Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
 | Jørgen Aa havde inviteret Jesper til at holde en vinsmagning. Jesper havde valgt at præsentere en række europæiske vine. Foredragsholderne Vin 1: Kabinett Johannisberger Hölle 2005Med besiddelser på nogle af de bedste lokaliteter i Johannisberg, Rüdesheim, Winkel og Geisenheim, der alle ligger i begunstiget læ af Taunus-bjergene, har huset et særdeles stærkt udgangspunkt for produktion af topvine på Riesling-druen. Johannes Eser styrer her den vinmæssige side af operationen med en meget sikker hånd. Vinene herfra bliver bedre og bedre - især fra 2004-årgangen har de været med blandt toppen i Rheingau. Denne tørre Kabinett kommer fra Johannisberger Hölle, som regnes for en af områdets bedste marker, der samtidig er en af regionens stejleste med en sydlig eksponering mod floden. Og ja, den er tør! - Kabinett siger noget om sukkerindholdet i druerne, og altså intet om den færdige vin. Denne er således gæret til den smagsmæssigt er tør, og den holder med ynde sine 12,5%, alkohol da vinen - som loven foreskriver - ikke er chaptaliseret. Den meget modenhed i druerne i denne årgang har givet en frugtig, ja ligefrem tilnærmelig stil, noget der traditionelt ikke er typisk for de tørre tyske vine, som i uheldige eksemplarer kan virke meget 'benede'. Ellers er den som husets andre vine superren med et sjældent set mineralsk klarsyn og lidt røgede, flintede undertoner. Smagen har intensitet og kraft uden egentlig fylde - den svæver meget let på tungen, men vil alligevel kunne tøjle en intenst smagende ret, da intensiteten er så flot. Vinen virker meget tilgængelig allerede nu, men der er mange år i denne vin endnu. Med tiden vil de mineralske aromaer tage til og vinens syre og druearoma aftage, så den fremstår mere cremet. Serveres i omegnen af de 10 grader, men det er grundet vinens renhed også muligt at servere den noget varmere. Vin 2: Raig de Raim 20062006: Raig de Raim 'Unbelievable Value ‘ Parker. Vinen har lagret på en blanding af Amerikanske og Franske fade i 3 mdr og er lavet på Grenache, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah og den er uklaret og ufiltreret. Den har en skøn duft af kirsebær likør, lakrids og peber. Smagen er kraftig fed og med stor elegance. Har hidtil været solgt i DK til 89kr. Vi holder en fast lavpris på55kr. 2004 fik 90 point af Parker. Varietals: Garnatxa (30%), Merlot (25%), Syrah (10%), Cabernet Sauvignon (15%), Marselan (10%) and Tempranillo (10%) from younger vineyards Vin 3: l'Azerolles 2005Det kræver et optimistisk livssyn at tage Minervois-vine hjem, som ikke skal sælges til 4 for 100.- med et urealistisk sparebudskab. Vi har dog ikke kunnet holde fingrene fra Raymond Juliens/l'Azerolles geniale vine, som udover at levere fantastisk vin til prisen og også har etiket-design af højeste klasse, som medvirker til at fremhæve det dynamiske image, som denne region er ved at få. Dette er desværre kun en del af historien, da der også er mange vinbønder, der må dreje nøglen om. Til alt held for vinnyderen er det stort set kun de ringeste vine dette går ud over, og mens dette således er kedeligt på et personligt plan, så er denne udrensning en vinøs nødvendighed for regionen som helhed. Det er ganske irriterende når ens fordomme afkræftes, og man tvinges til at revurdere sin hårdt oparbejdede modvilje! Men her ryger så idéen om, at Carignan-druen ikke kan give fremragende vine (og så endda fra Minervois!). Druerne kommer fra 60 år gamle, meget lavtydende vinstokke, som giver et fremragende råmateriale fra de ler- og kalkholdige terrasser nær Carcassonne. L'Azerolle hører til områdets nyeste stjerner, og i Raymond Juliens mere end kyndige hænder giver dette elegant og personlig vin med kraftfuld balance, hvis stil fører tankerne hen i nærheden af den urtede ende af Chateauneuf-du-Pape. Vinen fremstilles efter en grundig sortering af druerne med maceration carbonique (som Raymond Julien mestrer som ingen anden), der tilfører frugtige nuancer, der er milevidt fra de tunge, klodsede vine, der førhen blev forbundet med druen. Alligevel har duften fedmefulde, meget tætte og saftige elementer af mørke bær med lidt modne kirsebær, blomme, Provence-urter og krydderi. Dette gengives i smagen, der er kraftig og fyldig uden at være tung, og med vinens flotte koncentration udsættes sanserne for et harmonisk bombardement. Her smager man virkelig, at druematerialet har opnået perfekt fysiologisk modenhed, idet hverken tanniner eller syre viser sit grimme ansigt - de holder blot vinen i fokus. Suveræn og personlig madvin til kraftfulde stege- og gryderetter. Serveres ved 17°. Vi anbefaler at dekantere vinen mindst et par timer, før man går til den.Her er en enstående lækker, frisk, frugtig og læskende vin fra det skandaløst underkendte område, Minervois. Manden bag vinen er Raymond Julien, som med syvmileskridt er ved at slå sit navn fast som en af appellationens ypperstepræster. Vinen laves på 100% Cinsault fra gamle vinstokke med maceration carbonique, som giver vinen superfriskefriske frugtnuancer. Duft og smag udviser kølige og ultra-rene nuancer af intense røde bær (jordbær og hindbær), kirsebær og lidt krydderurter. Smagen har slank præcision og intensitet uden at være fyldig, og har i finishen en lækker frugtsyre, der øjeblikkeligt kalder på næste slurk. Dette er en atypisk vin fra denne region, idet den ikke prøver at imponere med fylde og rå koncentration. Vinen smager som et hypotetisk og vellykket ægteskab af 80% god Syd-Rhône og 20% ditto Beaujolais. God både som solo-vin og til de lette stegeretter. Husk at nyde vinen under stuetemperatur - ved ca. 15-16 grader. Vin 4: Nero delle Greca IGT 2004Dette er Cardetos topvin, som er baseret på 85% Sangiovese og 15% Merlot. Druerne stammer fra en mark på 8 hektar domineret af vulkansk jordbund, der tilfører vinen en dejlig mineralitet. Trods Sangiovese-dominansen er dette ikke sart og feminin vin, men en ekstraktrig sag (med næsten 40 gram tørstof/liter!) med masser af muskler og fylde. Produktionen er begrænset til 30.000 flasker. Først i gæringsprocessen fjernes 1/4 af den på nuværende tidspunkt kun svagt farvede most for at mindske forholdet mellem most og fastdelene (druekød/skaller/kerner) Dette fordyrende led udføres for at intensivere vinens koncentration. Efter gæringen lagres vinen 12 måneder i 80% nye franske barriques. Til at assistere sig i den supermoderne kælder har Cardetos Maurilio Chioccio gennem flere år og indtil udgangen af 2005 fået bistand fra selveste Riccardo Cottarella, superønologen som har sat sit fingeraftryk på denne vin med sin dybtfarvede, saftige stil uden skarpe kanter. Cottarella er selv fra regionen og har gjort et stort arbejde for at promovere vinene herfra. I fantomårgangen 2004 er dette kernesund vin med bred fyldig frugt domineret af modne, både røde og mørke bær, der komplementeres af lakridsnoter, ristet kaffe og mælkechokolade. Dette er en koncentreret sag hvor der vel er mere 'bas' end 'diskant', men ikke desto mindre er det en vin, man har lyst til at drikke flere glas af. Eftersmagen har stor længde og ultrablide, modne tanniner. Nyd vinen til de kraftige stege- og gryderetter, hvor en normal Sangiovesebaseret vin må melde pas. Vi anbefaler en serveringstemperatur på ca. 16-17°. 2 røde glas i Gambero Rosso (røde= udvalgt til finalesmagningen om de 3 glas)**/*** Veronelli 2007 4/5 drueklaser i Duemilavini 2007/AIS 90 points Luca Maroni "Guida dei Vini Italiani 2007" Vin 5: Fleur de Fonplégade, Saint-Emilion Grand Cru 2005Udmærket Bordeaux Grand Cru, men ikke beskrevet i Jespers materiale. Vin 6: Padre Pedro Reserva 2004 - Casa CadavalCasa Cadavals Padre Pedro Reserva er fra udkanten af den lille flække og grevskabet "Muge" i det centrale Portugals frodige Ribatejo-distrikt. Distriktets gennemskæres af Tejofloden og i portugisiske folkemunde kaldes det "terra de melão", (Melon-landet!) grundet sin frodige, næringsrige og marskagtige landbrugsjord, som er Portugals køkkenhave blot ca. 70 km fra hovedstaden Lissabon. Her hersker den portugisiske land-adel og små og store gårde (Quintas) ligger her som Château'er som perler på snor og med fornemme efternavne, som vidner om er rigt landbrug med en blanding af vin, korn, grøntsager og dyrehold. Casa Cadavals historie rækker tilbage til det 17. århundrede, hvor land-aristokratiet fik overdraget retten til herligheden i 1648. Siden da har den samme familie med skiftende held drevet et blandingslandbrug. Først de sidste 10-15 år har man her haft et fast fokus på produktion af vin med en - for Portugal - sjælden population af importerede druesorter, såsom Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Pinot Noir - sidstnævnte indført på Casa Cadaval i 1953. Udover disse drusorter, dyrkes endvidere Trincadeira, Castelão og Alicante Bouchet, som alle anvendes i blends eller som enkeltdruevine. Padre Pedro Reserva er lavet på Trincadeira, Castelão og Alicante Bouchet fra quintaens ældste plots og leverer druer med masser af farve, koncentration og faste tanniner. Padre Pedro Reserva er en vin som kalder på kraftigere retter og som desuden kan udvikle sig på flasken. Vinen er i hænderne på velkendte winemaker Rui Reguinga (discipel af notoriske João Portugal Ramos) vinificeret traditionelt på rustfrit stål og er sidenhen modnet i 15-18 måneder på nye franske fade inden tapningen. Nydes vinen nu anbefaler vi at vinen iltes på karaffel 3-4 timer, før den nydes ved ca. 17 grader. Vin 7: Vacqueyras 2005, RhôneMonsieur Faraud og datter Celine laver storladen , kraftig Rhone vin fra denne 20hkt store vingård. De er virkelig beviset på , at man i dag snakker om Vacqueyras som nummer 2 efter Chateauneuf du Pape og ikke Gigondas. Der bliver kun lavet 1 rødvin på gården og små 18000flasker. Samt lidt rosé og hvid. Årgang 2004 (som ellers er meget svær for området) fik hele 90 point af Parker. 2005 er en på alle måder meget større årgang. Vinen er utrolig kraftig med en meget egnstypisk duft af jordbær, lakrids, Garrigue, og sorte kirsebær. Med Parker's ord et referencepunkt for appelationen. Smager af stor Chateauneuf du Pape til det dobbelte! Vin 8: Clot de L'Oum, Vielles VignesRed: Så vidt jeg husker en clairvoyant økoløgisk fundamentalist vin (aurafoto medfølger?), angiveligt fremstillet af ønologiske åndemanere. Der forefindes ingen beskrivelse fra foredragsholderen Vin 9: Barbe Rac Châteauneuf du Pape 1992 |  |
Tak til Jesper for en god og varieret vinaften.
Til underbyggelse af den udbredte tilfredshed med aftenens arrangement viderebringes hermed en række brede smil optaget umiddelbart efter vin 9.
Â
Â
Â
Â