© Côtes du Vin 2022

Kære vinvenner, Tusind tak for sidst, det var som sædvanligt en rigtig dejlig og hyggelig aften. Ikke mindst fordi jeg blev genvalgt for 11 gang (slå lige den). Så jeg takker ærbødigt for valget og vil gøre alt for at leve op til tilliden. Tak til Erik V, og Henrik for at arrangere maden og Søren H for de dejlige Irma vine, og til Peter for tilskuddet på ølkontoen. Det er ikke mange dage siden, vi var sammen sidst, og nu skal vi allerede ses igen på Mandag 4/4-2011 kl. 18.00, hvor Flemming har lovet noget meget spændende på programmet, som I allerede har set i den mail han sendte forleden dag, Så på gensyn til endnu en dejlig aften i Cotes du Vin, hvor alt kan ske. Præsidentllige vin hilsner, Jens Erik ps: der var ikke den store tilslutning eller feedback på muligheden for en Alsace vinsmagning, eller Wine Makers dinner i maj, (desværre for jeg synes personligt at det lød rigtigt spændende), men jeg vil opfordre jer alle til at komme med ligende forslag en anden gang, det kan jo være at der er større tilslutning og mulighed for en anderledes oplevelse.
Kære vinklub medlemmer. Lad mig starte med at sige tak for sidst og tak for god ro og orden ved generalforsamlingen. Som det fremgår af referatet gik generalforsamlingen ret hurtigt og der var ikke andre punkter på dagsordnen end dem som fremgår i vedtægterne, så det er nok den hurtigst gennemførte generalforsamling jeg har været med til. Som altid syntes jeg at vi havde en rigtig hyggelig aften og med kun et enkelt uheld, som jeg faktisk først rigtigt bemærkede dagen efter, da jeg så hvordan suppen, der røg på gulvet da bordet væltede, havde afsat en stor plet på min bluse. Kokkene Per H. og Søren H. havde endnu engang fremtryllet en dejlig 3 retters middag med ærtesuppe. stefadi med kalvekød (en græsk specialitet normalt med kanin el. hare) og til slut en dejlig chokoladekage. En stor tak til de 2 herrer, som gang på gang overrasker med de lækre retter de kokkerer til os ved vores generalforsamlinger. Michael L havde i år medbragt nogle vine vi skulle drikke som blindsmagning og det var faktisk en god idé og ret sjovt at høre de forskellige bud på vinen. Det viste sig at være en Chilensk Cabernet Sauvignon fra Aldi til 24,95. Den smagte udmærket prisen taget i betragtning, så tak for indslaget. Til forretten fik vi Beringer fra Californien og Steen M. havde endnu engang medbragt en del flasker meget dejlige rødvine, så en stor tak til Steen som gang på gang har bidraget med flotte vine. Derudover havde Per og Søren indkøbt rødvine og dessertvin som også var rigtig gode. Efter middagen fik Ole Z. gang i afrydningen og opvasken, så tak til Ole og dem der hjalp med aftørringen. Billardbordet kom endnu engang til sin ret i klubben og der blev spillet lystigt i mange timer og der var en del af deltagerne, der afsluttede aftenen med at gå på værtshus og drikke videre og som sikkert kom sent/tidligt hjem og havde ondt i håret dagen efter. Næste vinsmagning vil blive afholdt Tirsdag den 6 April 2004 kl. 18.00 hvor Jan B. har ansvaret for underholdningen og vinene. På gensyn den 6 April Vinlig hilsen Præsidenten - JE

Kære Venner,


Det er med meget stor sorg jeg sender denne e-mail til Jer. Vi har mistet Peter i torsdags d. 17.07.2003.
 


Peter var omgivet af hele sin familie og gled ind i døden kl. 13:17. Lidelserne har været slemme undervejs, specielt de sidste par uger, men alle vidste jo desværre at der kun var en vej tilbage.

Peter begraves på onsdag d. 23.07.2003 kl. 13:00 fra Ullerød Kirke. Der vil efterfølgende være kaffe og kage i et lokale i forbindelse med kirken.

Hvis I ønsker at deltage i begravelsen er jeg sikker på at familien vil blive glade.

Jeg tager en buket blomster med fra vor vinklub og skriver et kort.

Vi vil alle savne Peter iblandt os, ikke mindst mig som har kendt ham i næsten 25 år.

Æret være Peters minde.

Kærlig hilsen

Jens Erik
Kære Côtes du Vin medlem. Sommeren er over os og her på falderebet inden alle tager af sted på ferie, vil jeg lige sende et referat fra vores sidste møde i vinklubben. Tak til Michael for et fremragende foredrag (dette medfølger som en selvstændig wordfil) og for de dejlige vine og oste. Som de fleste af jer måske husker, var aftenens emne absolut ikke kedeligt snarere tværtimod. Michael havde valgt et sikkert hit, nemlig Amarone vine. Disse vine har den "kedelige" egenskab, at de holder en alkohol procent på mellem 14 og 17%, så der var måske flere af jer som "bandede" næste morgen over, at I endnu engang havde smagt lidt for meget af de liflige og skønne dråber. Endnu engang havde vi en utrolig hyggelig aften. Jeg har igennem det sidste års tid følt, at vi har endog meget svært ved at bryde op og gå tidligt hjem. Det er da herligt at vi har dette hyggelige, rare og dejlige fristed, hvor vi kan nyde dejlige vine og hinandens selskab. Næste vinforedrag bliver afholdt onsdag den 3 september 2003 og Per Hass bliver aftenens foredragsholder. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske Jer alle sammen en rigtig god sommerferie, og håber at vi mødes friske, solbrændte og i godt humør den 3 september. På gensyn og vinlig sommerhilsen Jens Erik (præsident)