Aftenens tema er US Pinot Noir skråstreg filmen Sideways i hvilken hovedpersonen er Pinot-elsker og vi følger ham og hans giftefærdige ven rundt i det californske vinland. Under foredraget kom jeg først ind på dette under prolog vinen, men på dette 'trykte' medie er der jo ingen grund til at skjule noget ;-)
'Sideways' stemning...
Fra tid til anden kredser man lidt omkring inden aftenens hovedemne offentliggøres og ingen undtagelse i aften. I kan så lidt hurtigere få lidt til tungen og ganen. I får straks aftenens første og sidste hvidvin
Selv om der er nogle skiver gris på bordet så kommer der lidt gris til glasset også: Nemlig en Pinot Gris...
Vi sender straks rundt...
Prolog: Amerikanernes nye hvide darling-drue: Pinot Gris
Nu smider jeg naturligvis ikke sådan en sjover af en Pinot Gris i hovedet på jer uden grund. Der er ikke bare tale om fyld.
Efter aftenens hovedemne var besluttet, så jeg i Berlingskes vinspalte en artikel af Søren Frank der af den Gl. Redacteur havde fået opgaven at skrive lidt om Pinots Gris. Det er lidt interessant idet artiklen og druetypen faktisk peger hen på aftenens hovedemne. Jeg overlader ordet til Hr. Frank vedrørende druen og vores prolog vin
Vinen er nem og neutral ganske som pinot blanc og chardonnay, som den ligner meget, men pinot gris'en har oftest lidt mere fedme, restsukker og en aroma af hasselnødder, karamel og fuldmoden pære. I hvert fald når vi snakker om de større eksemplarer fra Alsace, som altid høstes ret sent med en vis portion botrytis (ædelråd). Den italienske version som kaldes pinot grigio høstes derimod tidligt i høje udbytter og er derfor langt lettere og mere neutral - faktisk en af klodens mest ligegyldige vine i min bog.
Den aktuelle vin fra Adam er om ikke full blown pinot gris fra Alsace, så dog ganske repræsentativ for genren. Dette er således ikke en klassisk hvidvin til fisk, men skal tænkes helt anderledes. Fra havets element går den godt til søde skaldyr som jomfruhummer og kammuslinger, men man skal snarere tænke den sammen med fjerkræ og rigtig lyst kalvekød, samt svampe hvis vinen har lidt alder. Helt unik er den sammen med saltet og/eller røget kød som for eksempel hamburgerryg og skinke. Ugens anden pinot gris, som stammer fra Bordeaux-brødrene Lurtons bodega i Argentina, er mere på vej hen imod den lettere stil man kender fra den italienske pinot grigio.
Hvem skulle have troet, at pinot gris - også kendt ved dens italienske navn pinot grigio - ville blive den næste modevin på det endnu umodne og derfor altid modehungrende amerikanske marked? Faktisk er pinot grigio så populær, at den pt. er den mest importerede vin over there, og derfor optræder i kombinationer med tidens andre vinøse modeluner i form af pinot grigio rosé, ja sågar sparkling rosé pinot grigio.Årsagen til succesen skal søges i, at pinot gris-vinene generelt er meget lette at drikke. Går man for eksempel til Alsace, hvor druen havde sin højborg indtil Norditalien tog over, så er den langt mere syresvag end riesling og langt mindre aromatisk og krydret end gewurztraminer.
Så ja, vi skal i aften tilbage til mit elskede USA. Og vi skal i aften opsøge den ædle drue fra hvilken den hvide Pinot Gris vi har i glasset nedstammer. Den drue som en glimrende amerikansk film fra 2004 kom til at give et vældigt boost. Der er tale om filmen Sideways, som i DK fik en Robert som bedste udenlandske film. Og i filmen hylder vor helt/antihelt aftenens drue: PINOT NOIR
Så aftenens emne: Sideways eller bare Pinot Noir fra USA
Vin 1: Parker Station, Fess Parker
Vin 2: Laveste fællesnævner, 'Davy Crockett' alias Fess Parkers bordvin på Pinot Noir
Sta. Rits Hills er lokaliseret i Santa Barbara County - geografisk er vi i Californiens Central Coast, måske 2 timers kørsel nordøst for Los Angeles. Denne nylig kårede AVA (American Viticultural Area) har meget lidt tilfælles med sol, surf, palmetræer og det søde liv i Santa Barbara by.
Dette område og specielt det mere vestlige hvor Sta Rita Hills ligger, er forbavsende køligt.Der er ingen nævneværdige bakker eller bjerge der kan skærme for de kølige vinde fra Stillehavet som har en helt særegen indflydelse på vinmarkerne. Ovenikøbet skal vinmarkerne også tåle en hel del af havgus som kommer ind om aftenen og først bliver brændt af solen op ad formiddagen.
Ligesom Sonoma Coast er dette en region med intens sol balanceret af kølig temperaturer og i mange tilfælde meget kølige aftner. Dette giver frugten en utrolig lang grosæson hvor syren kan blive forholdsvis høj.Den største forskel på Sta Rita Hills og Sonoma Coast er at regnvejr er mindre forekommende hvilket gør at høsten kan foregå over længere tid og plukkerne kan være mere kritiske med hvilke druer der kvalitetsmæssig er klar til plukning. Derfor ser man også flere steder at høsten af en enkelt mark kan strække sig over 2 - 3 uger.
Hugh Johnson og Janis Robinson referer til dette område som "sydcaliforniens" modstykke til Cote D'Or, her finder Chardonnay og Pinot Noir et fremragende hjem, og mange finder at netop Sta Rita Hills har nogle af de bedste muligheder for de to druetyper i Californien.
Sta Rita Hills, ligger mellem Lompoc og Buellton.Området er ca. 10 sq. mile stor og af disse er ca. 1700 acres beplantet pt. der foregår dog i øjeblikket tilstadighed en kontinuerlig beplantning, men det tager ca. 4 - 5 år før man kan høste frugten af vinstokkene.Området fik sin AVA godkendelse i 2001, men der har været dyrket vin her de sidste 30 år. Området og især dets vine fik et stort boost i 2004 da filmen Sideways gjorde området og dets vine berømte. I filmen, som nu har antaget kultklassiker af pinotfans, ses dog også flere af områdets vinerier og restauranter.
Smagekommentar: Duften har nuancer af jordbær, kirsebær, krydderier, læder og mynte. Smagen er elegant med en let, men vedvarende eftersmag og et diskret strejf af sødme.
Serveringsforslag:
Fjerkræ - fra lyst, elegant til lækkert kraftigt kød
Lyst kød - kalv, gris eller lam
Oste - milde - Cremede oste, brie og camenbert samt ikke lagrede skæreoste
Vinification: Traditionel vinificering med lagring på ståltanke.
Da Fess Parker første gang besøgte den vingård i Santa Barbara, som senere skulle blive Fess Parker Winery, medførte det en lige så stor ændring for ham som i 1950'erne, da han for første gang blev casted i Walt Disney-studierne til rollen som Davy Crockett.
Gården blev købt i 1989 og bestod dengang af 2,22 ha, men da Fess Parker er fra Texas, kan intet gøres i lille målestok, og antallet af hektarer voksede derfor støt frem til år 2000, hvor de nuværende 283 blev nået.
Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb. At man nærmer sig målet underbygges af følgende kommentar af Robert Parker: "Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder."
Forskellen mellem Parker Station-serien og de andre vine fra Fess Parker er, at mosten udelukkende vinificeres på rustfrie ståltanke, så vinen er drikkemoden allerede, når den aftappes.
Vi har startet aftenen hos Fess Parker og vi kommer til at slutte aftenen med vin derfra.
Sideways
Som nævnt har mit foredrag udover titlen 'US Pinot Noir' undertitlen 'Sideways'.
Sideways officielle trailer:
Om "Sideways"
LUNT OG LUNEFULDT
Instruktøren Alexander Payne har skabt en bemærkelsesværdig film, der både fascinerer og underholder. "Sideways" er den både humoristiske og smertefulde historie om vennerne Miles (Paul Giamatti) og Jack (Thomas Haden Church), der er på udflugt sammen, lige inden Jack skal giftes.
Jack er besat af tanken om uforpligtende sex inden ægteskabets bånd. Miles har svært ved at acceptere vennens amoralske udskejelser og døjer selv med enorme indre dæmoner ovenpå en skilsmisse.
Forskellige kvinder byder sig til, men hvor Jack er ude med snøren fra første mulighed, vender Miles ikke overraskende al sin energi indad og har svært ved at håndtere sine traumer. Han er forfatter og går og venter på, om hans nye roman har en chance for at blive udgivet.
Nærved optimal vekselvirkning Forrygende samspil og markante solopræstationer fra Giamatti og Haden Church er helt afgørende for filmens høje kvalitet. Paynes manuskript balancerer hårfint mellem komedie og alvor - og denne vekselvirkning fungerer nærved optimalt.
Således veksler filmen fra de knugende intense følelser til de forløsende dybt komiske scener, og begge sider af filmen fungerer fremragende, netop takket være den dynamiske vekselvirkning.
Virginia Madsen og Sandra Oh yder mændene fint modspil, også efterhånden som historien udvikler sig og bliver mere let på tå.
Det interessante i relation til aftenens smagning er at filmens antihelt Miles er fanatisk med Pinot Noir og har nogle relativt intime samtaler med den kvindelige hovedperson om Pinot Noirs skrøbelige karakter, men som i de rigtige kærlige hænder kan udvikle sig sublimt. Man funderer på om det ikke lige så meget er vor antihelt himself han beskriver og ikke kun Pinot Noir.
DVD'en kan erhverves for så lidt som 35 kr. Mine herrer! Der er intet at betænke sig på!
Sideways er en Hollywood film - roadmovie - fra 2005, der handler om et par gutter fra San Diego der i anledning af den enes forestående bryllup tager på en herre-uge nordpå til Californiens vinland. Hovedpersonen Miles er gal med vin i almindelighed og Pinot Noir vin i særdeleshed.
Jeg fik aldrig set den i biografen, men anskaffede den sidste år på DVD efter min moster i San Jose døde pludseligt af et hjerteanfald. Med hendes himmelfart forsvandt årsagen til mine relativt hyppige USA rejser og jeg fik ondt af mig selv. Så jeg tænkte at filmen måske kunne give et flashback til det californiske vinland jeg er blevet knyttet til. Efter at have set filmen og genset mine elskede californiske landskaber og wineries lå aftenens emne brændt ind i min bevisthed.
Dette er en vinsmagning jeg bare MÅ holde og jeg har glædet mig vildt!!! Jeg håber vi alle får noget ud af det. Jeg har egentlig kun Miles' (hovedperson i Sideways) ord for at amerikansk Pinot Noir skulle være noget særligt, så det er faktisk lidt spændende om vinene kan leve op til rygtet og ikke mindst de pæne priser man tager for dem.
Vi begyndte før med en 'billig' Pinot Noir til kun omkring hundredelappen. Den typiske pris er desværre væsentlig højere da udbuddet er begrænset og Sideways filmen har hævet efterspørgslen pænt.
Historien om Ampelos er historien om Peter og Rebecca Work. Peter er dansker, uddannet civilingeniør, og har i en årrække arbejdet og boet i USA, hvor han også mødte hans hustru Rebecca. De havde tilbage i 90érne succes i forretningslivet og indtil 2001 havde de sammen med nogle partnere et outsourcingfirma der varetog HR for en del store virksomheder. 9/11 2001 vendte op og ned på deres liv, bogstaveligt talt.
De skulle til et møde i New York den morgen og været med toget under World Trade Center på samme tidspunkt, som den tragiske terroraktion i New York skete. Mødet blev heldigvis aflyst, og efter episoden tog de deres liv op til overvejelse. Resultatet blev at de gjorde deres fælles drøm om et liv blandt vinstokke til virkelighed. Deres vineri ampelos er et familiedrevet vineri, som de driver sammen med deres søn Don, som tillige er vinmager på kultvineriet Sea Smoke. Deres svigerdatter Lindsay tager sig af kontakten med Ampelos mailkunder og distributører.
I dag producerer de nogle af de bedste Pinot Noir druer som Californien kan præstere. Deres marker dyrkes efter Rudolf Steiners principper og er således biodynamisk og økologisk uden at der skiltes med det.
I Santa Rita Hills er der ikke nogen vinerier der er certificeret som biodynamiske, men en af de første der bliver det er ampelos. (BREAKING NEWS: Umiddelbart inden smagningen opnåede Ampelos faktisk sin certificering
De benytter Jeff Newton, som er anerkendt for at være en af de bedste inden for dyrkningen af Pinot Noir, som vinmarkskonsulent.
Ampelos vinproduktion ligger på mellem 3.000 - 3.500 kasser årligt.
Ampelos leverer også druer til andre vinhuse i Santa Rita Hills, såsom Brewer-Clifton og Jaffurs.
Vin 3: Dansk vin fra Santa Rita Hills
Ampelos har en meget udførlig hjemmeside med beretningen om vingården tilblivelse og hvilke Pinot Noir kloner der anvendes:
Pinot Noir bliver ofte beskrevet som en vanskelig vin at dyrke, at håndtere i vineriet og at finde rigtig store eksemplarer af, men fans er meget passionate omkring denne drue sort, som det også sensuelt kommer til udtryk i dialogen mellem Miles og Maya i 2004 filmen "Sideways".
Maya: You know, can I ask you a personal question, Miles? Miles Raymond: Sure. Maya: Why are you so in to Pinot? Miles Raymond: [laughs softly] Maya: I mean, it's like a thing with you. Miles Raymond: [continues laughing softly] Miles Raymond: Uh, I don't know, I don't know. Um, it's a hard grape to grow, as you know. Right? It's uh, it's thin-skinned, temperamental, ripens early. It's, you know, it's not a survivor like Cabernet, which can just grow anywhere and uh, thrive even when it's neglected. No, Pinot needs constant care and attention. You know? And in fact it can only grow in these really specific, little, tucked away corners of the world. And, and only the most patient and nurturing of growers can do it, really. Only somebody who really takes the time to understand Pinot's potential can then coax it into its fullest expression. Then, I mean, oh its flavors, they're just the most haunting and brilliant and thrilling and subtle and... ancient on the planet.
Pinot Noir er en af de ældste druesorter der dyrkes med henblik på vinproduktion. Antikkens romere kendte denne drue som Helvenacia Minor og vinificerede den så tidligt som det første århundrede efter kristus.
Anerkendt verden over som en fremragende drue til vin, har Pinot Noir mange aliaser og dyrkes i Algeriet, Argentina, Østring (Blauburgunder eller Spätburgunder), Brasilien, Canada, Kroatien (Burgundac), Tjekkoslovakiet(!), England, Frankrig, Tyskland (Spätburgunder), Grækenland, ungarn, Italien og USA.
Det fornemme ry der giver Pinot Noir så meget opmærksomhed skyldes Bourgogne vinene fra Frankrig. I det meste af vinhistorien har det kun været i det 4 km brede og 50 km lange område af bakker, kaldet Côte d'Or, hvor man har opnået permanent succes med Pinot Noir vine. (Se Flemming Ørums foredrag fra 7 maj 2001)
Kvaliteten i Bourgogne skyldes en række faktorer. Vinmarker hælder svagt ned mod øst, hvad der giver druerne lang soleksponering samtidig med man undgår eftermiddagsheden. Jorden er meget kalkholdig hvad der giver optimal dræning af jorden, som herved får en højere gennemsnitstemperatur der er en forudsætning for modningen.
Pinot Noir ser ud til, i langt højere grad end andre druer, at reagere på Gout de Terroir (jordens smag) end andre mørke druer, hvilket gør valget af vinmark til en kritisk faktor.
- - - o O o - - -
Pinot Noir Kloner:
Ikke inden for nogen anden druesort findes der så mange kloner. Det vil føre for vidt at beskrive dem her, men der findes mange gode websites om emnet. Nedenfor er et par stykker:
Vanskeligheder plager Pinot Noir på alle trin i vinproduktionen: Helt fra blomstring til så sent som unoder ifm flaskelagring. Genetisk ustabil som den er, kan forældre vinen producere skud som bærer frugt helt forskellig fra forældreplantens mht størrelse og form af bær, klaser og vil jævnligt endda have forskellig aroma, smag og produktivitetniveau.
Der findes 46 anerkendte kloner (genetiske varianter) af Pinot Noir i Dijon, frankrig. Ampelografer vurderer at der er så mange som mellem 200 og 1000 kloner af Pinot Noir på verdensplan. Til sammmenligning har Cabernet Sauvignon kun 12 identificerbare kloner!
Næsten enhver plage indenfor vindyrkning er almindeligt forekommende i en Pinot Noir vinmark. På trods af den er meget tolerant for køligt klime er den yderst sårbar for frost om foråret da den er en af de tidligste druesorter der springer ud. Den er det foretrukne hjem for cikade arten Sharpshooter Leafhopper. Nogle af disse er inficeret med Pierces Disease, som kan ødelægge en vinmark på tre år.
Leaf-Roll/bladkrølle virus forekommer i stort set alle vinmarker over 10 år. Vinstokkene er ikke særligt Vigorious/løvsættende og mangler ofte tilstrækkeligt med løvdække til at beskytte mod fugle, der kan forårsage en hel del skade. Selv hvis druerne overlever fugleangreb og når frem til modning, vil de tyndskinnede og bløde bær, hvis de ikke plukkes straks, rynke og tørre ind resulterende i en rosinagtig arome og neutral smag.
Dernæst er Pinot Noir en af de meget vanskelige vine at gære. Til dels på grund af indholdet af 18 aminosyrer gærer Pinot Noir voldsomt og kan nærmest 'koge' ud af sin beholder og processen accellerer helt ud af kontrol.
At bibeholde et acceptabel farveniveau kan være et stort problem med de tyndhudede druer.
Pinot har tilbøjeligheder i retning af eddikedannelse og mister undertiden lovende aromaer og smag som den fremviser under gæring og lagring så snart den kommer på flaske.
- - - o O o - - -
Een komponent indeholder Pinot Noir i meget rigt mål: Resveratrol! Har det ikke en stor indflydelse på nydelsen af vinen så skulle den til gengæld have det på helbredet. Der er tale om den antioxydant som også skulle være forklaringen på det franske paradox: At man som franskmænd kan fylde sig med fed mad og så alligevel undgå hjerte-kar sygdomme.
- - - o O o - - -
Populærbilledet af Californisk Pinot Noir har været som en let og frugtagtig uforpligtende vin, men Californske vinfolk har over de sidste 20 år forbedret valget af marker og Pinot kloner, dyrkningsmæssige metoder samt teknikkerne i vinificeringsprocessen med stigende succes. De bedste appellationer i USA er stort set de samme som for Chardonnay: Santa Maria Valley (Santa Barbara County); Russian River Valley (Sonoma County); Carneros (in both Sonoma and Napa Counties); Anderson Valley (Mendocino County); as well as the Pinnacles (Monterey County) and, recently, Santa Lucia Highlands (Monterey County).
Stor Pinot Noir skaber et varigt indtryk på tungen såvel som i hukommelsen. Dens aroma er ofte en af de mest komplekse blandt alle druesorter og kan være intens med kirsebær, krydderi, hindbær og solbær. Den er full-bodied, kraftig men ikke tung, høj i alkohol og dog hverken med syre eller tanniner.Dens mest tiltalende træk kan være den flølsbløde struktur, som når den er rigtig, er som flydende silke, der kærtegner tungen. Pinot i flasken har ikke det lange liv som sine mørkere søstre, og topper typisk 5 - 8 år efter vinificeringen.
Vin 3: Ken Wright Cellars: Enkeltmarks Pinots fra Oregon
Ken Wright Cellars er beliggende i Carlton, Oregon.
KWC er dedikeret til Pinot Noir som han mener udtrykkes bedst i enkeltmarkerne.
Ken Wright Cellars laver hovedsageligt vine fra forskellige marker i Oregon samt chardonnay fra Washington state og Pinot Blanc fra Oregon.
Ken Wright startede tilbage i 1986 hvor han startede vineriet "Panther Creek" med en produktion på 10 fade.Indenfor få år udviklede han sig fra at være en dygtig blander til en yderst talentfuld enkeltmarks vinmager. I 1994 startede han så "Ken Wright Cellars", og på et tidspunkt var han både vinmager på KWC og på Domaine Serene.
Enkeltmarksvinene blev hans omdrejningspunkt, i nogle årgange lavede han 12 forskellige individuelle vine, siden 2007 har det dog ligget stabilt på 10 forskellige.De 3 estatevine er; Abbott Claim, Canary Hill og Savoya, resten af vinene er på kontrakt hvor udbytte, dyrkning og pleje af markerne er specificeret ned til mindste detalje af KWC:
KWC tilhører den absolutte elite i Oregon
Ken Wright Cellars remains a benchmark for Oregon Pinot Noir. Wright's portfolio of 2006s is outstanding across the board. As has become customary, Ken Wright has pulled off a tour de force in farming and winemaking. Robert Parker
Â
Enkeltmarks vinene: Denne fra Nysa Vineyard...
Â
... og denne fra Shea Vineyard, begge i Oregon
Â
Nysa Vineyard, pinot noir 2007 Vinmark tilplantet i Dundee Hills i det nordlige Willamette Valley. Marken blev plantet i 1990 på Pommard og Wadenswilstokke. Undergrunden er vulkansk med basalt som oprindelse, med en del ler i toplaget.Marken er beliggende i hjertet af Dundee Hills mellem Domaine Drohin og Archery Summit. Årlig produktion ca. 350 kasser     Pris: 325,00 hos KKWine
Shea Vineyard, pinot noir 2007 Vinene fra Shea er dem som bliver hurtigst udsolgt hos KWC.Vinene kommer fra Yamhill-Calton distrektet og høstes fra 3 små blokke hver især beplantet med henholdsvis; Dijon 114, Pommard og Dijon 777 klon. Årlig produktion ca. 725 kasser.    Pris: 325,00 hos KKWine
Vin 4: Rochioli Estate Pinot Noir 2007
Rochioli fra Russian River Valley er repræsenteret i Danmark af KKWine.KKWine har været så heldig at få en af de nok mest betydningsfulde vinerier i Russian River Valley (RRV)på listen.Med tre dedikerede generationer, har Rochioli vinmarker og Winery fortjent sit ry som enaf Sonoma County fineste vingårde. Denne familiearv begyndte i 1938, da Joe Rochioli Sr købte noget jord som han havde længe gerne ville have opdyrket. Han havde det fremsyn at se, at det stykke jord ved Russian River Valley ville en dag producerer nogle af verdens største vine. Hans søn Joe Jr. omfavnede denne vision og i dag er deres håndværk berømt, og deres terrior drevne vine bygger på et fundament af fantastiske frugt.Resultatet har været en årtier med lang tradition for fremragende årgange - silkeblød, frugtdrevne Pinot Noirs, rige og velpolerede Chardonnays og, madvenlige Sauvignon blancs. Altid efterspurgte, og altid populære blandt de bedste vine der er eftersøgte overalt i verden.Rochioli levere frugt til flere velkendte vinerier i Sonoma County, men laver også fremragende vine selv, deres enkeltmarksvine er ganske enkelt out of this world.
Vin 6: En 'Italiener' fra breden af Russian River oppe nær Napa...
2007 Pinot Noir 3214 kasser produceret, 15 måneder på franske fade. Rochioli's estate pinotbesidder den typiske Rochioli karakter og den klassiske Russian River Valley charme. Vinen har en rig og fyldig krop, silkeagtig finish og er ganske balaceret i sin struktur. Blandingen er 70% sweetwater og 30% kommer fra forskellige marker på Rochioli's ejendom.Pris: 270,- hos KKWine
er navnet på det lille vinfirma der har fået hoved-enterprisen ved denne vinsmagning. Hos firmaet i Charlottenlund eller via deres hjemmeside er der adgang til herlige USA vine.
Kultvinmagerne Greg Brewer og Steve Clifton har skarpt fokus ved at lave vin på Chardonnay og Pinot Noir. De laver vin fra nogle af de bedste vinmarker i det kølige klima i Santa Rita Hills. Alle deres vine vinificeres på samme måde og det der skiller dem ud fra hinanden er de respektive vinmarkers terroir.
Alle Brewer-Cliftons Pinot Noir vine vinificeres i 100 % stålkar, hele klaser. Druerne koldmacereres i 7 dage, gæres i 14 og eftermacereres i 10 dage.Man anvender kun fransk eg fra Sirugue i Nuits St Georges. De arbejder med stor respekt for naturen og lader tyngdeloven styre i vinhuset.Brewer-Clifton har lige indviet deres nye vineri i Lompoc og overalt er det rustfri stål der benyttes i vineriet. Alt omkring deres vinfremstilling er fokuseret på en ting, nemlig kvalitet og at give vinen dens identitet fra marken.
Brewer-Cliftons vine scorer regelmæssigt mellem 90 - 95 point hos Robert Parker og han skriver om dem:
'Brewer-Clifton's commitment to excellence with Pinot Noir is also applicable to their effort with Chardonnay. These wines see about 30% new oak, are put through full malolactic fermentation, and are aging magnificently well and are still relatively young wines. These cuvées have a decade or more of aging potential' Robert Parker, Wine Advocate issue 172.
Vin 7: Brewer - Cliftons udmærkede bud på Pinot fra Sta. Rita Hills, Californien
2007 Sta. Rita Hills pinot noir Three significant and select vineyard sites from diverse pockets within the appellation comprise this inaugural release.Aromas of black raspberry, dried rose petal and lavender followed by flavors of pomegranate, black cherry and dried orange peel. Firm, chalky and lingering mouthfeel.12,960 bottles produced Kr. 280 hos KKWine
The wines resulting from 2007 are of an unrivaled quality on both an intellectual and hedonistic level. Across the board they demonstrate a striking duality of powerful grace and structured tenderness. Such harmony has always been our goal through farming and winery execution, and working with fruit of the 2007 caliber truly feels like a professional privilege that we do not take for granted.
Vin 7: Fess Parker Winery
Spørger du efter den ultimative Pinot Noir, er svaret Fess Parker Winery i Santa Barbara County, Californien. Og sagt med det samme: Lad dig IKKE forskrække af mere end 16% alkohol i en Pinot Noir. Du vil elske det.
Mange vinentusiaster har set Sideways-filmen, og det er rent faktisk Fess Parker, der har lagt hus til en del af optagelserne. Den virkelige historie handler ganske kort fortalt om en filmmand og passioneret vinelsker, der køber et vinhus for sine mange penge.
Vinhuset blev købt i 1989 og bestod dengang af 2,22 ha, men da Fess Parker er fra Texas, kan intet gøres i lille målestok, og antallet af hektarer er i den mellemliggende periode vokset til knap 300. Lige fra starten satte Fess Parker det altoverskyggende og ganske ubeskedne mål at blive en af verdens førende vinhuse indenfor kvalitetsvine.I starten kæmpede han en hård og til tider ulige kamp for at blive accepteret hos de professionelle skribenter, ganske som Bernard Magrez i Bordeaux, der også måtte kæmpe for samme fremsynede og antitraditionelle indstilling til vinproduktion. Men som i filmen ender også denne historie godt. Robert Parker har bl.a. udtalt: 'Imens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af winemakere at hæve kvaliteten til imponerende højder'.
Og det er ganske vist: Vinene topper i stort set alle blindsmagninger, og huset har måttet melde alt for hurtigt udsolgt på mange af de seneste årgange, og det er uanset, om vi taler om de almindelige Pinot Noir og Shiraz-kvaliteter, de ypperlige enkeltmarks Pinot Noir- og Shiraz-vine eller den ekstremt forførende hvide Viognier…
Â
Vin 8: Aftenens kraftkarl fra 'Davy Crockett' alias...
Smagekommentar: Duften er mild og alsidig med nuancer af kirsebær, vanille, jordbær og hindbær, kombineret med læder, tobak og lette toner af egetræ. Smagen er varm og fyldig med masser af kirsebær, tranebær og ingefær. Den lette sødme er afbalanceret af en afdæmpet syre, som skaber balance i vinen.
...Vi slutter med Fess Parker, et navn, der emmer af kvalitet. Det er som at sige Audi eller BMW. Dyr og effektiv topkvalitet. 2007 Pinot Noir-udgaven fra Santa Barbera smager afsindig godt. Frugt så man nærmest smasker, mens man drikker den, blød og lang eftersmag og en krydderieksplosion bagerst i ganen, Der er lande, hvor tilsvarende kvalitet Pinot Noir koster det dobbelte, og det er bestemt en vin, der minder om den gang, der endnu var penge mellem ordentlige folk. Læs hele artiklen
Serveringsforslag:
Krydrede retter - Specialiteter fra hele verden
Mørkt kød - Kraft og saft
Oste - milde - Cremede oste, brie og camenbert samt ikke lagrede skæreoste
Vildt - Egenskaber, der skal fremhæves
Vinification: Traditionel vinificering med lagring på 33% nye egetræsfade i 12 måneder.
Temaet eller idégrundlaget for dette foredrag har som det nu nok er gået op for nogen, filmen Sideways fra 2005. En ny film baseret på gæret druemost har imidlertid set dagens lys.
Der er tale om filmen Bottle Shock, der beskriver hvordan californisk vin på heroisk vin tager røven på de snobbede franskmænd...
Filmens trailer er her:
Â
Og skulle nogen have glemt historien om Californisk vin så er den korte udgave her:
Franciskaner-munkene plantede de første vinstokke i Californien i slutningen af 1700-tallet. Omkring 1880 ødelagde Phylloxera enorme områder, som senere atter blev tilplantet og denne gang podet med de europæiske vinstokke. Efter forbudstiden og anden verdenskrig skal vi helt frem til begyndelsen af 1970'erne, før man igen begynder at investere heftigt i vinifikationsmaskiner og nye fremstillingsmetoder, hvor specielt køb af temperaturstyrede lagringstanke hurtigt bliver populært. Siden er der sket store fremskridt på alle niveauer, og næsten ugentligt skyder små, nye vinerier op med hver deres speciale.
Det californiske vindistrikt strækker sig over 950 km fra nord til syd. Jordbundsforholdene er mangeartede og klimaerne lige så. Ni ud af ti flasker amerikansk vin kommer fra Californien, som dækker over så kendte navne som Napa Valley, Sonoma og Monterey County. Mange af de amerikanske vinmagere har været på ophold i Europa, hvor de har lært vinfremstilling, så man bruger ofte europæiske distrikter og vine som ‘pin-points’ i håb om at kunne lave endnu bedre produkter. I teorien er det for varmt til at lave vin, specielt syd for San Francisco, der udgør hjertet i distriktet. Nedbøren er som regel under 600 mm om året. Under normale forhold kunne det ikke lade sig gøre at høste gode druer, men på grund af den daglige havgus, der kommer ude fra Stillehavet, indhylles hele den vestlige del af distriktet i tåge. Tågen når ikke så langt ind i landet, men det er alligevel nok til, at vinstokkene får lidt vand og lidt ‘hviletid’ fra den ellers så bagende sol. Hver dag omkring klokken ti kommer denne tåge - druerne bliver kølet ned og er efterfølgende klare igen til at modstå det varme klima. I princippet stoppes modningsprocessen inde i druen hver dag, og på denne måde giver frugt-/syrebalancen en helt perfekt modning i druen.
Et væsentligt problem i Californien kan være den stillestående luft midt på dagen. Hvis luft-cirkulationen ikke er stor nok i marken, dannes der råd på vinstokkenes blade. For at undgå dette opsættes store propeller, der sørger for cirkulation - nogle vinhuse bruger endog helikoptere for at undgå problemet.
Tager man til USA/Californien vil man se vintyper, der minder om de europæiske, såsom Chablis, der ofte kaldes Golden Chablis, og forstærkede vine som sherry og portvin. Disse vine er fremstillet på samme vis og samme druetyper som de europæiske, men på grund af EU og de oprindelsesgarantier, der ligger i de pågældende landes vinlovgivninger, er det ikke tilladt at importere disse vintyper til det europæiske marked.
Californien er på mange måder blevet trendsætter for amerikansk vin. Dette skyldes ikke mindst en intensiv markedsføring med en meget stor mediedækning og høje ratings på vinene fra internationalt anerkendte vinskribenter. Men vi skal også være fair - der findes mange gode vinhuse, der laver topkvaliteter, endda til yderst rimelige priser! 'Tvillinge-rivalerne' Napa Valley og Sonoma County var indtil for cirka ti år siden sammenlagt den største vinregion i Californien, men nu haler Central Coast syd for San Francisco ind på det berømte område. Der er efterhånden plantet så mange nye vinmarker i underområderne Monterey, San Luis og Santa Barbara, at det samlede areal har overhalet de ca. 32.400 ha, som Napa-Sonoma i dag består af.