Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
 | Jeg har valgt et lidt anderledes emne til mit vinforedrag end normalt, hvor vi som regel beskæftiger os med et vinland eller et vinområde. Her skal vi på tværs af landegrænser, for jeg har valgt at tale om en enkelt drue - Chardonnay-druen. Denne drue er den mest populære hvidvinsdrue, både for vinproducenter og for vindrikkere. For vinproducenterne er den nem at dyrke under mange forskellige forhold, såvel af geografisk art, som klimatiske og jordbundsmæssige forhold. Druen vokser både i kølige områder som England og Nordfrankrig, og i varme lande som Sydaustralien. Den giver stort udbytte og er pålidelig. Enhver vinmager kan dyrke Chardonnay-druen, men der er stor variation i stil og kvalitet. En af fordelene ved druen er dens evne til at tage egeduft - og smag med sig fra tønderne den modnes i, og Chardonnay-vinene kan derfor i bred forstand opdeles i lette vine med megen frugtsmag, uden mindste karakter af egetræ, og i tungere, blødere vine med varierende mængder egetræssmag og -duft. Men lad os nu smage på den første vin. Den er fra Frankrig og hedder Bourgogne 2006. Man kan se på bagsiden af denne flaske, hvor i området, den kommer fra: Den kan få en til at huske på, at al hvidvin fra Bourgogne er Chardonnay, medmindre der står en anden drues navn på etiketten. Aligoté er den næstmest anvendte hvide drue i Bourgogne, men den er langt sjældnere. I Frankrig anvendes druen også især i Chablis med de elegante, 'flintagtige' vine, og i Champagne, hvor den er en vigtig del af de mousserende vine. DNA-tests har antydet, at Chardonnay er resultatet af en krydsning mellem Pinot og en drue, der hedder Gouais Blanc. Man regner med , at den sidstnævnte blev medbragt af romerne fra Balkan til Østfrankrig, hvor den var hyppigt anvendt af bønderne.. Pinot dyrkedes af aristokratiet, men druerne voksede tæt på hinanden, og således opstod krydsningen. Da de to druer genetisk var langt fra hinanden opstod der andre krydsninger, hvoraf Aligoté er den mest kendte. Vinen er fra Føtex, 48,50 pr. flaske. Chardonnay-vine fremstilles også i Italien, i Piemonte, men det var nu min plan at vi skulle drage vestpå, dog ikke længere end til England, hvor der er en ganske stor produktion af disse vine, i øvrigt i de områder, hvor man også laver Cider. Desværre lykkedes det mig ikke at skaffe engelsk vin, og den have måske også været for dyr for os, så jeg drog over Atlanten, hvorfra vi nu prøver Round Hill 2006. Som så meget andet amerikansk vin er den fra Californien, hvor en tredjedel af verdens i alt ca. 300.000 acres, svarende til 12 millioner hektar Chardonnay-arealer befinder sig, og det kan nævnes, at 40 % af alle hvide varianter i disse områder er på denne drue. Konditionerne er fine i Californien og sikrer modne druer og ofte et højt indhold af alkohol i vinene, rigelig blomstersmag og -duft af fersken, melon, citrus og tropisk frugt. Mange vinmagere i USA og Australien giver vinene et ekstra pift af egetræ ved kunstigt at tilsætte egeflis, når vinene er i ståltanke. Ideen med denne 'billige' metode er at fremtrylle andre smagsvarianter med aroma af vanilje og karamel. Round Hill er fra Irma og kostede 39,50 - formentlig nedsat fra en tidligere alt for høj pris, jævnfør Irmas prismetode for at kunne skrive 'Spar' med store bogstaver. Vi bliver i Californien med en Woodbridge 2006 med det fine amerikanske vinmagernavn Robert Mondavi på etiketten. Den kan I selv lukke op, for den har skruelåg, hvilket giver mig anledning til en lille historie, fordi mange 'rigtige' vindrikkere synes, at det er helt forkert at anvende skruelåg. En dag var jeg i Incos vinafdeling og sagde til vin-manden, at det var da efterhånden mange af hans vine, der havde skruelåg, især dem fra 'downunder'. Han svarede, at det da på forskellig måde var mere praktisk end korkpropper, og så sagde han: 'Forestil dig en verden, hvor man aldrig har kendt andet end skruepropper; så dukker der en mand op og siger, at han har gjort en fantastisk opfindelse, og viser stolt en korkprop frem. Bortset fra, at den somme tider knækker, når man skal åbne flasken, og at den til tider får vinen til at smage af 'prop', og så naturligvis kan være svær at få ned i flaskens hals, hvis man vil gemme sjatten til næste dag, så er der en genial opfindelse. Tror du, han ville få held med at introducere korkproppen?' Mondavi stammer fra Italien, men har nu været i USA i 40 år og skaffet sig et meget stort vinfirma, som ud fra en Chardonnay-betragtning meget passende ligger i Oakville. Men Woodbridge har mange, mange andre vine, naturligvis også røde. Føtex 71 kr. Så tager vi sydpå til et af de store vinlande. Chile. Leyda 2005. Kommer fra en af nye stjerneproducenter i Maipo valley. Desværre ligger vinmarkerne en halv snes kilometer nord for floden, og det har medført, at man måtte bygge en lang vandledning til drypvanding af vinstokkene. Intens aroma, concentration og klasse. Købt i Vinstedet på Gl. Kongevej. Den koster kr. 89,00 Først siden 1950 er er der kommet rigtig gang i Chardonnay-vinproductionen dèr hvor vi nu skal hen, og når jeg siger, at et af område-navnene er New South Wales, især Hunter Valley, så gætter I nok landet. Ellers er her mere hjælp - to andre betydende områder er Victoria og South Australia. De australske vine på denne drue plejede at være massive, egetræ-frugtige bomber fra meget varme steder. Nu har der været en bevægelse mod køligere vingårde, højt beliggende eller ved sydkysten. Jeg har købt en Chardonnay fra familiebruget McGuigan Estate 2005, Limestone Coast. Den skal fremstå som fyldig, frisk og frugtig med flot længerevarende finsih. Bouqueten er præget af modne citrusfrugter, abrikos og fersken. Den er købt ved Pibe Mølle. Hvis ingen ved, hvad det betyder, så er forklaringen den, at der ved Pibe Mølle, en gammel stubmølle lidt Øst for Helsinge lå en købmandsforretning, hvor ejeren begyndte at specialisere forretningen ved at handle med ost. Nu er der kun ost, vin, chokolade, og finere delikatesser. Vinen kostede 59,00. eller 55,00 pr. stk. ved køb af seks. Et af de kendteste vinhuse i Australien hedder Penfolds og producerer alle mulig slags vine. Dette hus har om nogen i den nye verden fået skyld for at yde hjælp til egetræssmagen i Chardonnay-vinene, men det forhindrer ikke mig i at synes, at dette er af de bedste Chardonnay, jeg kender. Døm selv. Kjær & Sommerfeldt, 119 ifølge kataloget, men jeg får vist rabat dér på stedet, for jeg gav 'kun' ca. 92,50. Egentligt burde vores rundtur også været gået til New Zealand, som laver rigtigt gode Chardonnay-vine, men den jeg blev tilbudt hos Kjær & Sommerfeldt - en Cloudy Bay - kostede 239,00, og det tillader Jørgen vist ikke - eller hvad med Dragon Seal Estate Chardonnay - fra Beijing, 49,95 hos Erik Sørensen. I stedet tager vi tilbage til vort udgangspunkt, Frankrig, hvorfra jeg har en Rodet, som jeg ikke vil/kan sige noget om, bortset fra: Skål. Kr. 71,00 i Føtex. Aftenens foredragsholder |  |