruinen af gammelt romersk amfiteater.Diego Cottini har fundet balancen mellem det traditionelle og det moderne imagtfuld, rigt duftende Amarone, hvor udbyttet er så lavt som 45 hl/hkt, det halve af mange -men også herlige vine, der kan nydes stort set altid og til alle retter.

"Lago della Luna" betyder 'Månesøen' og er kælenavn for Gardasøen,som med rette er stort turistmål. Søen er simpelthen en af de smukkeste i Verden!

En vidunderlig tør hvidvin fra de vulkanske bakker på Montezovo i Bardolino. Men da Bardolino kun må være rød, bruges denne titel ikke!

Vinen er lavet 50% på druen Garganega -hoveddruen i Soave- samt 50% Chardonnay, druen fra Bourgogne. Høst i hånden, en lang kold gæring -med del af skallerne for at give ekstra aroma- og vinen lagrer 'sur lie' i stål indtil tapning. En vin,der kan nydes ung med fin, diskret aroma og stor friskhed - perfekt at nyde alene eller til de fleste forretter.

Beskrivelse

Noget så sjældent som en hvid Bardolino... "Meget frugtig, indbydende hvidvin med charme og race". Lago della Luna "Månesøen" er kælenavn for Garda, hvor Montezovo ligger på toppen af Zovo bjerget. Vinen laves på Garganega (den bedste drue fra Soave) og Chardonnay. Vinen gærer med skallerne før lagring sur lie. En sjælden hvidvin -tilmed til en fair pris!

Garganega
Hoveddruen i Soave, der laves øst for Verona i Norditalien. Den indgår også i en række andre vine i området. I gode udgaver er vinen sprød og frisk med let mandelagtig aroma. Drikkes næsten altid ung.

Chardonnay
Druen bag al stor hvid Bourgogne fra Montrachet over Meursault til Chablis mv. Vinen har i reglen en diskret, men ren aroma, god fylde og længde, men ofte ringe syre. Vinen har dog ofte meget præg af vinfremstillingen og ændres drastisk af bl.a. lagring i eg. Druen bruges over hele Verden og er ekstremt udbredt i bl.a. Sydfrankrig, Argentina, Chile, Californien, New Zealand -og selv i Australien, hvor druen dog først blev kendt efter at Tyrrell's solgte sin første Chardonnay i 1970erne.

Vin 4: Montenidoli, Chianti Colli Senesi 'Il Garrulo' Toscana

2002 Chianti Senesi "il Garrulo", Toscana, Montenidoli

Da en amerikaner engang skulle beskrive San Gimignano for familien derhjemme, sagde han: ‘Sådan noget i retning af Manhattan -blot 700 år ældre...’

Rivaliseringer mellem nabobyerne i Toscana fik borgerne i den lille by til at bygge stadig højere huse, så San Gimignano en halv times kørsel fra Firenze i dag betager alle med sine høje, smalle tårne. Michelangelo talte om Vernaccia som hvidvinen, der 'kysser, slikker og bider...'

Dens ry er falmet de senere år -for meget laves som andre gode -men ikke store- vine. I 1960erne begyndte Elisabetta Fagiuoli at lave små mængder Vernaccia: 'Det irriterede mig -jeg vidste, at denne drue -som ikke ses i andre områder- kunne levere noget særligt'. Elisabetta er selvlært -har ingen formel uddannelse. Hun kommer endog fra Liguria, som ikke just er kendt for vin. Hun var i mange år indtil dennes død i 1994 ven med André Tchelistcheff, den legendariske vinmager, som Californien skylder sig meget. Efternavnet Fagiuoli er typisk toscansk, så måske har hun forfædre herfra! Og de seneste over 30 år har hun puslet om vin fra nogle af de bedste vinbjerge omkring byen -og med stædighed (og skuffelser) frembragt vine, der har fået den ganske verden til at gå bagover.

Triumfen kom i Bordeaux juni 1995 ved VINEXPO, den største vinkonkurrence i Verden: 15.000 vine konkurrerede. De bedste fik medaljer -men kun en håndfuld vine fik 'Grand Prix' -og kun én vin fra Italien: Fra Montenidoli i Chianti.

'Il Garrulo' er hendes bud på den klassiske Chianti til pizza og pasta. Som i gamle dage bruges både røde (Sangiovese) og hvide druer -Malvasia og Trebbiano: 'Overdådig duft; krydret og rig, ret lys, men fyldig og blød' -må gerne serveres kælderkold om sommeren. Nydes med lige stor glæde efter 2-3 år som efter 5-6 år. Vinen til pizza og pasta, men også god til f.eks. gullasch og sammenkogte retter.

Sangiovese
Hoveddruen i Chianti og Toscana og en af Italiens vigtigste druer. Forskellige kloner er basis for Chiantivine, Brunello og den "noble" vin fra Montepulciano og andre kloner bruges til Druer er i Romagna og længere sydpå i Marches, Unbria, Sicilien og resten af Italien. Generelt en hård syreholdig drue med en barsk struktur. Dens fremragende egenskaber træder frem ved blanding med andre sorter eller ved fadlagring

Vin 5: La Luna e i Falò, Barbera d'Asti 'barrique'

'Vecchi Vigneti', Cantina Terreda Vino, Barolo (Piemonte)
2004 Barbera, La Luna e i Falò, Barbera d'Asti, TerredaVino

For små ti år siden besluttede en gruppe vindyrkere at skabe den ultimative vin på druen Barbera -overbevist om at kunne skabe en vin, der kunne matche Barolo i fylde og race, men som samtidig smagte godt ung. Her er resultatet!

Terreda Vino kælderen i Barolo er ganske ung, grundlagt så sent som 1980 for at skabe stor Barolo og Barbera med de mest avancerede metoder -ingen gammel romantik her, siger de selv! I 1996 begyndte de 'Projekt Super-Barbera' i samarbejde med AVP (lokal vindyrkerforening) og universitetet i Torino. TerredaVino samlede de bedste vinbjerge, som accepterede at høste mindre og senere samt sige nej til kunstgødning og sprøjtegifte.

'La Lune e i Falò' er den bedste af husets Barbera vine, som laves af de bedste druer fra 60 hkt vinbjerge i hjertet af Asti området. Vinen laves som en topvin med streng sortering af druer, altid høstet i hånden. Vinen laves i hypermoderne kælder med meget lang gæring og udblødning af drueskaller, som følges af lagring 'sur lie' i nye, små 225 liter egefade indtil tapning. TerredaVino har hypermoderne kældre i Barolo, bl.a. med 3.000 små barriques, mere end noget andet hus i hele Piemonte.

Som andre fra kælderen har denne vin navn efter værker af egnens egen Cesare Pavese, Italiens store nyrealistiske forfatter (1908-50). 'Månen og Bålet' er hans hovedværk fra 1950.

'Ekstrem mørk, næsten sort; overdådig duft, rig og dyb med lag på lag af viol, lakrids, blommer og ny eg; smagen er magtfuld og meget lang, afrundet med fine syrer skjult under koncentreret frugt'.
Vinen kan nydes efter blot 2-4 år, men kan også gemmes op til 10 år.

Barbera
Den mest udbredte drue i Piemonte, Norditalien. Fås i mange kvaliteter, men ved lavt udbytte leveres vin med overdådig frugt samt masser af både fylde og længde, der kan nydes hurtigere end Barolo på Nebbiolo-druen. Også meget udbredt i Argentina og USA.

Vin 6: 2001 Ca'linverno "Single Vineyard", Monte Zovo, Verona

*****/Jyll-Posten d. 8/3-07: "Spændende, personlig næse med masser af detaljer...Charme og klasse på samme tid."

Amarone i alt, undtagen navn - hvor Amaronen tørrer i de store kældre, tørrer Ca'linverno på vinstokken, hvor vinen høstes så sent som november eller endog december; "Ca'linverno" betyder vinter!

En risikabel proces, men som giver superb vin! "Spændende og anderledes; overdådig bouquet, magtfuld (14%) og lang". Vinen kommer fra de ældste parceller og lagrer 2-3 år i eg før tapning på vingården.

Amarone
Den mest berømte vin af tørrede druer skabes af især Corvina druer i området Valpolicella mellem Verona og Garda-søen. Oprindelig blev vinen skabt af de mest modne druer -de druer, der sidder yderst på en klase og har fået mest sol, men i dag er det vin af særligt udvalgte drueklaser.

Druerne lægges på måtter i et rum med god ventilation, hvor druerne tørrer 3-5 måneder. Derefter starter en lang gæring af druer, hvor der er masser af sukker, skind og andet -men kun lidt væde -og resultatet er en vin på 14-15 % alkohol, af og til endog mere. Vinen imponerer ofte ung, men kan ofte gemmes i 5-10 år eller mere.

Oprindelig var Amarone en Recioto della Valpolicella, den søde rødvin af tørrede druer, hvor gæringen blot var forlænget, så vinen var helt tør. Men i dag har Amarone dell Valpolicella sin egen DOC -og faktisk laves der i dag langt mere Amarone end Recioto.Andre vine af tørrede druer er bl.a. Recioto della Valpolicella, Vin Santo (Vinsanto) og Vin de Paille fra Frankrig.

Alkohol
Alias ethanol, den mest drikke-egnede af alle alkoholer. Farveløs og lugtfri.

Vine holder i snit omkring 12% alkohol, dog kan modne druer give så lidt som 6-8 % alkohol i vine groet i koldt klima, mens en vin med 13% kan have for lidt alkohol , hvis druerne har groet i meget varmt klima.

Vine med meget alkohol -over 13%- kan virke søde, selvom de ingen restsødme har. Stærke vine -med meget alkohol- kan også virke uafbalancerede -hvor den meget alkohol kan give en let brændende eftersmag pga for meget alkohol. Alkohol giver vinen bedre holdbarhed og gør vinen mindre modtagelig for bakterieangreb.

Bouquet
Et andet ord for flaskeduft, dvs. duften af vin, der har lagret på flaske. En vins duft ændrer sig med alderen. 'Kun fantasien sætter grænsen for, hvad en moden vin har af aroma eller bouquet -ældre rød kan have bouquet af læder, cigarkasse, jordbund...

Vin 7: 2003 Valpolicella "Corte Colombara", Galtarossa, Classico

"Den bedste Valpolicella vi har smagt", mente Gambero Rosso og gav vinen 2 røde glas (dvs. 3 glas finalist - mere end stort set enhver Amarone! Vinen kommer fra særligt vinbjerg ved San Pietro. Avanceret teknik med lang kold maceration, lang gæring samt 1 år i fransk eg og siden 1-2 år på flaske. Magtfuld, intens og lang.

Maceration
Druer macereres, dvs. man udbløder mosten ved kontakt med skallerne, der giver farve, tannin og andet til vinen. Når gæringen af vinen af slut, vil mange vælge at lade drueskallerne forblive i kontakt med mosten -dvs. maceration- i nogle dage for at få mere duft og fylde. I dag bruges også maceration før gæringen, hvor mosten udblødes koldt.

Maceration carbonique er udblødning under kulsyretryk, en traditionel metode til at skabe vin især i Beaujolais, omend variationer bruges i mange område, ikke mindst i Spanien. Druerne fyldes på tank, som lukkes. Vægten af druerne får skallerne på de nederste til at briste -mosten kommer i kontakt med skallerne, hvor gæringen sidder på ydersiden. Det sætter gæringen i gang, dvs. der skabes vin og kulsyre. Men kulsyren kan ikke undslippe den lukkede tank, hvorfor der kommer endnu mere tryk på druerne, som får gæringen ti lat gå endnu hurtigere mv. Metoden giver en mørk vin med meget frugt, som ofte kan nydes ung -typisk Beaujolais. Metoden kan dog også forlænges for at give vin, der kan lagre længere.

Vin 8: 2003 Barolo "la Mora", Piemonte, TerredaVino

Barolo er en af Italiens topvine. Her er en vin fra tophus, som hører til de bedste i Gambero Rosso.

"La Mora" er udsøgt bjerg i nordlige Barolo. Vinen laves med moderne metoder, men dog 3 år i eg. Årgang 2003 er i særklasse bedste siden 99. "Meget mørk for Barolo, kraftig, rig og lang". Herlig -og topkøb! 90p/Spectator feb.05 (årg. 00).

Barolo
Celeber vin af druen Nebbiolo fra område nær Alba, Piemonte, Norditalien. Druen modner sent til en majestætisk vin med masser af både aroma og garvesyre. Ved mange år på flaske fås en magtfuld vin med meget bouquet. Naboen Barbaresco kan ligne.

Nebbiolo
Druen bag den store Barolo og andre langlivede vine i området omkring Alba i Piemonte i Nordvest Italien. Druen fås i flere varianter og kendes også som Spanna. Vinen har en smuk middel- til dyb farve, intens aroma af viol mv og lang smag -og tannin nok til et langt liv. Druen ses også i andre lande, bl.a. Argentina og Australien, uden dog at give helt samme kvalitet.