© Côtes du Vin 2020

Kære alle Côtes du Vin medlemmer. Endnu et år er ved at gå på held, og vi kan se tilbage på endnu et forrygende år i vores dejlig og hyggelige vinklub. Der har været afholdt 7 dejlige vinsmagninger og vores årlige generalforsamling i marts måned. Niveauet for vores vinsmagninger i 2004 har ligget over niveauet vi tidligere har oplevet igennem årerne, og det vil jeg gerne benytte lejeligheden her til at sige tak til de medlemmer, der har stået for foredragene og for de store vin og madoplevelser vi er blevet præsenteret for. Som jeg tidligere har skrevet i vores debatforum i november måned, mener jeg ikke, at det skal danne præcedens for fremtidige foredragsholdere, men at det er op til hver enkelt, om de vi spæde lidt ekstra til selv. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at komme med et lille "opråb". Vi har nu fået en rigtigt flot hjemmeside i klubben, og Torben og andre medlemmer har offret mange mange timer på at designe og udforme den, men jeg synes ikke rigtigt at den bliver benyttet efter hensigten. Hvornår har DU f.eks. sidst været inde og læse om eller skrive noget til de andre medlemmer?? Jeg kunne godt tænke mig, at se hvornår I læse denne julehilsen fra mig, ved at I lige sender mig en mail på presterud@hotmail.com Jeg vil lade det være en opfording til medlemmerne om at vores hjemmeside skal være et levende, interessant og ikke mindst oplysende forum, hvor vi "mødes" og udveksler meninger og spændende vintilbud. Jeg vil ønske Jer allesammen og ikke mindst jeres koner en rigtig Glædelig Jul og et rigtigt Godt Nytår og på gensyn til mange dejlige aftener i Côtes du Vin på Frederiksberg i 2005. Kærlig vinhilsen Præsidenten Jens Erik
VAR DET NOGET MED EN ANDERLEDES OG SPÆNDENDE AFTEN????? GARAGEVINS AFTEN D. 24/11 kl. 18-21 ¨Aldrig mere Bordeaux¨ En aften med vin, mad og gode historier Er du typen der siger ¨Aldrig mere Bordeaux¨, så har vi en udfordring d. 24/11. Flemming Maunsbach fra Maunsbach vine og Søren Beck fra Dansk VinCenter, viser denne aften hvad Bordeaux også kan være. Desværre er der mange ¨små¨ Bordeaux vinbønder der sælger mere på navnet end på kvaliteten. For at sige det ligeud, så leverer de ikke den indsats der skal til for at lave en koncentreret og fyldig vin, desværre. Det er desværre som oftest også disse vine der finder vej til de fleste danske borde, da de er prisbillige. OK, du har altså en stærk holdning til Bordeaux. Vi har også nogle holdninger, vi har også nogle vine. De vine vi gerne vil præsentere, udmærker sig ved at de er lavet af små producenter, som gør en utrolig stor indsats, i marken, i vineriet, i lagringsprocessen, ja i hele deres holdning til vinen. Vi siger, hvis vi ikke kan overbevise dig denne aften om at Bordeaux er storslået, så er den god nok, så er du nok ikke til Bordeaux!! Hvad skal der ske? Vi skal smage 11 forskellige Bordeauxvine. Flemming og Søren fortæller; - om vinene - om vingårdene de kommer fra herunder o Markpleje o Høstudbytte o Vinifikation o Fadlagring o Sammenstikning - om menneskerne bag - om Bordeaux generelt Meget vigtigt/ menu. Især når man taler fransk vin, skal man have mad til. Vin er lavet til at skulle indtages i.f.m. et måltid. Heraf udtrykket; ¨un bon marriage¨, oversat, ¨et godt ægteskab¨, her menes at vinen og maden passer sammen. Vi disker op med nogle gode specialiteter herunder; - østers - andebryst - foie gras - pate - charcuteri - ost mm. Aftenens vine; Mousserende 1. Chateau Haux Fra brdr. Jørgensens slot i Bordeaux. Historierne er uendelige om dette slot, der er på ¨folkeaktier¨ Hvide 2. Chateau du Champs des Treilles 2002 GV Chateau du Champs des Treilles, ejes og drives af den tekniske direktør fra Pontet-Canet. Jean-Michel har ufatteligt store ambitioner for dette lille ¨slot¨. 3. Chateau Le Chec 2002 En hvid fra det spændende Graves område, til en penge der er til at betale. Rose 4. Chateau Monconseil Gazin 2003, Clairet Clairet er en rose vin. Den laves dog ikke som traditionel rose. Denne vin er særegen for Bordeaux. Røde 5. Chateau Comtesse du Parc Lidt atypisk Haut Medoc lavet af Jean Anney, som også laver Tour des Termes St. Estephe. 6. Chateau du Champs des Treilles 2001 GV 7. Chateau Monconseil Gazin 2000 Super Blaye fra egen appellation. Guldvinder ved Kronborg Vinfestival 2004. 8. Chateau Monconseil Gazin 2001 9. D:vin 2001 En vin lavet af danskeren Iakob Schjerbek. Vinen er på Decanters top 100 over best performing wines! 10. Les sens du Champs des Treilles 2002 En superprestige vin fra Jean-Michels hånd. 50% Petit Verdot!!! + 50% Merlot Dessert 11. Chateau du Champs des Treilles 2001 VV Vin lavet som i Sauternes (Porriture Noble) Uden for nummer x. Nordlund 2003 Vinderen af Dansk Vinskue 2004. Har fået prædikatet ¨International klasse¨ Denne aften afholdes i Dansk VinCenters stemningsfulde Nordlundsal. Mens vi sidder og smager på Bordeaux vinene har vi direkte ¨kig¨ til fadlagringshallen hvor Nordlund 2004 ligger og udvikler sig. Vi skal naturligvis også smage på vinen fra Dansk VinCenter. Vi smager således Nordlund årgang 2003, der af Søren Frank har fået prædikatet ¨International klasse¨, i hans anmeldelse af vinen i ¨Vinpressen¨. Sted: Dansk VinCenter, Byvej 55, 2650 Hvidovre (se mere på www.vincenter.dk ) Tidspunkt: d, 24/11 kl. 18-21 Pris: 275 kr. pr. prs incl. vin, mad & underholdning Tilmelding og betaling: Tilmelding til enten beck@vincenter.dk el wine@maunsbach.dk . Faktura fremsendes umiddelbart efter tilmelding. Først til mølle Vi ses. :-) Søren Beck www.vincenter.dk mobil 26123744 Dansk Vincenter ApS Byvej 55 2650 Hvidovre tlf 36864000 Direkte: 36864003 konto. 5476-1533331 Åbent onsdag kl. 14-17, torsdag 14-18, fredag 14-17
Hej alle sammen og velkommen til efterårssæsonen 2004 i Côtes du Vin. Jeg håber, at I alle har haft en dejlig sommer og ferie, jeg er sikker på at I ikke alle har overstået den endnu, men ligger og stønner i varmen, ligesom de stakler der sidder indendørs og arbejder. Vejret har desværre ikke været så godt i sommer, på nær de sidste par uger, så det er måske ikke blevet til så mange timer udenfor med grillen og rødvinen, men så har I sikkert fundet andre måder at nyde livet på. Jeg vil lige sende jer datoerne for efterårets vin møder (som i øvrigt også kan ses på vores hjemmeside under arrangementer), så der ikke opstår tvivl om hvornår vi skal mødes. Der har desværre været nogle af Jer som i forårssæsonen er gået forgæves, og andre som bare er blevet væk uden at melde afbud eller give besked senere hvorfor de ikke deltog. Næste vinmøde er den 1/9-04 kl. 18.00, hvor Louis L får sin debut med afholdelse af vinsmagning i Côtes du Vin. Jeg kan allerede nu røbe, at det bliver et lidt anderledes arrangement, men meget spændende, så sørg for at mød op, eller hvis I er forhindrede meld afbud i god tid. Datoerne for okt. og nov. er Mandag 4/10 og Tirsdag 2/11. (så skulle der forhåbentlig ikke kunne opstå tvivl fremover.) På vores hjemmeside, har Jørgen B. fået startet på historien om Côtes du Vin, helt tilbage fra første møde, så kik forbi og læs mere. Tak til Jørgen B. for det store og flotte stykke arbejde for at få klarlagt hvordan det hele startede. Jørgen B. lægger op til at hans efterfølger på præsident posten Jørgen A. O. fortsætter historien, så vi kan glæde os til at se hvad Jørgen A. får skrevet. Jeg har desværre endnu ikke modtaget Willi's referat fra den 3 juni, men han har lovet mig at vi snart får det at se på vores hjemmeside. (vi venter med spænding Willi). Der er Garagevin arrangement den 15/8 i Dansk Vincenter, se mere om det på nedenstående hjemmeside. http://www.vinavisen.dk/vinavisen/website.nsf/pages/Garage Jørgen A. har sendt mig nedenstående spændende information. Philipson Wine holder vinsmagning i Tappehallen i Hellerup fredag den 3. september kl. 18:00 - 20:00. Smag 100 vine for kr. 200,00. Billet købes via Philipsons hjemmeside -http://www.philipsonwine.com/ Jeg glæder mig til vi ses den 1/9 og til endnu en sæson i jeres dejlige og hyggelige selskab. PÅ GENSYN. Vinlig hilsen - Le President Jens Erik
Nu kan I alle grave ned i klubbens annaler, idet Jørgen B har udnyttet sommerens våde dage til at skrive om vor vinklub i dens tidligste tider. Se under 'Om Cotes du Vin' -> 'Vinklubbens historie' Torben C Webklovn
Kære vinvenner, Tusind tak for sidst, det var som sædvanligt en rigtig dejlig og hyggelig aften. Ikke mindst fordi jeg blev genvalgt for 11 gang (slå lige den). Så jeg takker ærbødigt for valget og vil gøre alt for at leve op til tilliden. Tak til Erik V, og Henrik for at arrangere maden og Søren H for de dejlige Irma vine, og til Peter for tilskuddet på ølkontoen. Det er ikke mange dage siden, vi var sammen sidst, og nu skal vi allerede ses igen på Mandag 4/4-2011 kl. 18.00, hvor Flemming har lovet noget meget spændende på programmet, som I allerede har set i den mail han sendte forleden dag, Så på gensyn til endnu en dejlig aften i Cotes du Vin, hvor alt kan ske. Præsidentllige vin hilsner, Jens Erik ps: der var ikke den store tilslutning eller feedback på muligheden for en Alsace vinsmagning, eller Wine Makers dinner i maj, (desværre for jeg synes personligt at det lød rigtigt spændende), men jeg vil opfordre jer alle til at komme med ligende forslag en anden gang, det kan jo være at der er større tilslutning og mulighed for en anderledes oplevelse.
Kære vinklub medlemmer. Lad mig starte med at sige tak for sidst og tak for god ro og orden ved generalforsamlingen. Som det fremgår af referatet gik generalforsamlingen ret hurtigt og der var ikke andre punkter på dagsordnen end dem som fremgår i vedtægterne, så det er nok den hurtigst gennemførte generalforsamling jeg har været med til. Som altid syntes jeg at vi havde en rigtig hyggelig aften og med kun et enkelt uheld, som jeg faktisk først rigtigt bemærkede dagen efter, da jeg så hvordan suppen, der røg på gulvet da bordet væltede, havde afsat en stor plet på min bluse. Kokkene Per H. og Søren H. havde endnu engang fremtryllet en dejlig 3 retters middag med ærtesuppe. stefadi med kalvekød (en græsk specialitet normalt med kanin el. hare) og til slut en dejlig chokoladekage. En stor tak til de 2 herrer, som gang på gang overrasker med de lækre retter de kokkerer til os ved vores generalforsamlinger. Michael L havde i år medbragt nogle vine vi skulle drikke som blindsmagning og det var faktisk en god idé og ret sjovt at høre de forskellige bud på vinen. Det viste sig at være en Chilensk Cabernet Sauvignon fra Aldi til 24,95. Den smagte udmærket prisen taget i betragtning, så tak for indslaget. Til forretten fik vi Beringer fra Californien og Steen M. havde endnu engang medbragt en del flasker meget dejlige rødvine, så en stor tak til Steen som gang på gang har bidraget med flotte vine. Derudover havde Per og Søren indkøbt rødvine og dessertvin som også var rigtig gode. Efter middagen fik Ole Z. gang i afrydningen og opvasken, så tak til Ole og dem der hjalp med aftørringen. Billardbordet kom endnu engang til sin ret i klubben og der blev spillet lystigt i mange timer og der var en del af deltagerne, der afsluttede aftenen med at gå på værtshus og drikke videre og som sikkert kom sent/tidligt hjem og havde ondt i håret dagen efter. Næste vinsmagning vil blive afholdt Tirsdag den 6 April 2004 kl. 18.00 hvor Jan B. har ansvaret for underholdningen og vinene. På gensyn den 6 April Vinlig hilsen Præsidenten - JE

Kære Venner,


Det er med meget stor sorg jeg sender denne e-mail til Jer. Vi har mistet Peter i torsdags d. 17.07.2003.
 


Peter var omgivet af hele sin familie og gled ind i døden kl. 13:17. Lidelserne har været slemme undervejs, specielt de sidste par uger, men alle vidste jo desværre at der kun var en vej tilbage.

Peter begraves på onsdag d. 23.07.2003 kl. 13:00 fra Ullerød Kirke. Der vil efterfølgende være kaffe og kage i et lokale i forbindelse med kirken.

Hvis I ønsker at deltage i begravelsen er jeg sikker på at familien vil blive glade.

Jeg tager en buket blomster med fra vor vinklub og skriver et kort.

Vi vil alle savne Peter iblandt os, ikke mindst mig som har kendt ham i næsten 25 år.

Æret være Peters minde.

Kærlig hilsen

Jens Erik
Kære Côtes du Vin medlem. Sommeren er over os og her på falderebet inden alle tager af sted på ferie, vil jeg lige sende et referat fra vores sidste møde i vinklubben. Tak til Michael for et fremragende foredrag (dette medfølger som en selvstændig wordfil) og for de dejlige vine og oste. Som de fleste af jer måske husker, var aftenens emne absolut ikke kedeligt snarere tværtimod. Michael havde valgt et sikkert hit, nemlig Amarone vine. Disse vine har den "kedelige" egenskab, at de holder en alkohol procent på mellem 14 og 17%, så der var måske flere af jer som "bandede" næste morgen over, at I endnu engang havde smagt lidt for meget af de liflige og skønne dråber. Endnu engang havde vi en utrolig hyggelig aften. Jeg har igennem det sidste års tid følt, at vi har endog meget svært ved at bryde op og gå tidligt hjem. Det er da herligt at vi har dette hyggelige, rare og dejlige fristed, hvor vi kan nyde dejlige vine og hinandens selskab. Næste vinforedrag bliver afholdt onsdag den 3 september 2003 og Per Hass bliver aftenens foredragsholder. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske Jer alle sammen en rigtig god sommerferie, og håber at vi mødes friske, solbrændte og i godt humør den 3 september. På gensyn og vinlig sommerhilsen Jens Erik (præsident)